|
Leveringsinfo: 03-06-2012. Kontakt Hi-Fi Klubben
Classé CP-800 – stereo-forforstærker uden kompromiser Finder du prisen en kende pebret ved første øjekast, skal du tænke over, at du ud over en fabelagtig analog forforstærker også får en D/A-konverter og digital signalprocessor (DSP) i absolut topklasse med i prisen. DSP’en giver dig samtidig en række digitale bekvemmeligheder – heriblandt tonekontroller, parametrisk equalizer og bass management system for op til to subwoofere. Alle DSP-funktioner er også tilgængelige for de analoge indgange, hvis du ønsker det. Set i dette lys er prisen faktisk mere end rimelig – og du slipper samtidig for dyre ekstra apparater med tilhørende kabler i din reol. Klar til fremtidens digitale lydkvalitet – både HD og iPod Du kan også få højopløst musik fra Blu-ray-skiver og få det maksimale ud af dem via CP-800, hvis din Blu-ray-afspiller understøtter HD-stereolyd via optisk eller coaxial udgang. Hvis du én gang har oplevet ægte højopløst lydkvalitet, vil du ikke være et sekund i tvivl om potentialet i de nye medier – et kvantespring i forhold til cd. Classé har også tænkt på bekvemmeligheden og har derfor udstyret CP-800 med en ekstra USB-indgang på fronten til iPod/iPad. Musik fra iPod kan sagtens afspilles på audiofilt niveau, og hvorfor ikke udnytte det? Det er også værd at nævne, at CP-800 som et af ganske få hi-fi-produkter på markedet har strømkapacitet til at oplade en tilkoblet iPad/iPad2. Vi kunne fortsætte længe endnu med at fortælle om de mange avancerede finesser, det utrolig lækre touchscreen-betjeningspanel og det overdådige design. Men hvis du vil have et rigtigt indtryk af CP-800, bør du opleve den i virkeligheden i en af vores udvalgte high-end-butikker. Når du har set den, rørt ved den og lyttet til den, vil alt andet blot være en svag afglans af det bedste. Classé CP-800 fås i sølv finish. Classé CP-800 – specielle fordele Classe CP-800 – specielle begrænsninger Fire forstærkere i én Metoden har den fordel, at forstærkeren bliver langt mindre følsom for støj og anden indstråling, da de forstyrrende signaler optræder i både den positive og den negative forstærkerside, og dermed udbalanceres. Forvrængning mindskes også gennem udbalanceringen. På minussiden er en balanceret opbygning meget mere kostbar, fordi der bruges dobbelt så mange komponenter, når alt skal gentages i to eksemplarer. Analogsiden er imidlertid kun halvdelen af CP-800 – også på digitalsiden arbejdes der symmetrisk. To Wolfson WM8741 stereo-D/A-konvertere søger for et symmetrisk signal, når signalerne kommer fra digitaldelen. Konverterne arbejder altid ved enten 176,4 kHz eller 192 kHz, afhængigt af, om det digitale kildesignal kan deles med 44,1 kHz eller 48 kHz. Det gør de, fordi lyttetests har bekræftet, at Wolfson-konverterne lyder bedst ved disse frekvenser. Valgfri DSP til optimal lyd fra digitale og analoge signalkilder I den analoge verden er tonekontroller altid ensbetydende med faseforvrængning og forringelse af lydkvaliteten. Det slipper du for, når behandlingen sker i det digitale domæne. To Sigma DSP-chips fra Analog Devices sørger for henholdsvis tonekontrol/equalizing og deling af subwoofersignalet. Signalbehandlingen foregår i 56-bit og med dobbelt præcision. Der er dog forskel på hvilken rute, signalet tager igennem forstærkeren. Er lydkilden et digitalt signal fra f.eks. cd, er hele det digitale trylleri til rådighed i form af forvrængningsfri tonekontrol, EQ og digital bass management. Det samme gælder analoge signalkilder, hvis du lader forstærkeren arbejde i DSP-mode. Her digitaliseres de analoge signaler gennem en Cirrus Logic CS5281 A/D-konverter, før signalet sendes videre til DSP-delen og alle dens muligheder. Hvis du ønsker fuldstændigt at undgå enhver form for digital signalbehandling, har CP-800 også en Analog Bypass-funktion, som kan vælges på de analoge indgange, du måtte ønske. I så fald forbliver signalvejen analog hele vejen igennem forstærkeren, og indstillinger af equalizer og tonekontroller forbigås. Du kan dog stadig vælge at lade digitaldelen generere et subwoofersignal. Asynkron og audiofil USB-afspilning Når en forstærker skal forsynes med en USB-indgang, griber de fleste ingeniører til synkroniseret USB-overførsel, hvor du bruger standardiseret mikrocontroller. Det betyder imidlertid, at selv den dyreste audiofile D/A-konverter herefter kommer til kort. Mikrocontrolleren får nemlig sit clocksignal fra USB-enheden, som sjældent er særlig stabil. Årsagen er, at clocksignalet fra enheden skal synkroniseres med den, stærkt svingende, takt, som data overføres fra USB-enheden med. Resultatet bliver, at der er stor risiko for tidsforvrængning – jitter. Og da hastigheden på USB-overførslen synkroniseres en gang pr. millisekund, vil den resulterende jitter ligge i området omkring 1 kHz, hvor øret netop er mest følsomt. I Classé CP-800 bruges derfor såkaldt asynkron USB-overførsel. Frem for at lade USB-enheden styre clocksignalet, bruges et intent genereret clocksignal på enten 44,1 kHz eller 48 kHz. Og Classés meget avancerede mikrocontroller styrer overførslen af data fra USB-enheden, frem for omvendt. På den måde opnås et digitalt signal med langt mindre tidsforvrængning end på forstærkere, baseret på normale USB-mikrocontrollere. Støjfri og miljøvenlig strømforsyning Det er dog ikke materialebesparelser, der har været Classés motivation, men kvalitet og miljøhensyn. Og det gælder både det globale miljø samt det elektriske miljø i huset. En traditionel strømforsyning belaster ikke lysnettet jævnt, men trækker store strømme i korte stød omkring toppen af spændingskurven. Resultatet er en større belastning på elnettet og – endnu vigtigere – dårligere arbejdsbetingelser for husets andre audioapparater. Strømforsyningen i CP-800 belaster lysnettet helt jævnt. Det giver dine andre hi-fi-apparater de bedste arbejdsbetingelser (fraset fra hvad de selv sender ud af snavs på elnettet), og betyder desuden et mindre elforbrug. Så du kan faktisk spare en lille håndfuld penge hjem igen i det lange løb. Som alt andet i denne forforstærker er også strømforsyningen et eksempel på kompromisløst overkill. Den leverer ikke ét, men fire separate, helt adskilte strømudtag, sådan at de forskellige kredsløb ikke risikerer at påvirke hinanden gennem støj. Strømforsyningen til USB-delen, som kan levere op til 2,1 ampere til opladning af iPad, er endda fuldkommen elektrisk adskilt fra de øvrige kredsløb. Ekstra udgange til bi-amping eller ekstra subwoofer Endelig kan du konfigurere den ene af udgangene som en ekstra subwooferudgang, så du totalt kan tilkoble to subwoofere ud over hovedhøjttalerne. Du kan selv vælge, om disse to subwoofere skal fungere i mono eller som stereo-subwoofere, hvor de gengiver bas-signalet fra hhv. højre og venstre kanal. Bundsolidt håndværk i stedet for computerdesign Classé har også lagt enorme ressourcer i den mekaniske konstruktion på CP-800 for at reducere lydforringende vibrationer og forstyrrelser til et absolut minimum. Chassiset er opbygget i stål og aluminium, mens den fabelagtige frontplade er i ren, massiv aluminium. Fødderne er udviklet gennem langvarige lyttetests og er designet med brug af det kostbare vibrationsdæmpende materiale Navcom LimbSaver, som bl.a. også bueskytter benytter sig af. Hele dette mekaniske system danner tilsammen en ultra-stabil og resonansdød platform for den eksklusive signalbehandling. Klar til fremtidige opgraderinger CP-800 er også forberedt for hardware-opgraderinger, og i denne forbindelse er et streaming/netværksmodul samt et dedikeret RIAA-modul under udvikling og forventes lanceret på et senere tidspunkt. Alt i alt er det mere end svært at sætte en finger på Classé CP-800 som leverandør af det bedst mulige signal til en efterfølgende effektforstærker. Om forgængeren, Classé CP-700, skrev vi ”måske verdens bedste stereoforforstærker”. CP-800 har nu overtaget titlen. * Maksimal opløsning fra digitale signalkilder 24-bit/96kHz (USB bag), 16-bit/48kHz (iOS, USB front), 24-bit/192kHz (øvrige indgange) VareID: CLACP800SI
AmpereStrømstyrke AnalogDigital video- eller lydinformation er lagret som nuller og ettaller. Analoge signaler varierer konstant i takt med originalen. BalanceUdtryk for forholdet i lydstyrke mellem to forskellige kanaler i et stereo- eller surround-system. Udtrykket bruges også om lydstyrkeforholdet mellem forskellige frekvensområder i samme lydsignal. BasDe lave frekvenser i det hørbare toneområde. Bi-ampingBrug af to forstærkere til samme højtaler. Den ene forstærker tager sig af de lave frekvenser, den anden af de høje. Du kan enten benytte delefiltret i en højtaler med separate terminaler til dybe og høje frekvenser, eller du kan benytte et elektronisk delefilter med enhederne koblet direkte til forstærkerne. Blu-rayDiskformat med langt større lagerkapacitet end traditionelle DVD'er. En Blu-ray skive kan rumme op til 25/50GB data (et/to lag) og har dermed plads til højopløst video og lyd. Giver det bedste resultat på en fladskærm! Coaxial kabelEt to-leders kabel med strømførende centerleder og en neutral skærmende leder, som løber langs den samme akse. Et coaxial-kabel kan f.eks. overføre digitale audiosignaler fra dvd-afspiller til forstærker. D/A-konverter (DAC)Digital-to-analog Converter, i daglig tale kaldet D/A-konverter. Omsætter et digitalt lydsignal til et analogt lydsignal forud for f.eks. forstærkning eller anden analog behandling i traditionelle lydkredsløb. DigitalDigit = tal. Inden for hi-fi benyttes digital om de signaler, der findes som samplinger (billeder) af et analogt signal udtrykt med tal. Ca. 44.100 gange i sek. (på cd) fryses et øjebliksbillede, og signalet omsættes til tal. Det digitale format kan så overføres til forskellige medier uden tab, forvrængning eller støj. DSPDigital Signal Processing. Digital lydbehandling af signalet i f.eks. surround-receivere samt visse bilradioer. Ved hjælp af DSP kan man bl.a. simulere forskellige lydmiljøer. EffektOftest brugt som udtryk for en forstærkers styrkemæssige kapacitet. Måles i watt. EqualizerAvanceret tonekontrol, ofte med mulighed for valg af flere frekvenser. Således kan du fremhæve visse frekvenser frem for andre. ForforstærkerEt kredsløb eller et komplet apparat, der tilpasser et modtaget signal til en forstærker. Det er også her, du skifter mellem flere signalkilder og justerer signalet, så du får mere bas, diskant eller kan spille højere. HDMI (High Definition Multimedia Interface)Via HDMI kan du overføre både lyd og billede 100% digitalt via ét enkelt kabel, f.eks. fra dvd- eller Blu-ray-afspiller til flad-tv/projektor. HDMI er lige så nemt som den gamle SCART-overførsel, men kvaliteten bliver langt bedre, fordi alting foregår digitalt. SCART-kablet kan kun overføre analoge tv-signaler, og dit flad-tv skal under alle omstændigheder bruge et digitalt signal for at vise billedet. SCART er derfor den rene gift for billedkvaliteten! High-endEng: det bedste inden for sit område Kanal (Channel)En del af et lydspor, som ofte indeholder lyden, der skal afspilles i en enkelt højttaler. Kapitel (Chapter)En film eller et program på en dvd er oftest inddelt i kapitler i lighed med kapitlerne i en bog. Ligesom man på en cd kan springe direkte frem og tilbage imellem passagerne, er det på dvd muligt at springe frem og tilbage imellem kapitlerne ved et tryk på en enkelt knap. KontrolforstærkerHi-fi-anlæggets samlende enhed, hvor alle signalkilder tilsluttes, behandles og omskiftes. Betegnes oftest (lidt unøjagtigt) forforstærker. Kan være sammenbygget med effektforstærkeren og bliver så til en integreret forstærker. KonverterElektronisk omsætter mellem forskellige typer signaler. Sædvanligvis benyttes udtrykket ofte om kredsløb, der omsætter analoge signaler til digitale signaler eller omvendt. Mikro (m)Præfix. Angiver en talværdi i milliontedele (=0,000001). MonoLydgengivelse over én kanal. OpløsningDetaljeringsevne i lyd- og billedgengivelse. PAEng: Public Address – ”henvendt til publikum” . Bruges om udstyr til forstærkning af lyd, så et større publikum kan høre, f.eks. i forbindelse med koncerter eller sportskampe. StereoLydsystem med to kanaler. SubwooferDybbas-højtaler i separat kabinet, som regel med egen, indbygget effektforstærker. Udfyld skemaet nedenfor, så kontakter vi dig. Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt
Har du ikke brugernavn/password? |
Alternative produkterEkstra garantiHi-Fi Klubbens Kundeklub har 515.922 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis. Læs om dine medlemsfordele her |
Administrativt hovedkontor: Hi-Fi Klubben A/S, Mølbakvej 4, 8520 Lystrup, CVR nr DK 89837316. Tlf 7014 0515. online@hifiklubben.dk, etableringsår: 1980.