Bemærkninger
Den aktuelle lagerstatus er med forbehold, da ændringer løbende kan forekomme. Øvrige butikker, som ikke står anført på listen, kan kontaktes direkte for nærmere leveringsinformation. Normal bestillingstid er 3-4 hverdage (netbutik 1-2 hverdage), såfremt varen er på hovedlager. Visse varer hjemtages kun på bestilling.
C165BEE er forforstærkeren til dig, der vil have lydkvalitet og fleksibilitet på et højere niveau, end en tilsvarende integreret løsning kan tilbyde. Sammen med f.eks. NAD’s eget effekttrin C275BEE kan du glæde dig til fabelagtige musikoplevelser.
NAD C165BEE – gennemført omhu i allermindste detalje Med C165BEE har NAD i princippet taget forforstærkerdelen fra den integrerede C375BEE-forstærker og sat den ind i sit eget kabinet. Ud over at forbedre de mest kritiske kredsløb har C165BEE blandt andet også fået en højkvalitets indbygget højkvalitets phono-forforstærker, som passer til både MM- og MC-pickupper. Du kan derfor få fuldt udbytte af en kvalitetspladespiller uden at investere i en separat RIAA-forforstærker.
Med forforstærkeren i et separat kabinet isoleres de følsomme linjesignaler fra de kraftige komponenter i effektdelen, så du får færre forstyrrelser og bedre signal/støjforhold – med andre ord bedre lyd. C165BEE er som udgangspunkt skabt til at matche effektforstærkeren C275BEE, men den kan fint bruges sammen med effektforstærkere fra andre producenter.
NAD C165BEE – specielle begrænsninger – ikke dedikeret indgang til MP3-afspiller
Unikke detaljer bag suveræn lyd De eksklusive BEE-initialer indikerer, at NAD’s legendariske chefkonstruktør Bjørn Erik Edvardsen har sat et kraftigt fingeraftryk på C165BEE. Forstærkeren er nykonstrueret helt fra bunden, og det forbedrede printlayout har sammen med brugen af de såkaldte surface mount devices (SMD) været med til at reducere støj og forvrængning til et ekstremt lavt niveau.
Klasse A-teknologi i indgangene De virkelige stjerner i C165BEE er imidlertid de rene Klasse A-indgangsmoduler, som er lånt direkte fra NAD’s eksklusive Masters-serie. Klasse A-modulerne kombinerer den korte signalvej fra IC-baserede Op-amps med den højere signal- og strømkapacitet fra diskrete transistorer. I C165BEE er SMD-teknikken brugt til at minimere kredsløbets fysiske dimensioner, samtidig med at aluminiums-køleprofilerne sørger for optimal arbejdstemperatur.
Denne unikke NAD-konstruktion giver C165BEE lynhurtig transient-respons og en utrolig præcis basgengivelse, samtidig med at de høje frekvenser er silkebløde og helt uden øretrættende tendenser. Det samlede løft i lydkvaliteten i forhold til tidligere modeller er så dramatisk, at du simpelthen skal høre det med egne ører for at kunne værdsætte det efter fortjeneste.
Forkæler pladespiller og hovedtelefoner Hvis du er den lykkelige ejer af en god pladespiller, kan du glæde dig over en usædvanlig gennemført RIAA-forforstærker på C165BEE. Komponentkvaliteten er selvfølgelig i top, men herudover har phono-modulet to tretrins-justeringer, som tillader dig at optimere både resistans og kapacitans på indgangen. Dermed kan du skabe helt perfekte arbejdsbetingelser for din pickup, uanset om den er af MM- eller MC-typen.
C165BEE er også udstyret med en indbygget hovedtelefon-forstærker, som i lydkvalitet ligger milevidt over de konstruktioner, du finder på de fleste af markedets alternativer. Her har du faktisk mulighed for at at kunne udnytte den fabelagtige musikgengivelse, som de bedste af dagens hovedtelefoner er i stand til at tilbyde.
Brugbare tonekontroller Hvis du af og til skulle få brug for at fintrimme klangen – for eksempel ved ældre indspilninger – kan du glæde dig over, at NAD’s tonekontroller kun virker dér, hvor der er brug for dem, nemlig i yderområderne. Du kan derfor dæmpe en lidt for buldrende bas eller en overdreven diskant, uden at der går et slør ned over musikken som på mange andre konstruktioner. Tonekontrollerne kan naturligvis frakobles helt, når du ikke har brug for dem (Tone Defeat).
Hovedtelefonudgang : Ja, med separat indbygget forstærker
Pre out : 2 x Pre-Out heraf 1 med niveauregulering)
Fjernbetjening : Ja SR 8 systemfjernbetjening)
Størrelse : 43,5 x 9,9 x 31,5 cm BxHxD)
Vægt : 6 kg
Forvrængning: <0,05% (THD 20-20.000 Hz)
Signal/støj (ref. 2V out, max. volumen): >112 dB
Klasse A-indgangsmoduler
Forgyldte tilslutningsterminaler
Subwoofer-Out
Tone Defeat (frakobling af tonekontroller)
Forseglede relæomskiftere til signalkilder
IR In/Out
12V Trigger udtag
Aftageligt strømkabel
Energiforbrug i stand-by: <0,8 watt
Hi-Fi Leksikon
Bas
De lave frekvenser i det hørbare toneområde.
Diskant
Lyde med frekvenser over 1280 Hz.
Effekt
Oftest brugt som udtryk for en forstærkers styrkemæssige kapacitet. Måles i watt.
Forforstærker
Et kredsløb eller et komplet apparat, der tilpasser et modtaget signal til en forstærker. Det er også her, du skifter mellem flere signalkilder og justerer signalet, så du får mere bas, diskant eller kan spille højere.
Klasse A, AB, B og C
Forskellige konstruktionsprincipper for forstærkerkredsløb, specielt i forbindelse med effektforstærkere. Hvor intet specielt er anført, anvendes altid klasse AB, hvor strømmen i udgangstrinet reguleres efter behov. Men i dyrt, entusiast-grej ofres til tider klasse A, der især udmærker sig ved meget lav forvrængning uden crossover-forvrængning, men som til gengæld bruger en høj konstant strøm og derfor udvikler langt større spildvarme end klasse AB. Groft regnet koster hver watt udgangseffekt i klasse A det samme som 4-5 watt i klasse AB, fordi klasse A kræver større køleareal og større strømforsyning. En række fabrikanter har introduceret kredsløb, som principielt til hører klasse AB, men som giver ligeså lav målelig forvrængning som klasse A. Til specielle formål findes desuden klasse D og E – og uofficielt opereres der også med klasse F, G, D og S.
MP3 / MPEG-3
Komprimeringsalgoritme for digital lyd, meget anvendt f.eks. ved download af musik fra internettet. Mange dvd-afspiller kan afspille MP3-filer fra en CD-R eller -RW skive.
Signal/støjforhold
Afstanden mellem baggrundsstøj og det maksimale signalniveau for billeder eller lyd målt i dB.
Transient
Udtryk for en kortvarig lydimpuls, hvor niveauet er noget kraftigere end gennemsnitlig i musikkens lydniveau. Transienter kan f.eks. have karakter af små seje slag på en lilletromme eller det kan være "pistollyde". Altså behøver transienterne ikke være bestemt på et enkelt toneområde. Transienterne er med til at understrege de enkelte instrumenternes karakter.
I Hi-Fi Klubben vil vi gerne give dig en god og seriøs demontration af vores produkter. Ved at benytte nedenstående formular sikrer vi os, at det bliver bekræftet om den valgte butik har produktet hjemme, og vi sikre at produktet står klar i butikken til demonstration når det passer dig.
Udfyld skemaet nedenfor, så kontakter vi dig.
Produktanmeldelser
Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt
Har du ikke brugernavn/password?
Du skal være medlem i Hi-Fi Klubbens kundeklub for at anmelde produkter. Det koster ingenting at være medlem, og du får en række gratis fordele ved at være registreret.
Hi-Fi Klubbens Kundeklub har 515.922 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis.