SA1 + ALTO5 Mk2 er et kompakt og velspillende musikanlæg. Her får du hi-fi-lyd til både musik og TV. Du kan lytte til musik trådløst via Bluetooth, og med den indbyggede RIAA-forstærker kan du tilslutte en pladespiller direkte til anlægget.
SA1 spiller imponerende klart og dynamisk, så ALTO5 Mk2-højtalerne har de optimale forhold at performe under. Her får du et ægte hi-fi-anlæg til spotpris, som kan gøre filmaftener, gaming sessions og fester med venner ekstra fede.
Smart anlæg til trådløs musik og TV-lyd
Med SA1 får du indbygget Bluetooth, så du kan afspille alt din yndlingsmusik fra Spotify direkte fra din telefon, tablet eller PC/Mac. Det er super nemt, og forstærkeren understøtter Bluetooth-formatet aptX HD, så du har mulighed for at opnå den bedst mulige lydkvalitet fra en android telefon.
Du får også god lyd i stereo fra dit TV, og hvis du har Samsung eller Sony, kan du nemt styre lyden fra din eksisterende fjernbetjening*. Det betyder, at du får TV-lyd i superkvalitet til film, serier og din gamingkonsol – uden besvær, uden ekstra kabler og fjernbetjeninger.
Høj kvalitet til spotpris
ALTO5 Mk2 er en kompakt og velspillende højtaler til både musik og TV-lyd. Du får utrolig meget power for pengene pakket ind i et enkelt design. Med den tilsvarende kompakte SA1-forstærker har du plads til hele systemet på en hylde eller i din reol. Højtalerne fås i både sort og hvid.
Vil du supplere lyden med lidt ekstra bas, så kan du for eksempel vælge en BASS8 Mk2 eller BASS10 Mk2 subwoofer til den allerdybeste bas. Så kan du få et ekstra kick til festen på værelset eller store lydoplevelser med dine favoritfilm.
* SA1 kan fungere på denne måde sammen med en række nyere TV fra andre producenter. Spørg i HiFi Klubben for info.