LYNGDORF Millennium Mk IV forstærker

89.900,-/stk

LYNGDORF Millennium Mk IV forstærker
Hvor er varen på lager?
Forsikring: 5.995,-  Finansiering? Læs mere  
(På lager i netbutik: Antal: stk KØB


Hvis målet er total musikalsk klarhed og realisme uanset genre og lydniveau, er der ingen over og ingen ved siden af Lyngdorf Audio Millennium. Med sin 100% digitale signalbehandling er Millennium en helt igennem unik high-end stereoforstærker.

Ved introduktionen i 1998 satte den første TacT Millennium et niveau for teknologi og lydkvalitet, som andre producenter kun kunne drømme om at komme i nærheden af. Millennium er nu nået til fjerde generation - og de andre drømmer stadig.

Power DAC - langt mere end blot en forstærker
Traditionelt udtrykt er Millennium en umådelig strømstærk 2 x 150 watt integreret dual-mono stereoforstærker. Men Millennium er faktisk slet ikke en forstærker. Den er en Power DAC – en D/A-konverter med indbygget forstærkning af digitale audiosignaler, f.eks. fra din cd-afspiller. Forforstærker, tonekontroller og udgangstrin er erstattet med en digital signalprocessor (DSP), som styrer signalbehandlingen og strømforsyningens output til højttalerne. De eneste yderligere komponenter i signalvejen er en spole og en kondensator i højttalerudgangens low-pass filter, som fjerner udstråling af højfrekvent støj.

Digital signalbehandling til digitale signaler
Næsten alle dagens signalkilder er digitale, og derfor mener Lyngdorf Audio, at digital signalbehandling pr. definition er den mest korrekte løsning. Den digitale teknologi fjerner mange begrænsninger fra den analoge verden. Der er ingen udtværing i tidsdomænet, og derfor er timingen omkring 100 gange hurtigere end konventionelle forstærkere. Der er ikke behov for lydforringende feedback-kredsløb. Samtidig åbnes der mange nye muligheder for equalizing og rumkorrektion uden forringelse af lyden.

I modsætning til mange konkurrerende ”digitale” forstærkerløsninger - f.eks. ICE-konstruktionerne - er Millennium 100% digital hele vejen igennem. Via den patenterede Equibit-teknologi konverteres det digitale PCM-signal (f.eks. fra cd) til PWM-impulser (Pulse Width Modulation), og den meget høje faste switch-frekvens på 400 kHz ligger så langt over det hørbare område, at den aldrig vil gå ind og påvirke højttalerens diskantenhed. Lydniveauet reguleres ganske simpelt ved at skrue forsyningsspændingen til udgangstrinet op og ned, og derved bevares dynamik og detaljering intakt, også ved lave lydstyrker. Denne elegante Lyngdorf-løsning stiller ekstreme krav til forsyningsspændingens renhed - krav som i Millennium honoreres gennem massiv afskærmning og en yderst gennemført strømforsyning.

Kompromisløs håndbygget kvalitet
Millennium er håndbygget i Danmark og byder på kompromisløs kvalitet over hele linjen. Det store volumenhjul glider som et schweizisk urværk på dobbelte kuglelejer og leverer optisk information til den digitale kontrol. Fra det massive frontpanel ned til den mindste skrue og komponent er valgt de bedste løsninger, som penge kan købe. Vægten på 28 kilo giver et klart fingerpeg om ambitionsniveauet, og den massive 750 VA Hölmgren ringkerne-transformer og en stribe 138.800 µF kondensatorer gør Millennium i stand til ubesværet at fordoble effekten til 300 watt i 4 ohm og aflevere op til +/- 60 ampere. Det betyder total kontrol over enhver højttaler, og impedansen er i praksis uden betydning. Lydens enestående hurtighed, luftighed og realisme fortæller resten af historien.

Også til analoge lydkilder og RoomPerfect-rumkorrektion
Hvis du har analoge signalkilder som f.eks. pladespiller eller tuner, kan du stadig bruge Millennium via en separat A/D-konverter som f.eks. Millennium ADC. Denne kan fås med indbygget state-of-the-art RIAA-modul, som inkluderer en lang række tilpasningsmuligheder til netop din pickup. Via din pc kan du lave equalizing og indstille delefrekvenser på din Millennium Mk IV, og digital rumkorrektion er tilgængelig via forforstærkeren DPA-1 med Lyngdorf Audio’s unikke RoomPerfect-teknologi.



VareID: LYNGM1MK4SI
 

Anbefalet tilbehør

VAN DEN HUL
MC-SILVER IT Mk III Balanced kabel
18.999,- /par
VAN DEN HUL
The AES-EBU 110 Professional kabel
899,- /stk
VAN DEN HUL
The THIRD kabel
36.999,- /par

Anbefalede produkter

B&W
800 Diamond højttaler
79.900,- /stk
B&W
802 Diamond højttaler
49.900,- /stk
DALI
MegaLine højttaler
129.900,- /stk
    • Digital PWM forstærker
    • 2 x 150 W i 8 ohm
    • 2 x 300 W i 4 ohm
    • Digital In: XLR, Toslink (optisk), 3 x RCA, A/D-konverter (XLR)
    • Digital Out: RCA, XLR
    • Analog Out: XLR
    • RS-232 In/Out
    • Tilslutning for 2 sæt højttalere
    • 750 VA Hölmgren ringkerne-trafo
    • Signal/støjforhold:  113 dB
    • Dynamikområde:  140 dB
    • Forvrængning, 1 watt/8 ohm: 0,01%
    • Forvrængning, 300 watt/4 ohm: 0,02%
    • Fjernbetjening medfølger
    • Størrelse: 45 x 15 x 44 cm (BxHxD)
    • Vægt: 28 kg
    • Farve: Sølv

    Hi-Fi Leksikon

    Ampere

    Strømstyrke

    Analog

    Digital video- eller lydinformation er lagret som nuller og ettaller. Analoge signaler varierer konstant i takt med originalen.

    D/A-konverter (DAC)

    Digital-to-analog Converter, i daglig tale kaldet D/A-konverter. Omsætter et digitalt lydsignal til et analogt lydsignal forud for f.eks. forstærkning eller anden analog behandling i traditionelle lydkredsløb.

    DAC

    Digital-to-analog Converter, i daglig tale kaldet D/A-konverter. Omsætter et digitalt lydsignal til et analogt lydsignal forud for f.eks. forstærkning eller anden analog behandling i traditionelle lydkredsløb.

    Delefrekvens

    Den frekvens, hvor én enhed i en flervejs-højttaler overtager frekvensområdet fra en anden.

    Digital

    Digit = tal. Inden for hi-fi benyttes digital om de signaler, der findes som samplinger (billeder) af et analogt signal udtrykt med tal. Ca. 44.100 gange i sek. (på cd) fryses et øjebliksbillede, og signalet omsættes til tal. Det digitale format kan så overføres til forskellige medier uden tab, forvrængning eller støj.

    Diskant

    Lyde med frekvenser over 1280 Hz.

    DSP

    Digital Signal Processing. Digital lydbehandling af signalet i f.eks. surround-receivere samt visse bilradioer. Ved hjælp af DSP kan man bl.a. simulere forskellige lydmiljøer.

    Dynamik

    Udtryk for anlæggets evne til at skelne og gengive forskellene mellem svage og kraftige lydniveauer. Her tænkes specielt på de såkaldte "lydeksplosioner", som er afgørende for den endelige hi-fi oplevelse.

    Effekt

    Oftest brugt som udtryk for en forstærkers styrkemæssige kapacitet. Måles i watt.

    Forforstærker

    Et kredsløb eller et komplet apparat, der tilpasser et modtaget signal til en forstærker. Det er også her, du skifter mellem flere signalkilder og justerer signalet, så du får mere bas, diskant eller kan spille højere.

    Impedans

    Vekselstrømsmodstand. Måles i ohm.

    Konverter

    Elektronisk omsætter mellem forskellige typer signaler. Sædvanligvis benyttes udtrykket ofte om kredsløb, der omsætter analoge signaler til digitale signaler eller omvendt.

    Mono

    Lydgengivelse over én kanal.

    Output

    Signal, der går ud af et apparat.

    PA

    Eng: Public Address – ”henvendt til publikum” . Bruges om udstyr til forstærkning af lyd, så et større publikum kan høre, f.eks. i forbindelse med koncerter eller sportskampe.

    Stereo

    Lydsystem med to kanaler.

    Tuner

    Modtager til radio- eller tv-signaler.

    Watt

    Måleenhed for effekt. Elektriske watt = spænding (volt) x strømstyrke (ampere). I hi-fi sammenhæng bruges watt oftest til at angive udgangseffekten på en stereo- eller surroundforstærker.

    Udgangseffekten kan måles på mange måder, og hvis du vil sammenligne watt-opgivelser, skal du sikre dig, at de er målt efter samme standard - mange producenter gør nemlig store krumspring for, at deres tal bliver så imponerende som muligt. I forbindelse med højttalere kan du ikke bruge watt-opgivelser til ret meget, fordi højttalernes effektformåen afhænger af signalets kvalitet. En lille forstærker kan f.eks. sagtens brænde en kraftig højttaler af, hvis signalet er forvrænget. På den anden side kan en lille højttaler tit tåle forbløffende høj effekt fra en stor forstærker, fordi signalet er rent.

    I Hi-Fi Klubben vil vi gerne give dig en god og seriøs demontration af vores produkter. Ved at benytte nedenstående formular sikrer vi os, at det bliver bekræftet om den valgte butik har produktet hjemme, og vi sikre at produktet står klar i butikken til demonstration når det passer dig.

    Udfyld skemaet nedenfor, så kontakter vi dig.

    Produktanmeldelser

    Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt

    Glemt password?

    Har du ikke brugernavn/password?
    Du skal være medlem i Hi-Fi Klubbens kundeklub for at anmelde produkter. Det koster ingenting at være medlem, og du får en række gratis fordele ved at være registreret.

    Registrer dig her
    Ingen har endnu sagt sin mening om LYNGDORF Millennium Mk IV.

    Har du prøvet den - eller har du en? Vær den første til at sige din mening!
    spacer

    Alternative produkter

    Ekstra garanti

    Hi-Fi Klubbens Kundeklub har 515.922 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis.

    Læs om dine medlemsfordele her

    Administrativt hovedkontor: Hi-Fi Klubben A/S, Mølbakvej 4, 8520 Lystrup, CVR nr DK 89837316. Tlf 7014 0515. online@hifiklubben.dk, etableringsår: 1980.

    Vi er e-mærkede - et sikkert sted at handle