AVC-X3800H + 700 Series S3 5.1 er et eksklusivt og avanceret hjemmebiosystem med kræfter og funktioner til at give dig en oplevelse i den helt fornemme klasse, uanset om der står hjemmebio, musik eller gaming på menuen. Receiveren yder hele 105 hi-fi-watt, hvilket er mere end rigeligt til at få alle kvaliteterne frem i de eksklusive B&W højtalere, uanset om du spiller i en stor eller lille stue. Du er også helt klar til at udnytte de nyeste formater til film og gaming, inkl. 8K.
Med hele 9 forstærkerkanaler samt mulighed for at tilslutte 2 subwoofere er du klar til at udbygge dit 5.1-kanals system til en rigtig Dolby Atmos hjemmebiograf med højdehøjtalere, hvis lysten skulle melde sig senere. Du kan også bruge de ekstra kanaler til at tilføje surround-sidehøjtalere. AVC-X3800H er en receiver, du kan vokse med – og du vokser ikke fra den foreløbig!
Perfekt matchet til hinanden og til hjemmebiografen
700 S3-serien fra Bowers & Wilkins giver dig en gennemført eksklusiv oplevelse i din surround-hjemmebiograf. Frontkanalerne klares af de slanke og elegante 704 S3 gulvhøjtalere, som præsterer et rent, dynamisk og velopløst lydbillede selv i store stuer. De kompakte 707 S3 tager sig af bagkanalerne, og centerhøjtaleren HTM72 S3 sørger for krystalklar dialog og overbevisende effekter i din filmlyd. Den er designet til at passe til et rum i et standard hi-fi-møbel.
Den avancerede DB4S subwoofer er bestykket med en ultrastærk 10” Aerofoil-enhed og en indbygget Klasse D-forstærker, som yder massive 1000 watt. Den er garant for eksplosiv action i din 700 S3-serie hjemmebiograf, især når den som her er kombineret med stærke gulvhøjtalere i front.
Finishen er i den eksklusive luksusklasse og vil falde naturligt ind i et stilrent boligmiljø, uanset om du vælger versionen i ægte træfiner eller elegant lak. Frontgrillerne monteres ved hjælp af magneter, så du ikke skal se på grimme monteringshuller, hvis du vælger at bruge højtalerne med frit udsyn til enhederne.