VAN DEN HUL The INSPIRATION HYBRID kabel

8.499,-/par

VAN DEN HUL The INSPIRATION HYBRID kabel
Hvor er varen på lager?
Finansiering? Læs mere  
(På lager i netbutik: Antal: par KØB


The INSPIRATION HYBRID er et utrolig neutralt og velspillende high-end højttalerkabel. Hvis prisen stadig har betydning, bliver det ikke bedre end her. Kommer som standard i 3 meter bi-wire udgave, men andre konfigurationer kan leveres.

The INSPIRATION HYBRID – her starter referenceklassen
The INSPIRATION HYBRID er højttalerkablet til dig, der vil have suveræn lydkvalitet på anlægget uden at fylde stuen med tykke kabler eller eller bombe budgettet tilbage til stenalderen. Her får du præstationer, som kan matche næsten hvad som helst, både hvad angår anlæg, indspilninger og alternative kabelløsninger. Du behøver kun at overveje dyrere alternativer, hvis du har et anlæg i den helt ekstreme high-end klasse, hvor prisen er af underordnet betydning.

Lyden fra The INSPIRATION HYBRID er ægte high-end: neutral, velafbalanceret og velopløst, med en næsten uendelig bund og en enestående ”sort” og støjfri baggrund. Med et matchende anlæg vil du opleve, at musikken opstår frit i luften foran dig, og at du kan spille væsentlig højere og længere end før, uden at hårdhed eller andre former for ubehag forurener dine musikalske oplevelser.

Et kompakt og alsidigt high-end højttalerkabel
The INSPIRATION HYBRID er opbygget med 4 enkeltledere i en såkaldt ”star quad”-konfiguration omkring en central jordleder. Denne konstruktion giver mulighed for at udnytte kablet på mange måder. Som standard leveres det i 3 meter bi-wire konfiguration – en både kompakt, økonomisk overkommelig og yderst velspillende løsning, som vil give dig fuldt udbytte i en audiofil bi-wiring eller bi-amping opstilling. Hvis dine højttalere ikke har bi-wiring terminaler – eller hvis det skal være helt kompromisløst – kan du på bestilling få The INSPIRATION HYBRID konfigureret som twin-wire eller single-wire.

Indstrålet støj ingen adgang
Som noget usædvanligt for et højttalerkabel er The INSPIRATION HYBRID også effektivt beskyttet mod indstråling af elektromagnetisk støj, som kan påvirke de fine detaljer i musikken. Dette er gjort dels ved hjælp af en meget kraftig flettet metalskærm uden om lederne, men også gennem en separat jordleder, som forbindes til forstærkerens stel. Disse to teknikker giver deres mærkbare bidrag til de fornemme præstationer.

FUSION og HYBRID – unikke materialer i unik kombination
Lederne i The INSPIRATION HYBRID består af van den Huls unikke FUSION-legering – en meget speciel kobber/zink/sølv-legering. Ved at bruge dette high-tech metal opnås en ”glasklar” atomstruktur uden de uønskede krystalstrukturer, der kendes fra traditionelle kobberledere. Hermed er der elimineret en væsentlig lydbegrænsende faktor i kabeldesignet. En anden fordel ved FUSION-teknologien er den meget høje mekaniske stabilitet i legeringen, som sikrer årelang problemfri funktion selv ved intensiv brug med mange af- og påmonteringer.

Uden på lederne ligger et lag LSC-kulfiber (Linear Structured Carbon), som forbedrer de elektriske egenskaber, blandt andet ved at transformere det elektromagnetiske felt omkring centerlederen tilbage til et elektrisk signal. Hermed nedbringes signaltabet og indflydelsen fra isoleringsmaterialet til et absolut minimum. Isoleringsmaterialet er van den Huls eget HULLIFLEX 4, som er både mekanisk stærkt,  kemisk stabilt og med fremragende isolerende egenskaber. Du kan derfor trygt stole på, at dit højttalerkabel vil præstere optimalt i mange år frem.

Van den Hul – en levende legende fra Holland
Lige siden hollandske A.J. van den Hul grundlagde sin virksomhed i 1980, har van den Hul-navnet haft kultstatus blandt både brugere og anmeldere over hele verden. En perlerække af nyskabende ideer og state-of-the-art teknologi har medført så mange priser og hædersbevisninger, at de i dag hænger i lag på fabrikkens vægge. Alle van den Hul-produkter har en ubrudt europæisk fuldblods-stamtavle i ryggen, og de er fødte klassikere – skabt til at formidle lyd eller billede så perfekt som muligt uden selv at tilføje noget. Kompromisløs high-end filosofi i en nøddeskal!

Med van den Hul får du valuta for hver en krone uanset prisklassen. Hvis et af deres produkter koster mange penge, er det på grund af materialerne og den tekniske konstruktion – ikke tom makeup og varm luft. Den ekstreme omhu gennemsyrer hele virksomheden og afspejles også i deres miljøbevidste profil, hvor der lægges stor vægt på at at minimere energiforbruget samt at bruge færrest mulige skadelige stoffer som for eksempel pvc. Vi er stolte over at forhandle van den Hul i Hi-Fi Klubben – og du kan være stolt over at eje deres produkter!



VareID: VDHINSPISC3.0BI
 
  • Solidcore / Multicore : Multicore
  • Terminering : Bus Universal, valgfri spade/banan
  • Størrelse/tykkelse : 11,5 mm
  • Længde : 3 meter
  • 4-leder højttalerkabel i bi-wiring konfiguration (andre konfigurationer kan leveres på bestilling)
  • FUSION/HYBRID-teknologi
  • Effektivt afskærmet mod indstrålet RF-støj
  • Separat leder til jord
  • Effektivt tværsnit: 4 x 2,0 mm2 (+ jord 0,6 mm2 / skærm 4,4 mm2)
  • HULLIFLEX 4-isolering

Hi-Fi Leksikon

Balance

Udtryk for forholdet i lydstyrke mellem to forskellige kanaler i et stereo- eller surround-system. Udtrykket bruges også om lydstyrkeforholdet mellem forskellige frekvensområder i samme lydsignal.

Bi-amping

Brug af to forstærkere til samme højtaler. Den ene forstærker tager sig af de lave frekvenser, den anden af de høje. Du kan enten benytte delefiltret i en højtaler med separate terminaler til dybe og høje frekvenser, eller du kan benytte et elektronisk delefilter med enhederne koblet direkte til forstærkerne.

Bi-wiring

Hvis højtaleren har mulighed for bi-wiring, skal den have to sæt kabelterminaler. Til hver af disse trækkes et sæt ledninger fra forstærkerens terminaler. Bi-wiring kan i nogle tilfælde give hørbart forbedret lyd.

Effekt

Oftest brugt som udtryk for en forstærkers styrkemæssige kapacitet. Måles i watt.

High-end

Eng: det bedste inden for sit område
Produktanmeldelser

Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt

Glemt password?

Har du ikke brugernavn/password?
Du skal være medlem i Hi-Fi Klubbens kundeklub for at anmelde produkter. Det koster ingenting at være medlem, og du får en række gratis fordele ved at være registreret.

Registrer dig her
Ingen har endnu sagt sin mening om VAN DEN HUL The INSPIRATION HYBRID.

Har du prøvet den - eller har du en? Vær den første til at sige din mening!
spacer

Alternative produkter

Ekstra garanti

Hi-Fi Klubbens Kundeklub har 515.922 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis.

Læs om dine medlemsfordele her

Administrativt hovedkontor: Hi-Fi Klubben A/S, Mølbakvej 4, 8520 Lystrup, CVR nr DK 89837316. Tlf 7014 0515. online@hifiklubben.dk, etableringsår: 1980.

Vi er e-mærkede - et sikkert sted at handle