VAN DEN HUL The NAME Antenna kabel

399,-/stk

VAN DEN HUL The NAME Antenna kabel
Hvor er varen på lager?
 
(På lager i netbutik: Antal: stk KØB


The NAME er præcis dét, som navnet antyder: et ægte mærkevare-kabel, som giver dig langt højere kvalitet end de alt for udbredte no-name standardkabler. The NAME løfter præstationerne hørbart fra dit anlæg, og prisen er stadig særdeles fornuftig.

The NAME fra van den Hul er et fremragende alternativ til de billige standardkabler, der følger med i kassen, når du køber hi-fi udstyr. Det er selvfølgelig bekvemt og billigt bare at bruge disse kabler, men du snyder dig selv for det sidste kvalitetspift, som gør hele forskellen. Et godt signalkabel som The NAME giver dig bedre opløsning og bedre dynamik over hele spektret, og den bundsolide konstruktion sikrer kvalitetsforbedringen i hele kablets levetid.

Gode kabler giver bedre billede
Antennekablet bliver nemt overset i vrimlen af kabler, når du sammensætter dit anlæg derhjemme. Men ligesom ved lyd har kablet også stor betydning, hvis du vil have et klart og støjfrit billede på dit tv. The NAME giver det sarte tv-signal optimal beskyttelse mod forstyrrelser, og de solide vinklede metalstik sikrer årelang problemfri funktion. Brug The NAME hele vejen fra antenneudtaget i væggen og frem til anlægget, tunerboksen og tv’et. Så har du gjort dit til, at tv-kiggeriet bliver en ren fornøjelse.

Avancerede løsninger overalt
The NAME er gennemarbejdet i alle detaljer, så tilfældigheder ikke kommer til at påvirke præstationerne negativt. Du får blandt andet

– dobbelt afskærmning mod elektriske forstyrrelser udefra
– 1,1 mm tyk massiv leder i helt rent, iltfrit OFC-kobber
– forsølvet leder og returleder
– udvalgte isoleringsmaterialer med minimal indflydelse på signalet
– solide vinklede metalstik

Prøv at sammenligne disse specifikationer med femkroners-kablet fra kassen. Så vil du ikke længere være i tvivl om, hvor det bedste køb ligger!

Et ægte universalkabel
The NAME er opbygget som et coaxial-kabel med standard 75 ohm impedans. Derfor kan det fås til både analog og digital lydoverførsel samt antennesignaler (med de dertil hørende stik). Som signalkabel sælges det i stereosæt, og hvis du har brug for et ulige antal – for eksempel til multikanals analog lyd – supplerer du bare med et enkelt eksemplar af digitalkablet. Dette er helt magen til standard signalkablet, men sælges stykvist.

The NAME antennekabel leveres i flere længder fra 1 til 5 meter.

Van den Hul – en levende legende fra Holland
Lige siden hollandske A.J. van den Hul grundlagde sin virksomhed i 1980, har van den Hul-navnet haft kultstatus blandt både brugere og anmeldere over hele verden. En perlerække af nyskabende ideer og state-of-the-art teknologi har medført så mange priser og hædersbevisninger, at de i dag hænger i lag på fabrikkens vægge. Alle van den Hul-produkter har en ubrudt europæisk fuldblods-stamtavle i ryggen, og de er fødte klassikere – skabt til at formidle lyd eller billede så perfekt som muligt uden selv at tilføje noget. Kompromisløs high-end filosofi i en nøddeskal!

Med van den Hul får du valuta for hver en krone uanset prisklassen. Hvis et af deres produkter koster mange penge, er det på grund af materialerne og den tekniske konstruktion – ikke tom makeup og varm luft. Den ekstreme omhu gennemsyrer hele virksomheden og afspejles også i deres miljøbevidste profil, hvor der lægges stor vægt på at at minimere energiforbruget samt at bruge færrest mulige skadelige stoffer som for eksempel pvc. Vi er stolte over at forhandle van den Hul i Hi-Fi Klubben – og du kan være stolt over at eje deres produkter!



VareID: VDHNAMEANT1.0
 

    Coaxial opbygning
    HULLIFLEX-isolering
    Solide vinklede metalstik


    Hi-Fi Leksikon

    Analog

    Digital video- eller lydinformation er lagret som nuller og ettaller. Analoge signaler varierer konstant i takt med originalen.

    Coaxial kabel

    Et to-leders kabel med strømførende centerleder og en neutral skærmende leder, som løber langs den samme akse. Et coaxial-kabel kan f.eks. overføre digitale audiosignaler fra dvd-afspiller til forstærker.

    Digital

    Digit = tal. Inden for hi-fi benyttes digital om de signaler, der findes som samplinger (billeder) af et analogt signal udtrykt med tal. Ca. 44.100 gange i sek. (på cd) fryses et øjebliksbillede, og signalet omsættes til tal. Det digitale format kan så overføres til forskellige medier uden tab, forvrængning eller støj.

    Dynamik

    Udtryk for anlæggets evne til at skelne og gengive forskellene mellem svage og kraftige lydniveauer. Her tænkes specielt på de såkaldte "lydeksplosioner", som er afgørende for den endelige hi-fi oplevelse.

    High-end

    Eng: det bedste inden for sit område

    Impedans

    Vekselstrømsmodstand. Måles i ohm.

    Kanal (Channel)

    En del af et lydspor, som ofte indeholder lyden, der skal afspilles i en enkelt højttaler.

    Opløsning

    Detaljeringsevne i lyd- og billedgengivelse.

    Stereo

    Lydsystem med to kanaler.

    Tuner

    Modtager til radio- eller tv-signaler.
    Produktanmeldelser

    Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt

    Glemt password?

    Har du ikke brugernavn/password?
    Du skal være medlem i Hi-Fi Klubbens kundeklub for at anmelde produkter. Det koster ingenting at være medlem, og du får en række gratis fordele ved at være registreret.

    Registrer dig her
    Ingen har endnu sagt sin mening om VAN DEN HUL The NAME Antenna .

    Har du prøvet den - eller har du en? Vær den første til at sige din mening!
    spacer

    Alternative produkter

    Ekstra garanti

    Hi-Fi Klubbens Kundeklub har 515.922 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis.

    Læs om dine medlemsfordele her

    Administrativt hovedkontor: Hi-Fi Klubben A/S, Mølbakvej 4, 8520 Lystrup, CVR nr DK 89837316. Tlf 7014 0515. online@hifiklubben.dk, etableringsår: 1980.

    Vi er e-mærkede - et sikkert sted at handle