Bemærkninger
Den aktuelle lagerstatus er med forbehold, da ændringer løbende kan forekomme. Øvrige butikker, som ikke står anført på listen, kan kontaktes direkte for nærmere leveringsinformation. Normal bestillingstid er 3-4 hverdage (netbutik 1-2 hverdage), såfremt varen er på hovedlager. Visse varer hjemtages kun på bestilling.
DCD-1510AE er en tung og audiofil SACD/CD-afspiller, som sammen med den matchende forstærker PMA-1510AE har vundet den eftertragtede EISA-pris. Her kan du få det bedste ud af hele din digitale musiksamling. Sort eller Premium Silver finish.
DENON DCD-1510AE – audiofil SACD/CD-afspiller i EISA-vindende kvalitet DCD-1510AE er en tung og audiofil SACD/CD-afspiller, som både i design og præstationer er det perfekte match til PMA-1510AE stereoforstærkeren. I fællesskab vandt disse to apparater den eftertragtede EISA-pris i kategorien ”European 2-Channel System of the Year 2010-2011”. Det fortæller bedre end mange ord, at du står med et produkt ud over det sædvanlige.
Forkæler hele din digitale musiksamling – inklusive iPod Bortset fra en lidt lettere konstruktion minder DCD-1510AE meget om topmodellen DCD-2010AE, og blandt de raffinerede detaljer finder du bl.a. 32-bit signalbehandling, Pure Direct og SACD-afspilning. Med USB-tilslutning på fronten kan du også give et solidt løft til lyden fra din iPod/iPhone.
Ved at overføre musikken digitalt via USB kører du helt uden om iPod’ens egen middelmådige forforstærker, så din bærbare musik også kan nyde godt af DENONs fornemme Advanced AL32-signalbehandling. Med den ultrahøje 32-bit opløsning kan DCD-1510AE vride den sidste dråbe af kvalitet ud af musikken, uanset om den kommer fra SACD, CD eller komprimerede musikfiler.
DCD-1510AE fås i Premium Silver og sort finish.
DENON DCD-1510AE – specielle fordele + tung og stabil opbygning + Advanced AL32-signalbehandling + afspiller SACD, MP3 og WMA + USB/iPod-indgang på front + Pure Direct
DENON DCD-1510AE – specielle begrænsninger – kun digital audio-in via USB (ikke coaxial/optisk) – ikke Compressed Audio Restorer
32-bit signalbehandling for enestående lydkvalitet DCD-1510AE er udstyret med DENONs unikke Advanced AL32-signalbehandling, og den opsampler alle musiksignaler til en opløsning på hele 32 bit inden den videre signalbehandling. Denne drastisk forøgede opløsning giver langt højere detaljering og præcision både i og uden for det hørbare område, og det kan tydeligt høres i form af en utrolig naturlig og luftig musikgengivelse, hvor ruminformationen træder langt tydeligere frem, end du har været vant til fra almindelige cd-afspillere. De altafgørende D/A-konvertere arbejder også i 32-bit, og den såkaldte ”Master Clock”, som synkroniserer de digitale signaler, er af særdeles høj kvalitet for at minimere forstyrrelser i det digitale tidsdomæne (jitter).
Støj og vibrationer ingen adgang DCD-1510AE er hele vejen igennem konstrueret til at give det bedst mulige mekaniske fundament for musikgengivelsen. Kabinet og chassis er tungt og stabilt konstrueret og kvæler effektivt alle lydforringende vibrationer, uanset om de kommer udefra eller indefra. Det eksklusive S.V.H.-løbeværk (Suppress Vibration Hybrid) er af DENONs egen produktion, og med sine robuste komponenter og specielle, vibrationsdæmpende materialer udgør det et optimalt udgangspunkt for at få det bedste ud af dine CD’er og SACD’er. Det samme gælder strømforsyningen, hvor de analoge og digitale sektioner er helt adskilte, så de ikke kan forstyrre hinanden med indstrålet støj.
Pure Direct for bedste lyd Ud over at bruge separate reguleringer for strømforsyningen til analog- og digitaldelen, har Denon også udstyret DCD-1510 med Pure Direct. Denne funktion frakobler display og digitalt signaloutput, så det rene audiosignal passerer uhindret igennem afspilleren. Resultatet er, at den i forvejen fremragende lydkvalitet bliver endnu bedre.
UK Sound Tuned for optimal lydkvalitet For 15-20 år siden høstede DENON stor succes med specielle ”UK-tuned” versioner af deres produkter. DENON har videreudviklet dette koncept, så de i dag har et tæt samarbejde med et team af yderst kompetente engelske hi-fi eksperter. Den feedback, der kommer herfra, udmønter sig blandt andet i specialfremstillede elektroniske komponenter og ekstra omhu på de mest kritiske steder i apparaterne. For eksempel er en lang række af de kondensatorer, som sidder i PMA/DCD-510, -710 og -1510 udvalgt på denne måde. To komponenter kan nemlig lyde vidt forskelligt, selvom de på papiret har ens data – præcist som det også gælder for hi-fi udstyr generelt.
På bundlinjen betyder ”UK Sound Tuned”, at dit DENON-produkt i sin grundkarakter er fintunet til den europæiske smag, og at det yder helt optimalt inden for de rammer, som prisen sætter.
USB-in på front til iPod og ”mass storage”USB-medier
Direct Playback og opladning af iPod via USB
Afspiller MP3/WMA fra CD-ROM eller via USB
Pure Direct
Signal/støj: 117 dB
Total harmonisk forvrængning: 0,0018% (CD, 1 kHz) * Forudsat den anvendte disk/brændersoftware er kompatibel
Hi-Fi Leksikon
Analog
Digital video- eller lydinformation er lagret som nuller og ettaller. Analoge signaler varierer konstant i takt med originalen.
CD
Compact Disc, digitalt lagermedie til data, lyd og billede. Findes i flere formater til flere formål. Mest udbredte formater er CD-ROM, CD-R og CD-RW. Noget mindre udbredte er formaterne Photo CD, CD-I samt og Video CD.
Coaxial kabel
Et to-leders kabel med strømførende centerleder og en neutral skærmende leder, som løber langs den samme akse. Et coaxial-kabel kan f.eks. overføre digitale audiosignaler fra dvd-afspiller til forstærker.
D/A-konverter (DAC)
Digital-to-analog Converter, i daglig tale kaldet D/A-konverter. Omsætter et digitalt lydsignal til et analogt lydsignal forud for f.eks. forstærkning eller anden analog behandling i traditionelle lydkredsløb.
Digital
Digit = tal. Inden for hi-fi benyttes digital om de signaler, der findes som samplinger (billeder) af et analogt signal udtrykt med tal. Ca. 44.100 gange i sek. (på cd) fryses et øjebliksbillede, og signalet omsættes til tal. Det digitale format kan så overføres til forskellige medier uden tab, forvrængning eller støj.
Effekt
Oftest brugt som udtryk for en forstærkers styrkemæssige kapacitet. Måles i watt.
Forforstærker
Et kredsløb eller et komplet apparat, der tilpasser et modtaget signal til en forstærker. Det er også her, du skifter mellem flere signalkilder og justerer signalet, så du får mere bas, diskant eller kan spille højere.
Konverter
Elektronisk omsætter mellem forskellige typer signaler. Sædvanligvis benyttes udtrykket ofte om kredsløb, der omsætter analoge signaler til digitale signaler eller omvendt.
MP3 / MPEG-3
Komprimeringsalgoritme for digital lyd, meget anvendt f.eks. ved download af musik fra internettet. Mange dvd-afspiller kan afspille MP3-filer fra en CD-R eller -RW skive.
Opløsning
Detaljeringsevne i lyd- og billedgengivelse.
Output
Signal, der går ud af et apparat.
PA
Eng: Public Address – ”henvendt til publikum” . Bruges om udstyr til forstærkning af lyd, så et større publikum kan høre, f.eks. i forbindelse med koncerter eller sportskampe.
SACD (Super Audio CD)
Et Sony/Philips disk/audioformat, introduceret i 1999. SACD er baseret på DSD-dekodning (Direct Stream Digital) og kan levere 24-bit/96 kHz højopløst stereo- eller multikanals-lyd i op til 6 kanaler. SACD kan afspilles på mange dvd-afspillere samt enkelte cd-afspillere med den nødvendige indbyggede dekoder. Mange SACD-diske har et ekstra CD-lag, som tillader afspilning på almindelige cd-afspillere, dog ikke i højopløst kvalitet. Se også DVD-Audio.
Stereo
Lydsystem med to kanaler.
I Hi-Fi Klubben vil vi gerne give dig en god og seriøs demontration af vores produkter. Ved at benytte nedenstående formular sikrer vi os, at det bliver bekræftet om den valgte butik har produktet hjemme, og vi sikre at produktet står klar i butikken til demonstration når det passer dig.
Udfyld skemaet nedenfor, så kontakter vi dig.
Produktanmeldelser
Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt
Har du ikke brugernavn/password?
Du skal være medlem i Hi-Fi Klubbens kundeklub for at anmelde produkter. Det koster ingenting at være medlem, og du får en række gratis fordele ved at være registreret.
Hi-Fi Klubbens Kundeklub har 515.922 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis.