Bemærkninger
Den aktuelle lagerstatus er med forbehold, da ændringer løbende kan forekomme. Øvrige butikker, som ikke står anført på listen, kan kontaktes direkte for nærmere leveringsinformation. Normal bestillingstid er 3-4 hverdage (netbutik 1-2 hverdage), såfremt varen er på hovedlager. Visse varer hjemtages kun på bestilling.
Minipod Mk2 fra danske Scandyna er højttaleren for dig, der tør være anderledes. Du får et helt unikt design med flere flotte farvemuligheder, og du får ægte hi-fi-lydkvalitet med i købet. Sputnik-ben medfølger, vægbeslag fås som ekstraudstyr.
Scandyna Minipod Mk2 – design-ikon med ægte hi-fi-kvaliteter Minipod Mk2 fra danske Scandyna er højttaleren for dig, der tør være anderledes. Men selvom Minipod Mk2 ser ud som en designerfantasi, vil den absolut ikke skuffe den lydbevidste musikelsker. Den spiller nemlig med masser af detaljer og dynamik, og den vil være et frisk pust i ethvert stereo- eller surroundsystem. Minipod Mk2 er samtidig pænt effektiv, så den kan bruges både i små og større anlæg.
I forhold til den originale Minipod er delefilteret og bas/mellemtone-enheden opgraderet i Mk2-versionen. Det betyder, at denne højttalerklassiker nu spiller bedre og renere end nogensinde før. Hvis du vil have et ekstra tilskud i bassen, kan du supplere med f.eks. en Scandyna Minibass eller Bass Station subwoofer, og i hjemmebiografen vil den matchende centerhøjttaler Cinepod sætte prikken over i’et.
Flotte farver og mange placeringsmuligheder Minipod Mk2 fås i flere friske farvevarianter, og den kan placeres på en hylde eller på væggen. I det første tilfælde kan du vælge, om du vil bruge de medfølgende ”sputnik-ben” eller ej, og til vægplacering kan du bruge det smarte justérbare vægbeslag (ekstraudstyr). Hvis det skal være lidt mere diskret – eller der er små pilfingre i stuen – kan du også købe et sort beskyttelsesgitter til bas/mellemtone-enheden. Med de mange farve- og placeringsmuligheder kan du næsten altid finde en løsning, som passer til din egen stil, uanset om du er til rustik eller high-tech.
Scandyna Minipod Mk2 – specielle fordele + unikt design + flotte farver + fine allround-egenskaber + mange placeringsmuligheder
Scandyna Minipod Mk2 – specielle begrænsninger – mangler den allerdybeste bas – traditionelle kompakthøjttalere kan give samme lydkvalitet til lavere pris
Solid hi-fi-teknologi i fræk indpakning Minipod Mk2 er produceret i Danmark, og den seriøse konstruktion plus den høje komponentkvalitet giver dig en lydkvalitet, som er fuldt på højde med traditionelle kompakte hi-fi højttalere. Basreflekskabinettet er støbt i solid ABS-plast, og de runde former er også til gavn for lydkvaliteten, fordi de reducerer resonanser og ”kabinetlyd”. Du vil ikke møde antydningen af den tynde, plasticagtige dåselyd, som du finder i de fleste tilsvarende ”designhøjttalere”. Minipod har da også i årenes løb vundet adskillige internationale priser for sit design.
Kevlar og oliekølet diskant Minipod Mk2 er i toppen bestykket med en højkvalitets 1” domediskant, der er kølet med magnetisk olie. Bassen og mellemtonen varetages af en 5” bas/mellemtone-enhed med en iøjnefaldende gul membran i flettet Kevlar. Kevlar bruges bl.a. i skudsikre veste og Formel 1-biler, og i højttalersammenhæng har materialet forlængst bevist sine kvaliteter i en lang række konstruktioner helt op til den ekstreme high-end klasse.
Kredsløb, som opdeler det samlede toneområde i frekvensafsnit, som passer til højttalerens forskellige enheder, f.eks. bas og diskant. Et passivt delefilter sidder som regel i selve højtaleren, mens et elektronisk eller aktivt delefilter sidder foran effektforstærkerne og kræver en selvstændig strømforsyning.
Diskant
Lyde med frekvenser over 1280 Hz.
Dynamik
Udtryk for anlæggets evne til at skelne og gengive forskellene mellem svage og kraftige lydniveauer. Her tænkes specielt på de såkaldte "lydeksplosioner", som er afgørende for den endelige hi-fi oplevelse.
Effekt
Oftest brugt som udtryk for en forstærkers styrkemæssige kapacitet. Måles i watt.
High-end
Eng: det bedste inden for sit område
Klasse A, AB, B og C
Forskellige konstruktionsprincipper for forstærkerkredsløb, specielt i forbindelse med effektforstærkere. Hvor intet specielt er anført, anvendes altid klasse AB, hvor strømmen i udgangstrinet reguleres efter behov. Men i dyrt, entusiast-grej ofres til tider klasse A, der især udmærker sig ved meget lav forvrængning uden crossover-forvrængning, men som til gengæld bruger en høj konstant strøm og derfor udvikler langt større spildvarme end klasse AB. Groft regnet koster hver watt udgangseffekt i klasse A det samme som 4-5 watt i klasse AB, fordi klasse A kræver større køleareal og større strømforsyning. En række fabrikanter har introduceret kredsløb, som principielt til hører klasse AB, men som giver ligeså lav målelig forvrængning som klasse A. Til specielle formål findes desuden klasse D og E – og uofficielt opereres der også med klasse F, G, D og S.
PA
Eng: Public Address – ”henvendt til publikum” . Bruges om udstyr til forstærkning af lyd, så et større publikum kan høre, f.eks. i forbindelse med koncerter eller sportskampe.
Stereo
Lydsystem med to kanaler.
Subwoofer
Dybbas-højtaler i separat kabinet, som regel med egen, indbygget effektforstærker.
I Hi-Fi Klubben vil vi gerne give dig en god og seriøs demontration af vores produkter. Ved at benytte nedenstående formular sikrer vi os, at det bliver bekræftet om den valgte butik har produktet hjemme, og vi sikre at produktet står klar i butikken til demonstration når det passer dig.
Udfyld skemaet nedenfor, så kontakter vi dig.
Produktanmeldelser
Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt
Har du ikke brugernavn/password?
Du skal være medlem i Hi-Fi Klubbens kundeklub for at anmelde produkter. Det koster ingenting at være medlem, og du får en række gratis fordele ved at være registreret.
Hi-Fi Klubbens Kundeklub har 515.922 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis.