VAN DEN HUL The VDH HDMI ULTIMATE HDMI-kabel

1.299,-/stk

VAN DEN HUL The VDH HDMI ULTIMATE HDMI-kabel
Hvor er varen på lager?
 
(På lager i netbutik: Antal: stk KØB


The VDH HDMI Ultimate er et godt bud på verdens bedste HDMI-kabel. Den kompromisløse konstruktion garanterer dig fuld understøttelse af alle højopløste lyd- og billedsignaler, selv ved lange kabeltræk. Overholder kravene i HDMI 1.3b-standarden.

The VDH HDMI Ultimate er en oplagt kandidat til titlen ”Verdens bedste HDMI-kabel”. Her har van den Hul skabt et virkelig kompromisløst kabel, som kan leve op til både dagens og morgendagens skrappeste krav. Du er garanteret fuld understøttelse og problemfri funktion i forbindelse med alle de nye HD-formater både på billed- og lydsiden. Så kom bare med Blu-ray, 1080p, Deep Color, xvYCC farverum, Dolby TrueHD, DTS-HD Master Audio – The VDH HDMI Ultimate klarer med garanti det hele i længder op til 15 meter eller endnu længere.

The VDH HDMI Ultimate lever fuldt op til kravene i den meget strenge HDMI 1.3b-standard, hvilket yderligere understreger, at kablet er skabt med fremtiden for øje. Har du en high-end HD-projektor – eller går med planer om at anskaffe en – er der næsten ingen vej uden om The VDH HDMI Ultimate. Så kan du nemlig læne dig tilbage i sofaen i sikker forvisning om, at din filmoplevelse ikke bliver forurenet af signaltab og støj undervejs til projektoren.

Alle signaler – alle kabellængder
Fremtidens HD-formater kræver overførsel af svimlende datamængder – op til flere gigabits pr. sekund. Selvom dagens HD-medier (f.eks. Blu-ray) endnu ikke er oppe i denne størrelsesorden, har HDMI 1.3-standarden allerede taget højde for, at det vil komme. At overføre denne massive datastrøm tabsfrit i et langt HDMI-kabel kræver teknologi fra den yderste grænse af dagens formåen.

Lederne i The VDH HDMI Ultimate er af ultrarent OFC-kobber med en ekstra tyk forsølvning. De enkelte ledergrupper er individuelt afskærmet, og uden om det hele ligger yderligere en meget kraftig dobbelt afskærmning plus van den Huls eget HULLIFLEX-materiale. De overdådige metalstik er af professionel standard med 24 karat forgyldte kontaktflader og fuld trækaflastning. Alle disse anstrengelser betyder et HDMI-kabel med ekstrem holdbarhed, ekstremt høj båndbredde, minimalt signaltab og ultralav jitter-støj.

The VDH HDMI Ultimate leveres i flere længder fra 1 til 15 meter.

HDMI - maksimal kvalitet i ét enkelt kabel
HDMI er dagens bedste standard for tabsfri, digital overførsel af lyd- og billedsignaler fra dvd-afspiller til tv eller projektor. HDMI er kompatibel med DVI-standarden, men i modsætning til denne behøver du ikke separate kabler til lyden - alt går igennem ét enkelt kabel. Med HDMI undgår du kvalitetsforringende konvertering af signalet til analog - og tilbage til digital igen i dit tv eller projektor. Det ses let på resultatet. HDMI giver flere detaljer, færre fejl i billedet og en helt overlegen gengivelse af farver og kontraster.

Van den Hul – en levende legende fra Holland
Lige siden hollandske A.J. van den Hul grundlagde sin virksomhed i 1980, har van den Hul-navnet haft kultstatus blandt både brugere og anmeldere over hele verden. En perlerække af nyskabende ideer og state-of-the-art teknologi har medført så mange priser og hædersbevisninger, at de i dag hænger i lag på fabrikkens vægge. Alle van den Hul-produkter har en ubrudt europæisk fuldblods-stamtavle i ryggen, og de er fødte klassikere – skabt til at formidle lyd eller billede så perfekt som muligt uden selv at tilføje noget. Kompromisløs high-end filosofi i en nøddeskal!

Med van den Hul får du valuta for hver en krone uanset prisklassen. Hvis et af deres produkter koster mange penge, er det på grund af materialerne og den tekniske konstruktion – ikke tom makeup og varm luft. Den ekstreme omhu gennemsyrer hele virksomheden og afspejles også i deres miljøbevidste profil, hvor der lægges stor vægt på at at minimere energiforbruget samt at bruge færrest mulige skadelige stoffer som for eksempel pvc. Vi er stolte over at forhandle van den Hul i Hi-Fi Klubben – og du kan være stolt over at eje deres produkter!

OBS: Et dyrere HDMI-kabel giver dig ikke bedre lyd og billede, men et digitalt signal kan stadig være følsomt over for forstyrrelser, specielt over længere stræk. Derfor kan et bedre kabel i nogle tilfælde løse problemer med signaloverførslen mellem afspiller og tv/projektor.



VareID: VDHHDMIULT1.0
 
  • Type : HDMI-kabel
  • Ledermateriale : High density forsølvet OFC-kobber
  • Afskærmning : Dobbelt
  • Længde : 1, 2, 3 og 5 meter
Fuldt kompatibel med HDMI 1.3b-standarden op til 15 meters længde
Understøtter alle audio- og videoopløsninger op til 15 meters længde
Kabeldiameter 9,3 mm
HULLIFLEX-isolering

Hi-Fi Leksikon

1080p (digital billedopløsning)

Også kaldet Full-HD opløsning. Med 1080 linjers progressiv opløsning kan du udnytte det fulde potentiale i højopløste dvd-medier (Blu-ray/HD DVD) og HD-spilkonsoller som f.eks. PlayStation 3.

Analog

Digital video- eller lydinformation er lagret som nuller og ettaller. Analoge signaler varierer konstant i takt med originalen.

Blu-ray

Diskformat med langt større lagerkapacitet end traditionelle DVD'er. En Blu-ray skive kan rumme op til 25/50GB data (et/to lag) og har dermed plads til højopløst video og lyd. Giver det bedste resultat på en fladskærm!

Båndbredde (bandwidth)

Mængden af information, som kan køres igennem et elektronisk kredsløb eller bæres af et signal. Jo større båndbredde, desto skarpere og mere komplekst kan billedet blive. Inden for digital teknologi refererer man til båndbredde som "data stream." (datastrøm).

Digital

Digit = tal. Inden for hi-fi benyttes digital om de signaler, der findes som samplinger (billeder) af et analogt signal udtrykt med tal. Ca. 44.100 gange i sek. (på cd) fryses et øjebliksbillede, og signalet omsættes til tal. Det digitale format kan så overføres til forskellige medier uden tab, forvrængning eller støj.

Dolby TrueHD

Dolby TrueHD er et lydformat, du kan opleve på Blu-ray eller HD-DVD-skiver. Du kan opnå op til 8 tabsfrie og uafhængige lydkanaler med en digital opløsning på op til 24-bit/96 kHz. Lyden er såkaldt Lossless-komprimeret, dvs. den er identisk med originalen både før og efter komprimeringen. For at høre et sådant lydspor, skal du have en indbygget Dolby TrueHD-dekoder i enten HD-afspilleren eller i surroundforstærkeren (skal have HDMI 1.3 eller nyere).

DTS

Digital Theater System. Digitalt lydsystem med op til seks kanaler, hvor de fem formidler hele frekvensområdet, mens den sjette alene tager sig af de allerdybeste bassignaler. Datahastighed 1.44 Mbit/s.

DTS-HD

DTS-HD er en fælles betegnelse for de to højopløste lydformater, du kan opleve på Blu-ray og HD-DVD-skiver. Dette er lyd, som er mindre komprimeret, end du får på en traditionel DVD-skive. Du får op til 8 uafhængige lydkanaler i modsætning til 6 kanaler i de fleste DVD-formater. Andre versioner af DTS-HD er DTS-HD Master og DTS-HD High Resolution Audio. For at høre et sådant lydspor skal du have en indbygget DTS-HD dekoder enten i HD-afspilleren eller i surroundforstærkeren (skal have HDMI 1.3 eller nyere).

DTS-HD Master

Lydformat, som leverer op til 8 tabsfrie og uafhængige lydkanaler uden tab af lydkvalitet. Hver kanal kan levere 24-bit/96 kHz-lyd og er identisk med lydsporet fra lydstudiet, der lavede produktionen. På en Blu-ray skive er bithastigheden på dette lydsignal 24,5 Mb/sek. For at høre et sådant lydspor, skal du have en indbygget DTS-HD dekoder i enten HD-afspilleren eller i surroundforstærkeren (skal have HDMI 1.3 eller nyere).

DVD

Digital Versatile Disk. Har samme fysiske størrelse som en cd, men kan indeholde ca. 10 gange så mange data. I sin enkleste form indeholder en dvd 4,7 gigabyte svarende til 133 minuters MPEG-2 komprimeret video og lyd. To-lags dvd-plader kan rumme 8,5 gigabyte, og hvis begge sider udnyttes, kan den rumme i alt 17 gigabyte. Der findes foreløbig 3 standarder: DVD-Video (film), DVD-Audio (lyd) og DVD-Rom (spil og computer-lagermedie) samt DVD-RAM, som har mulighed for optagelse. Herudover findes også brændbare formater som f.eks. DVD-R og DVD-RW.

HDMI (High Definition Multimedia Interface)

Via HDMI kan du overføre både lyd og billede 100% digitalt via ét enkelt kabel, f.eks. fra dvd- eller Blu-ray-afspiller til flad-tv/projektor. HDMI er lige så nemt som den gamle SCART-overførsel, men kvaliteten bliver langt bedre, fordi alting foregår digitalt. SCART-kablet kan kun overføre analoge tv-signaler, og dit flad-tv skal under alle omstændigheder bruge et digitalt signal for at vise billedet. SCART er derfor den rene gift for billedkvaliteten!

High-end

Eng: det bedste inden for sit område

Kontrast

Beskriver forskellen i lysstyrke mellem de lyseste og mørkeste områder i et billede.

Konverter

Elektronisk omsætter mellem forskellige typer signaler. Sædvanligvis benyttes udtrykket ofte om kredsløb, der omsætter analoge signaler til digitale signaler eller omvendt.
Produktanmeldelser

Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt

Glemt password?

Har du ikke brugernavn/password?
Du skal være medlem i Hi-Fi Klubbens kundeklub for at anmelde produkter. Det koster ingenting at være medlem, og du får en række gratis fordele ved at være registreret.

Registrer dig her

Lasse Mols
Score:
Spild af penge rent udsagt, der er lavet test med dette HDMI kabel og et fra fakta, du kan ikke se forskel, det har været eksperter inden over dette, og professionelt udstyr målte de to kabler VAN DEN HUL The VDH HDMI ULTIMATE og et billigt HDMI kabel fra fakta. Det dyre kabel havde lidt mindre udsving, men det er ikke noget vi mennesker ikke kan se overhovedet. SÅ køb hellere et billigt HDMI kabel istedet.
13.10.2011

Jan Seehausen
Score:
Jeg har lige fået dette kabel og jeg kan nu altså godt se en forskel hos mig kontra det clictronic hdmi det har erstattet.

Billedet er ganske enkelt renere og helt støjfrit hvilke giver et klare og skarpere billede, jeg vil næsten lidt munter påstå at selv en blind kan se forskel.

Så dyrt, men rigtigt godt.
14.09.2011

Kristian D. Faltz
Score:
Møgdyrt hdmi kabel, men man får også en kvalitet og isolering af kabelt som er i en klasse for sig. Kan dog ikke se forskel på dette og QED performance hdmi kablet.

Synes at QED kablet virker til at være mere hårfør og kan tåle mere til og fra tilslutning end dette kabel.
01.08.2011
spacer

Alternative produkter

Ekstra garanti

Hi-Fi Klubbens Kundeklub har 515.922 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis.

Læs om dine medlemsfordele her

Administrativt hovedkontor: Hi-Fi Klubben A/S, Mølbakvej 4, 8520 Lystrup, CVR nr DK 89837316. Tlf 7014 0515. online@hifiklubben.dk, etableringsår: 1980.

Vi er e-mærkede - et sikkert sted at handle