CAMBRIDGE DacMagic Plus D/A-konverter

2.999,-/stk

CAMBRIDGE DacMagic Plus D/A-konverter
Hvor er varen på lager?
Leveringsinfo: 26-05-2012. Kontakt Hi-Fi Klubben
Finansiering? Læs mere  
(På lager i netbutik:26-05-2012 Antal: stk KØB


DacMagic Plus er en audiofil og avanceret D/A-konverter, som giver dig krystalklar digital lydkvalitet på dit stereoanlæg. Du får bl.a. 24-bit audio-opsampling, eksklusiv asynkron USB-overførsel og understøttelse af HD-lyd op til 24-bit/192kHz.

Cambridge DacMagic Plus – audiofil D/A-konverter med krystalklar digital lyd til dit stereoanlæg
DacMagic Plus fra engelske Cambridge Audio er en utrolig alsidig og vellydende D/A-konverter, som kan give dig det fulde udbytte af digitale lydkilder på dit stereoanlæg. Du kan for eksempel tilslutte din pc via USB og nyde din egen musiksamling eller streaming-tjenester (f.eks. WiMP og Spotify) på et helt nyt niveau. DacMagic Plus understøtter højopløste lydformater helt op til 24-bit/192kHz, så du har mulighed for at opnå en lydkvalitet, der ligger væsentligt over cd-kvalitet.*

Du kan streame musik trådløst via Bluetooth** eller tilslutte digitallyd fra flad-tv, trådløse musiksystemer eller DAB-radio med et flot lydmæssigt resultat. Med sine eksklusive dobbelte 24-bit Wolfson D/A-konvertere og opsampling af alle lydsignaler til 24-bit/384kHz kan DacMagic Plus også give et gevaldigt løft til stereolyd fra Blu-ray/dvd samt mange cd-afspillere.

En fuldt digital forforstærker
DacMagic Plus har volumenkontrol på fronten, så du kan vælge at bruge den som en fuldt digital forforstærker sammen med et separat effekttrin eller et sæt aktive højttalere. Hvis du alligevel kun har digitale signalkilder, er dette en særdeles interessant mulighed, som både giver dig høj lydkvalitet og høj fleksibilitet. Samtidig får du hovedtelefon-udgang, så du også kan nyde din musik i topkvalitet ad denne kanal uden ekstra udgifter.

Få det bedste ud af din pc-musiksamling, WiMP/Spotify m.m.
Uanset om du afspiller din egen musiksamling fra harddisken eller abonnerer på en online-tjeneste som f.eks. WiMP eller Spotify, kan DacMagic Plus hjælpe dig med at få den fulde lydkvalitet overført til anlægget. Eller sagt på en anden måde: Hvis din musikfil er i cd-kvalitet, får du cd-kvalitet på anlægget!

Med DacMagic Plus får du samtidig det bedste ud af online-musiktjenesterne. Selvom de (endnu) ikke kører i fuld cd-kvalitet, kan du i nogle tilfælde komme tæt på – hvis du altså styrer uden om pc’ens analoge udgang. Den indbyggede D/A-konverter i dagens trådløse musiksystemer ligger i de fleste tilfælde væsentligt under niveauet i DacMagic Plus, og med mere end 10 millioner sange lige under fingerspidserne er der ikke nogen grund til at snyde dig selv for en stor del af fornøjelsen.

DacMagic Plus fås i elegant sølv eller sort aluminiumsfinish. Fod medfølger, så du frit kan vælge mellem vandret og lodret placering. Glæd dig til en ny og bedre tilværelse sammen med dine digitale lydkilder!

Cambridge DacMagic Plus – specielle fordele
særdeles alsidig med mange tilslutninger, inkl. USB
+ avancerede muligheder, men stadig nem i brug
volumenkontrol på front
udgang for hovedtelefon
kan fungere som fuldt digital forforstærker
understøtter opløsning op til 24-bit/192kHz, inkl. USB
audio-opsampling til 24-bit/384kHz
asynkron USB-teknologi
+ trådløs musikstreaming via Bluetooth, inkl. aptX**
både RCA og XLR analog-ud
intelligent pass-through til multikanals lyd
solid konstruktion i aluminium
både til vandret og lodret placering (fod medfølger)

Cambridge DacMagic Plus – specielle begrænsninger
– ikke HDMI-indgang
 ikke fjernbetjening
– adapter til trådløs Bluetooth-streaming er ekstraudstyr

D/A-konverteren er afgørende for digital lydkvalitet
En meget stor del af den musik, der bliver lyttet til i dag, bliver afspillet fra en pc-harddisk eller andre digitale lydkilder. Men i langt de fleste tilfælde bruges der skammeligt få ressourcer på den kritiske D/A-konvertering, som forvandler de digitale ettaller og nuller til herlig analog lyd i dine analoge ører. Resultatet er en flad og kedelig musikoplevelse, som slet ikke yder originalen retfærdighed.

En højkvalitets D/A-konverter som DacMagic Plus giver lyden et løft, som du næsten skal høre for at tro på det. Musikken får pludselig dynamik, luft og detaljer, og du får langt mere fornøjelse ud af hele dit anlæg. Og med de mange tilslutningsmuligheder (inklusive fornemme balancerede XLR-bøsninger) kan du udnytte DacMagic Plus på både billige og dyre anlæg.

Klarer højopløst lyd – bedre end cd
DacMagic Plus understøtter højopløste musikfiler helt op til 24-bit/192kHz både via USB og optisk/coaxial. Dette er væsentlig højere end cd-kvalitet, og du vil tydeligt kunne høre forskellen i form af en væsentligt forbedret detaljering, dynamik, rumfornemmelse og generel musikalitet i lydbilledet.

Den asynkrone teknologi og den specialudviklede indbyggede driver i DacMagic Plus sørger samtidig for at optimere den såkaldte ”clock” i USB-overførslen fra pc’en, så du undgår den lydforringende jitter-støj (digitalforvrængning i tidsdomænet).*

Højopløste 24-bit musikfiler vinder lige så stille frem på markedet og kan blandt andet fås på Blu-ray skiver eller downloades fra internettet, f.eks. fra det norske selskab 2L. Efter download kan du afspille ægte højopløst musik fra computeren og lade DacMagic Plus give dig den fulde oplevelse på anlægget.

Valgfrie digitale filtre til din personlige smag
Den digitale processor (DSP) i DacMagic Plus er udstyret med hele tre specialudviklede digitale filterkarakteristikker, som lader dig fintune lydkarakteren til de tilsluttede komponenter og din personlige smag. Som et ekstra raffinement husker DacMagic Plus endda det senest brugte filter til hver indgang. Dermed kan du optimere lyden individuelt for hvert tilsluttet apparat.

På fronten finder du også en fasevender-knap for optimal tilpasning til dit anlæg. Denne knap kan du bruge, hvis et af dine tilsluttede apparater vender den absolutte fase. Du kan også i nogle tilfælde opleve en markant forbedring på indspilninger, som fra studiets side er behæftet med fasefejl (og det er ganske mange). Det er bare at prøve dig frem.

* DacMagic Plus understøtter op til 24-bit/96kHz via den indbyggede driver på Windows-pc’er. For lyd i 24-bit/192kHz kan Cambridges egen Windows-driver downloades her. Nyere Mac-computere understøtter som standard allerede 24-bit/192kHz.
** Kræver tilkøb af BT100-adapter.



VareID: CAMDACMAGICPLUSBK
 

Anbefalet tilbehør

ARGON
5056 kabel
249,- /par
ARGON
5201D Digital kabel
199,- /stk
ARGON
5221D kabel
199,- /stk
CAMBRIDGE
BT100 Bluetooth-dongle
499,- /stk

Anbefalede produkter

CAMBRIDGE
BT100 Bluetooth-dongle
499,- /stk
    • Stereo PCM D/A-konverter*
    • Kan fungere som digital forforstærker sammen med effekttrin eller aktive højttalere
    • Volumenkontrol på front
    • Udgang for hovedtelefon
    • Trådløs musikstreaming (inkl. aptX) via Bluetooth**
    • Opsampling af alle audiosignaler til 24-bit/384 kHz
    • USB 3.0 (inkl. USB Audio 2.0)
    • Asynkron USB-teknologi
    • D/A-konvertere: Dobbelte Wolfson 24-bit WM8740 i dual differential-konfiguration
    • DSP: Analog Devices
    • ADSP2161
    • Digitale indgange 2 x coaxial/optisk***, USB****
    • Analog audio-ud: L/R (RCA, balanceret XLR)*****
    • Digital audio-ud: Coaxial, optisk
    • Digitalt input: 16/24 bit, 32 / 44,1 / 48 / 88,2 / 96 / 176,4 / 192 kHz
    • Pass-through af digitale bitstream-signaler
    • 3 forskellige digitale filterkarakteristikker (lineær fase, minimum fase, stejl)
    • Fasevende-knap på front
    • Indbygget galvanisk skilletrafo
    • Maksimalt energiforbrug: 12 watt
    • Mål: 21,5 x 5,2 x 19,1 cm (BxHxD)
    • Vægt: 1,2 kg
    • Farve: Sølv eller sort
      * DacMagic Plus understøtter ikke digitale bitstream-signaler, f.eks. Dolby digitallyd fra visse tv-stationer, multikanal-lyd fra dvd/Blu-ray og SACD. Via pass-through kan disse signaler dog sendes videre til konvertering i f.eks. en A/V-receiver.
      ** Kræver tilkøb af BT100-adapter.
      *** Enten optisk eller coaxial skal vælges for hhv. digital-ind 1 og 2 (der kan kun tilsluttes to digitale signalkilder i alt til disse indgange).
      **** For USB Audio 2.0 bør USB-kablet være high-speed-certificeret. Kabellængder over 3 meter kan påvirke signaloverførslen i negativ retning.
      ***** RCA og XLR analog-ud kan fungere samtidigt.

    Hi-Fi Leksikon

    DAB

    Digital Audio Broadcasting, Afløseren for den analoge FM-radio. Signaler sendes og modtages digitalt med forskellige komprimeringsfaktorer. Bl.a. DR sender DAB-radio.

    Analog

    Digital video- eller lydinformation er lagret som nuller og ettaller. Analoge signaler varierer konstant i takt med originalen.

    Balance

    Udtryk for forholdet i lydstyrke mellem to forskellige kanaler i et stereo- eller surround-system. Udtrykket bruges også om lydstyrkeforholdet mellem forskellige frekvensområder i samme lydsignal.

    Blu-ray

    Diskformat med langt større lagerkapacitet end traditionelle DVD'er. En Blu-ray skive kan rumme op til 25/50GB data (et/to lag) og har dermed plads til højopløst video og lyd. Giver det bedste resultat på en fladskærm!

    Coaxial kabel

    Et to-leders kabel med strømførende centerleder og en neutral skærmende leder, som løber langs den samme akse. Et coaxial-kabel kan f.eks. overføre digitale audiosignaler fra dvd-afspiller til forstærker.

    D/A-konverter (DAC)

    Digital-to-analog Converter, i daglig tale kaldet D/A-konverter. Omsætter et digitalt lydsignal til et analogt lydsignal forud for f.eks. forstærkning eller anden analog behandling i traditionelle lydkredsløb.

    Digital

    Digit = tal. Inden for hi-fi benyttes digital om de signaler, der findes som samplinger (billeder) af et analogt signal udtrykt med tal. Ca. 44.100 gange i sek. (på cd) fryses et øjebliksbillede, og signalet omsættes til tal. Det digitale format kan så overføres til forskellige medier uden tab, forvrængning eller støj.

    DSP

    Digital Signal Processing. Digital lydbehandling af signalet i f.eks. surround-receivere samt visse bilradioer. Ved hjælp af DSP kan man bl.a. simulere forskellige lydmiljøer.

    DVD

    Digital Versatile Disk. Har samme fysiske størrelse som en cd, men kan indeholde ca. 10 gange så mange data. I sin enkleste form indeholder en dvd 4,7 gigabyte svarende til 133 minuters MPEG-2 komprimeret video og lyd. To-lags dvd-plader kan rumme 8,5 gigabyte, og hvis begge sider udnyttes, kan den rumme i alt 17 gigabyte. Der findes foreløbig 3 standarder: DVD-Video (film), DVD-Audio (lyd) og DVD-Rom (spil og computer-lagermedie) samt DVD-RAM, som har mulighed for optagelse. Herudover findes også brændbare formater som f.eks. DVD-R og DVD-RW.

    Dynamik

    Udtryk for anlæggets evne til at skelne og gengive forskellene mellem svage og kraftige lydniveauer. Her tænkes specielt på de såkaldte "lydeksplosioner", som er afgørende for den endelige hi-fi oplevelse.

    Effekt

    Oftest brugt som udtryk for en forstærkers styrkemæssige kapacitet. Måles i watt.

    Forforstærker

    Et kredsløb eller et komplet apparat, der tilpasser et modtaget signal til en forstærker. Det er også her, du skifter mellem flere signalkilder og justerer signalet, så du får mere bas, diskant eller kan spille højere.

    HDMI (High Definition Multimedia Interface)

    Via HDMI kan du overføre både lyd og billede 100% digitalt via ét enkelt kabel, f.eks. fra dvd- eller Blu-ray-afspiller til flad-tv/projektor. HDMI er lige så nemt som den gamle SCART-overførsel, men kvaliteten bliver langt bedre, fordi alting foregår digitalt. SCART-kablet kan kun overføre analoge tv-signaler, og dit flad-tv skal under alle omstændigheder bruge et digitalt signal for at vise billedet. SCART er derfor den rene gift for billedkvaliteten!

    Kanal (Channel)

    En del af et lydspor, som ofte indeholder lyden, der skal afspilles i en enkelt højttaler.

    Konverter

    Elektronisk omsætter mellem forskellige typer signaler. Sædvanligvis benyttes udtrykket ofte om kredsløb, der omsætter analoge signaler til digitale signaler eller omvendt.

    Opløsning

    Detaljeringsevne i lyd- og billedgengivelse.

    PA

    Eng: Public Address – ”henvendt til publikum” . Bruges om udstyr til forstærkning af lyd, så et større publikum kan høre, f.eks. i forbindelse med koncerter eller sportskampe.

    RCA / Phonostik

    Den mest udbredte stiktype i moderne hi-fi. Udformet som et koaksial-stik. Kaldes også RCA-stik, fordi det er opfundet af Radio Corporation of America. Opnåede oprindelig stor popularitet, fordi det var et meget billigt stik, som blev udviklet til monosignaler.

    Sampling

    Beregning af signalets øjebliksværdi ved digital lydindspilning. Ved cd samples signalet 44.100 gange pr. sekund.

    Stereo

    Lydsystem med to kanaler.
    I Hi-Fi Klubben vil vi gerne give dig en god og seriøs demontration af vores produkter. Ved at benytte nedenstående formular sikrer vi os, at det bliver bekræftet om den valgte butik har produktet hjemme, og vi sikre at produktet står klar i butikken til demonstration når det passer dig.

    Udfyld skemaet nedenfor, så kontakter vi dig.

    Produktanmeldelser

    Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt

    Glemt password?

    Har du ikke brugernavn/password?
    Du skal være medlem i Hi-Fi Klubbens kundeklub for at anmelde produkter. Det koster ingenting at være medlem, og du får en række gratis fordele ved at være registreret.

    Registrer dig her
    Ingen har endnu sagt sin mening om CAMBRIDGE DacMagic Plus.

    Har du prøvet den - eller har du en? Vær den første til at sige din mening!
    spacer

    Alternative produkter

    Ekstra garanti

    Hi-Fi Klubbens Kundeklub har 515.922 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis.

    Læs om dine medlemsfordele her

    Administrativt hovedkontor: Hi-Fi Klubben A/S, Mølbakvej 4, 8520 Lystrup, CVR nr DK 89837316. Tlf 7014 0515. online@hifiklubben.dk, etableringsår: 1980.

    Vi er e-mærkede - et sikkert sted at handle