|
NAD M15HD2 – Masters Series surround-forforstærker/processor i kompromisløs kvalitet M15HD2 er gennemført audiofilt opbygget med fuld 24-bit/192kHz A/D- og D/A-konvertering baseret på en stribe separate tokanals-DAC’er i state-of-the-art-kvalitet. Kombineret med hele to styk 300 MIPS Dual Core DSP’er og NAD’s unikke Dynamic Headroom Scaling kan du være sikker på lyd i særklasse, uanset hvilket medie lyden kommer fra. I HD2-versionen får du også auto-setup og Audyssey MultEQ digital rumkorrektion,* og hvis dine hjemmebio-ambitioner går i den helt ultimative retning, er M15HD2 forberedt til den avancerede Audyssey Pro-rumkorrektion. Hermed er du oppe i hjemmebiografernes absolutte elite, uanset pris. Højopløst hjemmebio i luksusklassen NAD har bevidst undladt at indbygge en videoscaler i M15HD2. Denne funktion er kostbar, hvis den skal være på højeste niveau, og i bedste NAD-tradition har man valgt at lægge pengene, hvor de gør mest nytte, dvs. i suveræn lydkvalitet. Til HD-billedkilder som f.eks. Blu-ray er scaleren helt unødvendig og kan ligefrem forringe billedkvaliteten. Ved at sende videosignalet urørt igennem processoren er du sikker på at få den fulde kvalitet fra dine HD-medier. Hvis du vil nyde f.eks. en dvd-film, kan du overlade opskaleringen til din diskafspiller, alternativt dit flad-tv eller din projektor. Du får dog stadig analog-til-HDMI-videokonvertering, og dermed kan du sende alle billed- og lydsignaler videre fra M15HD2 via ét enkelt HDMI-kabel. NAD M15HD2 fås i Grigio finish. Programmérbar HTR-M systemfjernbetjening og separat Zone 2-fjernbetjening medfølger. NAD M15HD2 – specielle fordele NAD M15HD2 – specielle begrænsninger Dynamic Headroom Scaling – kompromisløs lyd under alle forhold I traditionelle konstruktioner er man nødt til at operere ud fra et fastlagt worst-case scenario i den digitale signalbehandling. Dette vil typisk være de maksimale krav, som stilles af fuld surround-processing og post-processing. For at have tilstrækkeligt med reserver vil den reelle opløsning i 24-bit signalvejen ofte være helt nede på 12-14 bit. Og den fastlåste begrænsning vil ligge hen over alle signaler – uanset om det er nødvendigt eller ej. Du får med andre ord ikke udnyttet hele potentialet i kildematerialet. Denne digitale ”flaskehals” er både normal og acceptabel på almindelige konsum-produkter, men er meget uheldig i et high-end-produkt, hvor du med rette kan forvente den absolut bedste lydkvalitet. Med Dynamic Headroom Scaling justerer M15HD2 løbende de digitale reserver i signalbehandlingen, baseret på kildematerialets krav. Du udnytter derfor de fulde kræfter i processoren og får altid den bedst mulige opløsning uanset signalkilde – en kæmpe lydmæssig gevinst! State-of-the-art digital signalbehandling Som noget helt usædvanligt har NAD valgt at benytte en stribe to-kanals DAC’er i stedet for de otte-kanals typer, som sidder i en lang række konkurrerende produkter. Denne løsning giver ganske simpelt bedre lydkvalitet og er rigeligt merprisen værd i et high-end-produkt som M15HD2. Ved stereolytning – f.eks. musik fra cd – kan NAD’s unikke EARS 2 surround-mode identificere ruminformationen i kilden, hvorefter den fordeles på op til 7 kanaler. EARS placerer dig midt i musikken på en afslappet og naturlig måde – langt mere overbevisende end de primitive ”koncertsal” eller ”stadion”-indstillinger, som du møder andre steder. Det er NAD i en nøddeskal: Du lytter ikke til specifikationer, men til musik og lyd. Stærk og afskærmet strømforsyning Avanceret surround med Audyssey MultEQ XT eller Audyssey Pro NAD har tilmed optimeret rumkorrektionen til musikalitet og dynamik frem for en slavisk lineær lyd. Det er jo dig – og ikke måleinstrumenterne – som skal have den optimale oplevelse. Ud over MultEQ XT kan du også glæde dig over Audyssey Dynamic EQ* – en avanceret digital ”loudness”-funktion som tilpasser lyden til lavt volumen. Alle tiders til sent om aftenen, når ungerne er lagt i seng. Som et ægte high-end-produkt er M15HD2 også forberedt til den ultimative multikanals-rumkorrektion, Audyssey Pro. Med Audyssey MultEQ Pro-kalibrering opnår du en stribe fordele, som rækker ud over den indbyggede Audyssey-løsning, heriblandt: - op til 32 kalibreringsmålinger i ét rum Audyssey Pro-kalibrering er en avanceret proces, som kræver grundig viden og specialudstyr for et optimalt resultat. Vi anbefaler derfor kraftigt, at du får en professionel installatør til at foretage kalibreringen. Spørg i Hi-Fi Klubben. Bekvem betjening, multizone-funktion og HDMI-CEC M15HD2 har Zone-2 funktion med selvstændigt valg af lyd/billedkilde, og der medfølger en ekstra fjernbetjening til formålet.*** Herudover får du stereo audio-ud til zone 3 og 4, så du kan tilkoble et separat anlæg eller et sæt aktive højttalere i et andet rum. HDMI-CEC funktionen giver også sit bidrag til de fine brugermuligheder. Via CEC kan fjernbetjeningen udveksle information med et CEC-kompatibelt tv eller andre tilkoblede CEC-kompatible apparater – også fra andre producenter. På denne måde kan du klare de fleste betjeningsopgaver med kun én fjernkontrol. Vær dog opmærksom på, at CEC-standarden stadig er under udvikling, så 100% kompatibilitet kan ikke garanteres. Fleksibilitet på højeste niveau med Modular Design Concept (MDC) MDC-modulerne er af meget høj kvalitet, og de er derfor ikke gratis. Af naturlige årsager kan NAD heller ikke udstede en garanti for total fremtidssikring, men du kan i det mindste følge med et godt stykke ind i fremtiden. Konkurrenterne bliver med garanti stående, hvor de er! Hvis du er den lykkelige ejer af forgængeren M15HD, kan den opgraderes til HD2-videospecifikationer via MDC-videomodulet MV15.** Den oprindelige M15 er ikke MDC-opbygget og kan derfor ikke opgraderes. Vær også opmærksom på, at produkterne fra Masters-serien har deres egne dedikerede MDC-arkitektur. Andre moduler kan ikke anvendes. NAD Masters Series – præstationer og finish i referenceklasse Kabinetterne er opbygget i en kombination af to millimeter tykke stålpaneler, formpresset aluminium og støbte zink-elementer. Det giver en ekstremt stabil konstruktion, som forhindrer vibrationer og andre forstyrrelser af de følsomme musiksignaler. Selv fødderne er specialudviklet til dette formål, blandt andet gennem omfattende anvendelse af siliconegummi og præcis tilpasning til apparatets vægt. Frontens elegante ”Grigio”- finish er lånt fra bilindustrien (Alfa Romeo). Hele vejen igennem har NAD anvendt udsøgte elektroniske komponenter fra de bedste leverandører, og det samlede resultat giver langt dyrere udstyr kamp til stregen – ikke kun på fantastisk lydkvalitet, men også designmæssigt. Med et produkt fra Masters-serienkan du se frem til mange års glæde og stolthed over at eje noget af det absolut bedste, penge kan købe. * MDC-opgraderede ældre M15HD vil ikke få Audyssey MutiEQ og Dynamic EQ, da der er tale om en ren videoboard-opgradering. VareID: NADM15HD2SI
HDMI 1.4 – helt nye muligheder
Med den nye HDMI 1.4-standard er vejen banet for blandt andet 3D-video og den helt rene ét-kabel løsning mellem anlæg og flad-tv/projektor. Nu kan du endelig sige farvel til de tykke kabelbundter på væggen! Læs mereDABDigital Audio Broadcasting, Afløseren for den analoge FM-radio. Signaler sendes og modtages digitalt med forskellige komprimeringsfaktorer. Bl.a. DR sender DAB-radio. A/VAudio/Visuel, betegnelse for elektronisk udstyr, der formidler både lyd og billede, f.eks. A/V-receiver. AirPlayAirPlay er en ny teknologi fra Apple, som giver dig mulighed for trådløst at streame musik fra iTunes på din pc/Mac eller fra din iPhone, iPod touch eller iPad direkte over til et anlæg med AirPlay-funktion. Du behøver ingen kabler, dockingstationer eller løse fjernbetjeninger – blot en pc/Mac eller iPod samt dit eksisterende trådløse netværk. AirPlay kan også bruges til et trådløst multirumssystem. Fra én og samme iPod kan du samtidig styre flere forskellige AirPlay-produkter i forskellige rum i huset. AnalogDigital video- eller lydinformation er lagret som nuller og ettaller. Analoge signaler varierer konstant i takt med originalen. Audyssey (digital rumkorrektion)Et avanceret system, som ved hjælp af en serie enkle mikrofonmålinger kan justere lyden fra dit surround-anlæg optimalt til dit lytterum. Audyssey-rumkorrektion minimerer den skadelige indflydelse fra rumresonanser, uhensigtsmæssig højttalerplacering m.m. BaghøjttalerHøjttaler, som er placeret ude i siden eller bagest i en surround-opsætning. BasDe lave frekvenser i det hørbare toneområde. Blu-rayDiskformat med langt større lagerkapacitet end traditionelle DVD'er. En Blu-ray skive kan rumme op til 25/50GB data (et/to lag) og har dermed plads til højopløst video og lyd. Giver det bedste resultat på en fladskærm! D/A-konverter (DAC)Digital-to-analog Converter, i daglig tale kaldet D/A-konverter. Omsætter et digitalt lydsignal til et analogt lydsignal forud for f.eks. forstærkning eller anden analog behandling i traditionelle lydkredsløb. DACDigital-to-analog Converter, i daglig tale kaldet D/A-konverter. Omsætter et digitalt lydsignal til et analogt lydsignal forud for f.eks. forstærkning eller anden analog behandling i traditionelle lydkredsløb. DigitalDigit = tal. Inden for hi-fi benyttes digital om de signaler, der findes som samplinger (billeder) af et analogt signal udtrykt med tal. Ca. 44.100 gange i sek. (på cd) fryses et øjebliksbillede, og signalet omsættes til tal. Det digitale format kan så overføres til forskellige medier uden tab, forvrængning eller støj. DSPDigital Signal Processing. Digital lydbehandling af signalet i f.eks. surround-receivere samt visse bilradioer. Ved hjælp af DSP kan man bl.a. simulere forskellige lydmiljøer. DVDDigital Versatile Disk. Har samme fysiske størrelse som en cd, men kan indeholde ca. 10 gange så mange data. I sin enkleste form indeholder en dvd 4,7 gigabyte svarende til 133 minuters MPEG-2 komprimeret video og lyd. To-lags dvd-plader kan rumme 8,5 gigabyte, og hvis begge sider udnyttes, kan den rumme i alt 17 gigabyte. Der findes foreløbig 3 standarder: DVD-Video (film), DVD-Audio (lyd) og DVD-Rom (spil og computer-lagermedie) samt DVD-RAM, som har mulighed for optagelse. Herudover findes også brændbare formater som f.eks. DVD-R og DVD-RW. DynamikUdtryk for anlæggets evne til at skelne og gengive forskellene mellem svage og kraftige lydniveauer. Her tænkes specielt på de såkaldte "lydeksplosioner", som er afgørende for den endelige hi-fi oplevelse. EffektOftest brugt som udtryk for en forstærkers styrkemæssige kapacitet. Måles i watt. ForforstærkerEt kredsløb eller et komplet apparat, der tilpasser et modtaget signal til en forstærker. Det er også her, du skifter mellem flere signalkilder og justerer signalet, så du får mere bas, diskant eller kan spille højere. HDMI (High Definition Multimedia Interface)Via HDMI kan du overføre både lyd og billede 100% digitalt via ét enkelt kabel, f.eks. fra dvd- eller Blu-ray-afspiller til flad-tv/projektor. HDMI er lige så nemt som den gamle SCART-overførsel, men kvaliteten bliver langt bedre, fordi alting foregår digitalt. SCART-kablet kan kun overføre analoge tv-signaler, og dit flad-tv skal under alle omstændigheder bruge et digitalt signal for at vise billedet. SCART er derfor den rene gift for billedkvaliteten! HDMI 1.4HDMI-standard introduceret foråret 2010. Med HDMI 1.4 har du mulighed for at føre lydsignalet i begge retninger i ét og samme HDMI-kabel, f.eks. fra dit flad-tv til forstærker/receiver. Du kan også få netværks-opkobling, hvis du vælger et HDMI 1.4-kabel med indbygget ethernet-funktion. HDMI 1.4-produkter kan benytte en opløsning på 4096 x 2160 pixels, alternativt et dobbelt 1080p-signal (til 3D). For at håndtere denne opløsning skal kablet være "High-speed"-kompatibelt, hvilket en lang række af markedets tidligere HDMI-kabler allerede klarer. High-endEng: det bedste inden for sit område KalibreringFinindstilling af udstyr til en bestemt referenceværdi. Bruges især i forbindelse med tv og projektorer, som ved hjælp af specielt måleudstyr eller test-dvd'er bringes tættest muligt på de officielle videostandarder (EBU i Europa, SMPTE i Nordamerika.) En korrekt kalibrering har stor betydning for billedkvaliteten og dermed filmoplevelsen. Kanal (Channel)En del af et lydspor, som ofte indeholder lyden, der skal afspilles i en enkelt højttaler. KitSamlesæt. KompatibilitetUdtryk for at forskellige formater, apparater og systemer kan fungere fejlfrit sammen. Komposit (Composite Video)Video system hvor billedets tre grundfarver overføres til f.eks. tv via en enkelt leder. Giver en ringere billedkvalitet end eksempelvis component video. KonverterElektronisk omsætter mellem forskellige typer signaler. Sædvanligvis benyttes udtrykket ofte om kredsløb, der omsætter analoge signaler til digitale signaler eller omvendt. LoudnessBruges i hi-fi om en særlig funktion, som ved lave lydstyrker fremhæver bassen og eventuelt diskanten. Den kompenserer for ørets niveauafhængige følsomhed ved forskellige frekvenser. Mikro (m)Præfix. Angiver en talværdi i milliontedele (=0,000001). OpløsningDetaljeringsevne i lyd- og billedgengivelse. OutputSignal, der går ud af et apparat. PAEng: Public Address – ”henvendt til publikum” . Bruges om udstyr til forstærkning af lyd, så et større publikum kan høre, f.eks. i forbindelse med koncerter eller sportskampe. StereoLydsystem med to kanaler. SubwooferDybbas-højtaler i separat kabinet, som regel med egen, indbygget effektforstærker. Udfyld skemaet nedenfor, så kontakter vi dig. Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt
Har du ikke brugernavn/password? |
Alternative produkterEkstra garantiHi-Fi Klubbens Kundeklub har 516.058 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis. Læs om dine medlemsfordele her |
Administrativt hovedkontor: Hi-Fi Klubben A/S, Mølbakvej 4, 8520 Lystrup, CVR nr DK 89837316. Tlf 7014 0515. online@hifiklubben.dk, etableringsår: 1980.