DENON DBT-3313UD Blu-ray afspiller

5.999,-/stk

DENON DBT-3313UD Blu-ray afspiller
Hvor er varen på lager?
Forsikring: 795,-  Finansiering? Læs mere  
(På lager i netbutik: Antal: stk KØB


DBT-3313UD er en tung og kompromisløs Blu-ray-afspiller i den absolutte topklasse, som er i stand til at afspille alle hjemmets mediefiler, samt vise film fra video-on-demand-tjenesten Netflix. Jitterfri lydoverførsel med Denon Link HD.

Denon DBT-3313UD – kompromisløs Blu-ray-afspiller med alle muligheder
DBT-3313UD er en tung og kompromisløs Blu-ray-afspiller, proppet med tekniske lækkerier. DBT-3313UD understøtter næsten alle tænkelige disk- og medieformater og kan desuden fungere som netværksafspiller for alle hjemmets mediefiler, samt vise film fra video-on-demand-tjenesten Netflix (inkl Netflix Super HD)

Lydsiden har fået en ekstra kærlig behandling på DBT-3313UD. Den er nemlig udstyret med Denon Lin.k HD, som sammen med Denons top-receivere AVR-3313 og AVR-4520 giver dig audiofil ”jitterfri” overførsel af alle normal- og højopløste lydsignaler, både i stereo og surround og både fra disk og via streaming. DBT-3313UD. er parat til dagens bedste HD-lyd med afspilning af 24-bit/192kHz-musikfiler, Dolby TrueHD/DTS-HD Master Audio, samt tabsfri, højopløst Flac HD. Den understøtter naturligvis også audio-cd’er, MP3-, WAV-, WMA og AAC, DVD-Audio og SACD.

Solid mekanisk konstruktion sikrer klippefast gengivelse
DBT-3313UD er udstyret med Denons eksklusive og vibrationsdæmpede SVH-løbeværk, og med to HDMI-udgange har du mulighed for at opnå den helt optimale lyd- og billedoverførsel, uanset om din surround-receiver understøtter 3D eller ej. Det elegante aluminiumsdesign matcher naturligvis den nye Denon-generation.

For at sikre en uforstyrret afspilning af billede og lyd er DBT-3313UD opbygget med Denons Direct Mechanical Ground Construction, som betyder, at vibrationer fra løbeværket og andre steder ledes bort gennem fødderne i stedet for at forplante sig til andre dele af maskinen. Også vægten vidner om, at der er gjort meget for at skabe en stabil konstruktion: DBT-3313UD vejer hele 6,9 kg!

DBT-3313UD har alt, hvad du behøver for at håndtere hele din film- og musiksamling på et seriøst niveau, herunder understøttelse af 3D-film. Via den indbyggede netværksfunktion kan du afvikle musik, video og fotos fra pc eller netværksharddisk (NAS), men du kan også vælge at bruge USB-indgangen på fronten, f.eks. til en almindelig USB-nøgle. Du vil også nyde den flotte grafiske brugerflade.

Netflix – se alle de film du har lyst til via streaming
På samme måde som Spotify og WiMP har revolutioneret musiklytning, kan du som ejer af Denon DBT-3313UD glæde dig over at have adgang til videostreaming-tjenesten Netflix, som giver dig adgang til ubegrænsede mængder af film og tv-serier over nettet. Netflix har været en succes i USA siden 1999 og er nu også tilgængelig i Danmark. Vælger du at bruge din Blu-ray-afspiller som Netflix-streamer, får du desuden ægte 5.1-lyd på dit surroundanlæg, hvis filmens lydspor på Netflix er i surround. Bruger du i stedet dit tv’s ARC-feature, er lyden kun tokanals.

Styr det hele fra din smartphone med Denon Remote App
Hvis du har en ny Denon surroundreceiver, f.eks. AVR-3313, kan du fjernbetjene alle vigtige funktioner på DBT-3313UD via Denon Remote App på din smartphone (iOS og Android). Applikationen styrer ikke blot afspilningen af diske, filer og streaming, men kan også vise oplysninger om indholdet, der afspilles.

Hvis du vil have en Blu-ray-afspiller i absolut topklasse, hvor der er kælet ekstra for kvalitet og stabilitet, er DBT-3313UD et rigtig godt valg.

DBT-3313UD fås i sort og Premium Silver finish.

Denon DBT-3313UD – specielle fordele
meget tung og solid konstruktion
Denon Link HD for jitterfri digital lydoverførsel
to HDMI-udgange til f.eks. projektor og tv
app-fjernbetjening via nyere Denon-receivere
+ højkvalitets videoprocessor til f.eks. dvd-film
adgang til Netflix og YouTube via internettet
+ 3D-understøttelse
indbygget netværksfunktion
streaming af video, fotos og musik fra pc/netværksharddisk
USB-indgang på front til mediefiler
+ flot grafisk brugerflade
+ indbygget dekoder for alle HD-lydformater
understøtter SACD/DVD-Audio

Denon DBT-3313UD – specielle begrænsninger
 kun HDMI video-ud
 ikke coaxial/optisk digital audio-ud
 ikke trådløs netværksfunktion
– ikke 7.1-kanals analog audio-ud
– ikke indbygget SD-kortlæser

Nyd et helt rent digitalt billed- og lydsignal
På DBT-3313UD har Denon fjernet alle de forældede analoge videoudgange for til gengæld at optimere den digitale kvalitet via HDMI. Videosignaler opskaleres dog stadig, med mindre du vælger HDMI Source Direct Mode, som sender det helt rå videosignal direkte til HDMI-udgangen uden om den indbyggede videoprocessor i afspilleren og videre til din surroundreceiver.

Hvad med dvd og cd?
En Blu-ray-afspiller er primært designet til at afspille film og koncerter fra Blu-ray. Du kan også afspille din eksisterende cd/dvd-samling, men hvis dette betyder meget for dig, bør du tænke dig godt om, før du handler.

En række af de nyeste Blu-ray-afspillere har f.eks. slet ikke analog lydudgang. Det betyder, at du skal bruge en separat D/A-konverter for at koble afspilleren til en traditionel stereoforstærker eller -receiver. Hvis afspilleren på den anden side har analog audiodel, er den på mange billige modeller af så elendig kvalitet, at din musikoplevelse bliver ødelagt. Det samme gælder afspilning af dvd-film, hvor der kan være meget stor forskel på billedkvaliteten fra billige og mere seriøse afspillere.

Hvis du kun vil have én afspiller til hele din musik- og filmsamling, bør du overveje en højkvalitets Blu-ray fra f.eks. Denon eller Cambridge. Alternativt kan du bruge en separat cd-afspiller til musikken. Det kan være den optimale løsning i mange tilfælde. Du er altid velkommen til at spørge i Hi-Fi Klubben, hvis du er i tvivl.



VareID: DENDBT3313UDBK
 
  • Kategori : Blu-ray afspiller
  • Audio D/A-konverter : Ja
  • Video D/A-konverter : Nej
  • Digitale udgange : 2 x HDMI, Denon Link HD coaxial
  • SACD/DVD audio : Ja
  • Audio formater : Dolby TrueHD, Dolby Digital Plus, DTS-HD Master Audio, Flac HD, Dolby Digital, DTS, LPCM, SACD, DVD-Audio, CD, CD-R/RW, MP3, WMA, AAC
  • Video formater : AVCHD, Blu-ray, DVD-Video, DivX Plus HD, DVD±R/RW, MPEG/WMV/AVI JPEG
  • Composit : Nej
  • S-video : Nej
  • Scart/RGB : Nej
  • Component : Nej
  • HDMI version) : 1.4
  • Indbygget scaler : Ja (op til 1080p/24)
  • Surround dekoder : Dolby TrueHD, Dolby Digital Plus, DTS-HD Master Audio m.fl.
  • Raw -> PCM dekodning : Dolby TrueHD, Dolby Digital Plus, DTS-HD Master Audio m.fl.
  • Fjernbetjening : Ja
  • Størrelse : 43,4 x 10,8 x 29,5 cm (BxHxD)
  • Vægt : 6,9 kg
  • Farve : Sort, Premium Silver
  • 3D-understøttelse
  • USB-indgang på front
  • Blu-ray profil: 2.0 med BD
  • Understøtter Netflix (inkl. Netflix Super HD)
  • Live/Bonus View
  • DLNA-netværksfunktion (Ethernet)
  • HDMI Source Direct
  • HDMI/CEC
  • BD Live (kræver ekstern USB-hukommelse)
  • Analog audio-ud: L/R (RCA/Phono)
  • Understøtter digital stereolyd op til 24-bit/192kHz
  • IR-in/out
  • Aftageligt strømkabel
  • Energiforbrug tændt/standby: 20 watt/0,3 watt
Artikler
HDMI 1.4 – helt nye muligheder

Med den nye HDMI 1.4-standard er vejen banet for blandt andet 3D-video og den helt rene ét-kabel løsning mellem anlæg og flad-tv/projektor. Nu kan du endelig sige farvel til de tykke kabelbundter på væggen!

Læs mere

Hi-Fi Leksikon

Analog

Digital video- eller lydinformation er lagret som nuller og ettaller. Analoge signaler varierer konstant i takt med originalen.

Blu-ray

Diskformat med langt større lagerkapacitet end traditionelle DVD'er. En Blu-ray skive kan rumme op til 25/50GB data (et/to lag) og har dermed plads til højopløst video og lyd. Giver det bedste resultat på en fladskærm!

CD

Compact Disc, digitalt lagermedie til data, lyd og billede. Findes i flere formater til flere formål. Mest udbredte formater er CD-ROM, CD-R og CD-RW. Noget mindre udbredte er formaterne Photo CD, CD-I samt og Video CD.

Coaxial kabel

Et to-leders kabel med strømførende centerleder og en neutral skærmende leder, som løber langs den samme akse. Et coaxial-kabel kan f.eks. overføre digitale audiosignaler fra dvd-afspiller til forstærker.

D/A-konverter (DAC)

Digital-to-analog Converter, i daglig tale kaldet D/A-konverter. Omsætter et digitalt lydsignal til et analogt lydsignal forud for f.eks. forstærkning eller anden analog behandling i traditionelle lydkredsløb.

Dekoder

Enhed eller chip, der kan omforme en komprimeret, kodet kilde til en datastrøm, som kan afspilles eller på anden måde viderebearbejdes af eksempelvis en dvd-afspiller.

Digital

Digit = tal. Inden for hi-fi benyttes digital om de signaler, der findes som samplinger (billeder) af et analogt signal udtrykt med tal. Ca. 44.100 gange i sek. (på cd) fryses et øjebliksbillede, og signalet omsættes til tal. Det digitale format kan så overføres til forskellige medier uden tab, forvrængning eller støj.

Dolby TrueHD

Dolby TrueHD er et lydformat, du kan opleve på Blu-ray eller HD-DVD-skiver. Du kan opnå op til 8 tabsfrie og uafhængige lydkanaler med en digital opløsning på op til 24-bit/96 kHz. Lyden er såkaldt Lossless-komprimeret, dvs. den er identisk med originalen både før og efter komprimeringen. For at høre et sådant lydspor, skal du have en indbygget Dolby TrueHD-dekoder i enten HD-afspilleren eller i surroundforstærkeren (skal have HDMI 1.3 eller nyere).

DTS

Digital Theater System. Digitalt lydsystem med op til seks kanaler, hvor de fem formidler hele frekvensområdet, mens den sjette alene tager sig af de allerdybeste bassignaler. Datahastighed 1.44 Mbit/s.

DTS-HD

DTS-HD er en fælles betegnelse for de to højopløste lydformater, du kan opleve på Blu-ray og HD-DVD-skiver. Dette er lyd, som er mindre komprimeret, end du får på en traditionel DVD-skive. Du får op til 8 uafhængige lydkanaler i modsætning til 6 kanaler i de fleste DVD-formater. Andre versioner af DTS-HD er DTS-HD Master og DTS-HD High Resolution Audio. For at høre et sådant lydspor skal du have en indbygget DTS-HD dekoder enten i HD-afspilleren eller i surroundforstærkeren (skal have HDMI 1.3 eller nyere).

DTS-HD Master

Lydformat, som leverer op til 8 tabsfrie og uafhængige lydkanaler uden tab af lydkvalitet. Hver kanal kan levere 24-bit/96 kHz-lyd og er identisk med lydsporet fra lydstudiet, der lavede produktionen. På en Blu-ray skive er bithastigheden på dette lydsignal 24,5 Mb/sek. For at høre et sådant lydspor, skal du have en indbygget DTS-HD dekoder i enten HD-afspilleren eller i surroundforstærkeren (skal have HDMI 1.3 eller nyere).

DVD

Digital Versatile Disk. Har samme fysiske størrelse som en cd, men kan indeholde ca. 10 gange så mange data. I sin enkleste form indeholder en dvd 4,7 gigabyte svarende til 133 minuters MPEG-2 komprimeret video og lyd. To-lags dvd-plader kan rumme 8,5 gigabyte, og hvis begge sider udnyttes, kan den rumme i alt 17 gigabyte. Der findes foreløbig 3 standarder: DVD-Video (film), DVD-Audio (lyd) og DVD-Rom (spil og computer-lagermedie) samt DVD-RAM, som har mulighed for optagelse. Herudover findes også brændbare formater som f.eks. DVD-R og DVD-RW.

DVD-Audio

Den standard, som er fastsat for dvd-plader med ren audioinformation: 24-bit/192 kHz. Giver højere lydkvalitet end cd. Standarden muliggør indspilning af musik i to eller flere kanaler.

DVD-Audio

Disk/audioformat, introduceret i 2000. Baseret på PCM kan DVD-Audio præstere højopløst lyd i op til 24-bit/96 kHz (5.1-multikanal) eller 24-bit/192 kHz (stereo). Kan afspilles på dvd-afspillere med de nødvendige indbyggede dekodere. Se også SACD.

HDMI (High Definition Multimedia Interface)

Via HDMI kan du overføre både lyd og billede 100% digitalt via ét enkelt kabel, f.eks. fra dvd- eller Blu-ray-afspiller til flad-tv/projektor. HDMI er lige så nemt som den gamle SCART-overførsel, men kvaliteten bliver langt bedre, fordi alting foregår digitalt. SCART-kablet kan kun overføre analoge tv-signaler, og dit flad-tv skal under alle omstændigheder bruge et digitalt signal for at vise billedet. SCART er derfor den rene gift for billedkvaliteten!

Kanal (Channel)

En del af et lydspor, som ofte indeholder lyden, der skal afspilles i en enkelt højttaler.

Konverter

Elektronisk omsætter mellem forskellige typer signaler. Sædvanligvis benyttes udtrykket ofte om kredsløb, der omsætter analoge signaler til digitale signaler eller omvendt.

MP3 / MPEG-3

Komprimeringsalgoritme for digital lyd, meget anvendt f.eks. ved download af musik fra internettet. Mange dvd-afspiller kan afspille MP3-filer fra en CD-R eller -RW skive.

PA

Eng: Public Address – ”henvendt til publikum” . Bruges om udstyr til forstærkning af lyd, så et større publikum kan høre, f.eks. i forbindelse med koncerter eller sportskampe.

Receiver

Sammenbygget tuner og integreret forstærker. Ofte en prismæssig gunstig løsning i forhold til adskilte apparater. Dækker den traditionelle term "radio".

SACD (Super Audio CD)

Et Sony/Philips disk/audioformat, introduceret i 1999. SACD er baseret på DSD-dekodning (Direct Stream Digital) og kan levere 24-bit/96 kHz højopløst stereo- eller multikanals-lyd i op til 6 kanaler. SACD kan afspilles på mange dvd-afspillere samt enkelte cd-afspillere med den nødvendige indbyggede dekoder. Mange SACD-diske har et ekstra CD-lag, som tillader afspilning på almindelige cd-afspillere, dog ikke i højopløst kvalitet. Se også DVD-Audio.

Stereo

Lydsystem med to kanaler.
I Hi-Fi Klubben vil vi gerne give dig en god og seriøs demontration af vores produkter. Ved at benytte nedenstående formular sikrer vi os, at det bliver bekræftet om den valgte butik har produktet hjemme, og vi sikre at produktet står klar i butikken til demonstration når det passer dig.

Udfyld skemaet nedenfor, så kontakter vi dig.

Indtast koden herover
 validate
Produktanmeldelser

Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt

Glemt password?

Har du ikke brugernavn/password?
Du skal være medlem i Hi-Fi Klubbens kundeklub for at anmelde produkter. Det koster ingenting at være medlem, og du får en række gratis fordele ved at være registreret.

Registrer dig her

Erik Jensen
Score:
Har lige købt og udpakket maskinen, god finish og mange muligheder for tilslutninger. Den har Hdmi til skærm og dvd ind i 4308 samt analog kabler til cd afspilning.
Alle gamle kabler ud af 4308 og nye på, samt nyt opsæt i 4308 menuer også på 3313. det giver en ekstrem god billed/lyd, som bonus har den tilgang til netfilx og youtube samt til netværksdrev og det går hurtigt.
15.02.2013
spacer

Alternative produkter

Ekstra garanti

Hi-Fi Klubbens Kundeklub har 602.553 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få 1 års ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis.

Læs om dine medlemsfordele her

Vores butikker

Vores medarbejdere har høj kompetence og hjælper dig med at finde de korrekte produkter til dig.

Find din butik
Book en demo

Administrativt hovedkontor: Hi-Fi Klubben A/S, Mølbakvej 4, 8520 Lystrup, CVR nr DK 89837316. Kontakt os. Etableringsår: 1980.

Vi er e-mærkede - et sikkert sted at handle