NAD M25 effektforstærker

21.999,-/stk

NAD M25 effektforstærker
Hvor er varen på lager?
Forsikring: 1.795,-  Finansiering? Læs mere  
(På lager i netbutik: Antal: stk KØB


Med sin brutale kraft og silkebløde indføling kan M25 indfri ethvert krav fra selv den mest kræsne surround-entusiast. Den suveræne finish og hele 7x160 watt understreger denne forstærkers status som en ny milepæl inden for high-end surround.

I Rolls-Royces velmagtsdage diskuterede man ikke noget så vulgært som motorydelse. Hvis man spurgte forhandleren om, hvor mange hestekræfter, motoren kunne levere, var svaret altid det samme: ”Tilstrækkeligt!” Det samme kan du sige om M25. Du kan roligt glemme alt om specifikationer og i stedet lade denne massive surround-effektforstærker tage dig på en rejse ind i musikkens og filmens verden. Selvom de syv kanaler inviterer til surround-oplevelser, beviser M25 også, at NAD stadig handler om musikgengivelse - blot gennem flere kanaler. Den opfylder desuden THX standardens strengeste certificeringskrav, THX Ultra 2, hvilket dokumenterer at du står med en forstærker i den absolutte topklasse.

Uudtømmelige kræfter under fuld kontrol
Når det handler om lydkvalitet, kan du i princippet ikke få for meget effekt. Effekt handler ikke kun om lydstyrke, men også om at kunne spille rent uden hørbar forvrængning. Når en forstærker bliver bedt om mere effekt, end den kan levere, kan den kun svare med én ting: forvrængning!

Bjørn Erik Edvardsen har konstrueret M25 som syv individuelle monoblokke på hver 160 watt kontinuerlig effekt i 8 ohm. Denne effekt er i sædvanlig NAD-tradition målt med alle kanaler i drift på én gang, og med NAD’s PowerDrive-teknologi og en massiv strømforsyning - baseret på en patenteret 1800VA Hölmgren ringkernetrafo og en stribe 100.000 uF kondensatorer - har du rigeligt med effekt til ethvert formål. Power Drive-princippet bygger på en flertrins strømforsyning og en meget avanceret analogcomputer. Enkelt forklaret sørger PowerDrive for, at forstærkeren og dens strømforsyning løbende tilpasser sig impedanskarakteristikken i det tilsluttede højttalere, så de kan drives optimalt. Resultatet er en enestående åben og dynamisk gengivelse ved alle typer musik, ethvert lydniveau og med alle højttalere. Også de notorisk ”vanskelige” typer med store udsving i impedansen.

PowerDrive giver M25 ekstremt høj dynamisk effektformåen og evnen til at håndtere lavimpedant belastning - samtidig med at forvrængningen holdes på ultralave 0,03 %!

Læs artiklen: NAD - ren lyd for alle pengene

Under belastning sørger et genialt kredsløb for at standse blæseren i de stille passager, så du ikke bliver forstyrret i din oplevelse. Både forstærker og højttalere er beskyttet mod overbelastning via NAD’s Soft Clipping-kredsløb samt en kombination af raffinerede elektroniske sikringskredsløb, der konstant overvåger driften. Selv under de hårdeste belastninger kan du derfor være sikker på, at M25 forbliver urokkelig stabil. Vægten på næsten 44 kilo, de overdimensionerede bølgeformede køleprofiler og den bundsolide mekaniske opbygning hjælper yderligere med til at kvæle ethvert tilløb til forstyrrelser.

Elegante løsninger i de mindste detaljer
M25 er gennemarbejdet helt ned i de mindste detaljer. Du får blandt andet ekstremt støjsvage og forvrængningsfrie niveaureguleringer på alle kanaler, så du uden negative bivirkninger kan fintrimme din surround-opsætning. Du får specialfremstillede, ultrasolide højttalertilslutninger med stor forgyldt kontaktflade, og selv indgangs-phonobøsningerne er specialfremstillet til M25 for at sikre maksimal ydelse i mange år frem. Det avancerede og tyste kølesystem med tre store blæsere monteret under køleprofilerne sikrer effektiv køling, uden du bemærker det.

En ny dimension i surround
Med sin højtudviklede kredsløbs-teknologi, rå kraft og urokkeligt stabile opbygning er M25 en af de kraftigste og mest eksplosive Home-Theatre forstærkere på markedet i dag. Alligevel er lyden altid silkeblød, luftig og gennemsigtig med et utal af nuancer, uanset hvad du udfordrer den med. M25 tilføjer en helt ny dimension til surround-sound, som du er nødt til at høre for at tro på!

Generelt om NAD Masters-serien
Det er nu over 25 år siden, at NAD trak tæppet væk under den etablerede hi-fi verden med den legendariske 3020-forstærker. Lige siden dengang har alverdens audiofile og musikelskere spekuleret over, hvad der mon ville ske, hvis man gav 3020’erens far - den lige så legendariske Bjørn Erik Edvardsen - frie hænder til at udøve sit geniale håndværk uden at skele til prisen. Her er svaret: NAD Masters Series!

Masters-serien markerer NAD’s indtræden i det absolutte high-end univers. Intet er sparet for at give dig det allerbedste - både i lydkvalitet, funktion, design og materialer. Når du opdager, at produkterne på alle punkter kan tage kampen op med næsten hvadsomhelst - uanset pris - vil du indse, at miraklernes tid langtfra er forbi. NAD giver stadig enestående ”value for money” - selv i den helt tunge ende. Du skal derfor ikke blive overrasket, hvis anmelderne bliver nødt til at udvide deres karakterskala med en ekstra stjerne!

En ny reference er født
Fra det øjeblik, hvor dit øje første gang falder på et Masters-produkt, er du klar over, at hér er der noget ganske særligt på færde. I modsætning til mange andre high-end produkter, der visuelt hører mere hjemme i et laboratorium end i en dagligstue, er NAD Masters nemlig udviklet i samarbejde med de bedste industrielle designere. Det giver dig et produkt, der er utrolig smukt og velforarbejdet, samtidig med at det har maksimal teknisk ydelse. Kabinetterne er opbygget i en kombination af to millimeter tykke stålpaneler, formpresset aluminium og støbte zink-elementer. Det giver en ekstremt stabil konstruktion, som forhindrer vibrationer og andre forstyrrelser af de følsomme musiksignaler. Selv fødderne er specialudviklet til dette formål, blandt andet gennem omfattende anvendelse af siliconegummi og præcis tilpasning til apparatets vægt. Frontens elegante ”Grigio”- finish er lånt fra bilindustrien (Alfa Romeo).

Hele vejen igennem har NAD anvendt udsøgte elektroniske komponenter fra de bedste leverandører, og det samlede resultat giver langt dyrere udstyr kamp til stregen - ikke kun på fantastisk lydkvalitet, men også designmæssigt. Med et produkt fra Masters-serien kan du se frem til mange års glæde og stolthed over at eje noget af det absolut bedste, penge kan købe. Alt, hvad du kan ønske dig fra et produkt, hvor prisen er uden betydning, er inkluderet - bortset fra prisen. Det er jo NAD!

Årets High-End Home Cinema system 2006-2007, NAD Masters Series (M55/M15/M25):
"Til en High-End hjemmebiograf er kombinationen af NAD's M55 universelle disc-afspiller, M15 processor og M25 multi-kanal forstærker et perfekt valg. M55 afspilleren kan gengive CD, DVD-Audio, DVD-Video, SACD og MP3, og i kraft af en Faroudja DCDi chip kan den opskalere ethvert videosignal til 720p eller 1080i via HDMI. Dens 12-bit/216 MHz D/A-konvertere gør det muligt at opleve imponerende billeder via komponent-video. Hjernen i systemet – NAD M15 surround-processoren med HDMI omskiftning – kan dekode praktisk talt ethvert Home Cinema audioformat, og den kan opgraderes til fremtidig kompatibilitet. Sættet fuldendes af M25 effektforstærkeren på 7 x 160 W, som kan levere klippefaste Home Cinema oplevelser med tilstrækkelig råstyrke til at løfte taget, men samtidig med alle de fine detaljer, der kan tilfredsstille selv den mest krævende musikelsker."

Ved køb i netbutikken leveres via fragtmand
Bestiller du denne vare i vores netbutik, vil levering altid ske via fragtmand. Du kan angive den ønskede leveringsdag i besked-feltet i ordren (regn med to hverdage til ekspedition). Fragtmanden leverer normalt til første hoveddør på gadeplan i tidsrummet kl. 8-17 på hverdage. Ønsker du hjælp til ind/opbæring (mod tillæg), skal det aftales på forhånd. Billed-id skal normalt fremvises ved modtagelsen for at undgå evt. fejllevering.



VareID: NADM25SI
 

Anbefalet tilbehør

NAD
M56 Blu-ray afspiller
9.999,- /stk
VAN DEN HUL
MAGNUM HYBRID kabel
299,- /m
VAN DEN HUL
The D-102 III HYBRID kabel
1.199,- /par

Anbefalede produkter

B&W
802 Diamond højttaler
49.900,- /stk
B&W
803 Diamond højttaler
33.400,- /stk
    • 7 x 160 watt i 8 eller 4 ohm (kontinuerlig effekt, alle kanaler samtidigt, < 0,03 % forvrængning, 20-20.000 Hz)
    • 220 watt i 8 ohm (dynamisk effekt - IHF)
    • 385 watt i 4 ohm (dynamisk effekt - IHF)
    • 485 watt i 2 ohm (dynamisk effekt - IHF)
    • THX Ultra 2 certificeret
    • Frekvensgang (+/- 0,2 dB): 20-20.000 Hz
    • Frekvensgang (+/- 3 dB): 3-70.000 Hz
    • Signal/støjforhold: > 96 dB, ref 1 W, > 118 dB ref. 160 W
    • 1800VA Hölmgren ringkernetrafo
    • PowerDrive
    • Soft Clipping
    • Individuel niveauregulering for input
    • 12 V trigger
    • Mål: 43,5 x 21,5 x 49,6 cm (BxHxD)
    • Vægt: 43,7 kg
    • Farver: Grigio/aluminium
    Artikler
    HDMI 1.4 – helt nye muligheder

    Med den nye HDMI 1.4-standard er vejen banet for blandt andet 3D-video og den helt rene ét-kabel løsning mellem anlæg og flad-tv/projektor. Nu kan du endelig sige farvel til de tykke kabelbundter på væggen!

    Læs mere

    Hi-Fi Leksikon

    720p (digital billedopløsning)

    Standarden for højopløste digitale tv-udsendelser er 720 linjers progressiv opløsning. Dette giver en drastisk forbedret billedkvalitet ift. de analoge tv-signalers 576 linjers interlaced.

    Analog

    Digital video- eller lydinformation er lagret som nuller og ettaller. Analoge signaler varierer konstant i takt med originalen.

    Bas

    De lave frekvenser i det hørbare toneområde.

    CD

    Compact Disc, digitalt lagermedie til data, lyd og billede. Findes i flere formater til flere formål. Mest udbredte formater er CD-ROM, CD-R og CD-RW. Noget mindre udbredte er formaterne Photo CD, CD-I samt og Video CD.

    D/A-konverter (DAC)

    Digital-to-analog Converter, i daglig tale kaldet D/A-konverter. Omsætter et digitalt lydsignal til et analogt lydsignal forud for f.eks. forstærkning eller anden analog behandling i traditionelle lydkredsløb.

    DVD-Audio

    Den standard, som er fastsat for dvd-plader med ren audioinformation: 24-bit/192 kHz. Giver højere lydkvalitet end cd. Standarden muliggør indspilning af musik i to eller flere kanaler.

    DVD-Audio

    Disk/audioformat, introduceret i 2000. Baseret på PCM kan DVD-Audio præstere højopløst lyd i op til 24-bit/96 kHz (5.1-multikanal) eller 24-bit/192 kHz (stereo). Kan afspilles på dvd-afspillere med de nødvendige indbyggede dekodere. Se også SACD.

    DVD-Video

    Standarden for dvd-plader med videoinformation: MPEG-2 komprimeret billedsignal samt et af følgende lydsystemer for Europa: Dolby Digital, MPEG-multichannel, PCM.

    Effekt

    Oftest brugt som udtryk for en forstærkers styrkemæssige kapacitet. Måles i watt.

    HDMI (High Definition Multimedia Interface)

    Via HDMI kan du overføre både lyd og billede 100% digitalt via ét enkelt kabel, f.eks. fra dvd- eller Blu-ray-afspiller til flad-tv/projektor. HDMI er lige så nemt som den gamle SCART-overførsel, men kvaliteten bliver langt bedre, fordi alting foregår digitalt. SCART-kablet kan kun overføre analoge tv-signaler, og dit flad-tv skal under alle omstændigheder bruge et digitalt signal for at vise billedet. SCART er derfor den rene gift for billedkvaliteten!

    High-end

    Eng: det bedste inden for sit område

    Impedans

    Vekselstrømsmodstand. Måles i ohm.

    Kanal (Channel)

    En del af et lydspor, som ofte indeholder lyden, der skal afspilles i en enkelt højttaler.

    Kompatibilitet

    Udtryk for at forskellige formater, apparater og systemer kan fungere fejlfrit sammen.

    Konverter

    Elektronisk omsætter mellem forskellige typer signaler. Sædvanligvis benyttes udtrykket ofte om kredsløb, der omsætter analoge signaler til digitale signaler eller omvendt.

    Mono

    Lydgengivelse over én kanal.

    MP3 / MPEG-3

    Komprimeringsalgoritme for digital lyd, meget anvendt f.eks. ved download af musik fra internettet. Mange dvd-afspiller kan afspille MP3-filer fra en CD-R eller -RW skive.

    PA

    Eng: Public Address – ”henvendt til publikum” . Bruges om udstyr til forstærkning af lyd, så et større publikum kan høre, f.eks. i forbindelse med koncerter eller sportskampe.

    SACD (Super Audio CD)

    Et Sony/Philips disk/audioformat, introduceret i 1999. SACD er baseret på DSD-dekodning (Direct Stream Digital) og kan levere 24-bit/96 kHz højopløst stereo- eller multikanals-lyd i op til 6 kanaler. SACD kan afspilles på mange dvd-afspillere samt enkelte cd-afspillere med den nødvendige indbyggede dekoder. Mange SACD-diske har et ekstra CD-lag, som tillader afspilning på almindelige cd-afspillere, dog ikke i højopløst kvalitet. Se også DVD-Audio.

    Stereo

    Lydsystem med to kanaler.

    Surround Sound

    Multikanals lydformat, hvor dele af signalet føres til højttalere i siden og bag i lytterummet. Kan bruges til både musik og filmlyd.

    THX

    Tomlinson Holman eXperiment - varemærke for Lucas Film, Ltd. Betegnelse for deres specifikationer for akustikken i kommercielle biografer såvel som hjemmebiografer. Bruges også i forbindelse med A/V-udstyr, som er godkendt ifølge disse specifikationer.

    Watt

    Måleenhed for effekt. Elektriske watt = spænding (volt) x strømstyrke (ampere). I hi-fi sammenhæng bruges watt oftest til at angive udgangseffekten på en stereo- eller surroundforstærker.

    Udgangseffekten kan måles på mange måder, og hvis du vil sammenligne watt-opgivelser, skal du sikre dig, at de er målt efter samme standard - mange producenter gør nemlig store krumspring for, at deres tal bliver så imponerende som muligt. I forbindelse med højttalere kan du ikke bruge watt-opgivelser til ret meget, fordi højttalernes effektformåen afhænger af signalets kvalitet. En lille forstærker kan f.eks. sagtens brænde en kraftig højttaler af, hvis signalet er forvrænget. På den anden side kan en lille højttaler tit tåle forbløffende høj effekt fra en stor forstærker, fordi signalet er rent.

    I Hi-Fi Klubben vil vi gerne give dig en god og seriøs demontration af vores produkter. Ved at benytte nedenstående formular sikrer vi os, at det bliver bekræftet om den valgte butik har produktet hjemme, og vi sikre at produktet står klar i butikken til demonstration når det passer dig.

    Udfyld skemaet nedenfor, så kontakter vi dig.

    Produktanmeldelser

    Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt

    Glemt password?

    Har du ikke brugernavn/password?
    Du skal være medlem i Hi-Fi Klubbens kundeklub for at anmelde produkter. Det koster ingenting at være medlem, og du får en række gratis fordele ved at være registreret.

    Registrer dig her
    Ingen har endnu sagt sin mening om NAD M25.

    Har du prøvet den - eller har du en? Vær den første til at sige din mening!
    spacer

    Alternative produkter

    Ekstra garanti

    Hi-Fi Klubbens Kundeklub har 516.058 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis.

    Læs om dine medlemsfordele her

    Administrativt hovedkontor: Hi-Fi Klubben A/S, Mølbakvej 4, 8520 Lystrup, CVR nr DK 89837316. Tlf 7014 0515. online@hifiklubben.dk, etableringsår: 1980.

    Vi er e-mærkede - et sikkert sted at handle