|
Leveringsinfo: 15-05-2012. Kontakt Hi-Fi Klubben
DALI EPICON 6 – en high-end gulvhøjttaler i absolut verdensklasse DALIs nye unikke, patentanmeldte Linear Drive-magnetsystem og state-of-the-art-kvalitet ned i de mindste detaljer gør EPICON 6 i stand til at levere en utrolig ren, dynamisk og uforvrænget musikgengivelse, som indtil nu har været uopnåelig i denne prisklasse. Store præstationer uden store dimensioner I forhold til mange alternativer i high-end-klassen er EPICON 6 meget møbleringsvenlig. Dels fordi den er væsentlig mere kompakt, men også fordi den fornemme akustiske kobling til rummet gør det muligt at placere højttaleren væsentlig tættere på bagvæggen, uden at balancen i lydbilledet går tabt. Genopdag din yndlingsmusik på EPICON EPICON 6 fås med finish i sort højglans pianolak samt højglans valnød og en palisanderlignende højglansfinish (Ruby Macassar). EPICON 6 – specielle fordele EPICON 6 – specielle begrænsninger EPICON – vejen til musikkens hjerte Siden lanceringen af EUPHONIA er der sket en stor teknologisk udvikling, som har gjort det muligt at løfte præstationerne op på et helt nyt niveau med EPICON. De grundlæggende principper er langt hen ad vejen de samme, men under overfladen er der sket en mindre revolution. EPICON rummer nemlig en regulær verdenspremiere i form af DALIs unikke og patentanmeldte Linear Drive-magnetsystem. Linear Drive giver en enestående lav forvrængning fra dynamiske højttalerenheder, og du kommer tættere på den helt naturtro musikgengivelse end nogensinde før. Perfekt musikformidling uden praleri Lyden fra EPICON er ikke lokaliseret til to højttalere foran dig. Musikken ånder og flyder ubesværet, bassen opstår i rummet frem for ”i kassen”, og du kan gå på opdagelse i et overflødighedshorn af fine detaljer, som vil få dig til at genopdage al din yndlingsmusik, præcis som den er indspillet. EPICON gengiver det, den bliver bedt om, og ellers tier den fuldstændig stille. Herved opnår du den eftertragtede ”sorte” baggrund for musikken, som er målet for al seriøs high-end. Linear Drive og SMC – et unikt magnetsystem SMC er baseret på presset jernpulver, og det er så lidt elektrisk ledende (1.000-10.000 gange mindre end jern), at der ikke opstår forvrængning som følge af hvirvelstrøm (ulineær, frekvensafhængig og hastighedsafhængig opbremsning) i spolens kerne. SMC har kort sagt lineære magnetiske egenskaber i hele frekvensområdet og eliminerer herved en lang række forvrængningsprodukter, som traditionelle magnetsystemer må slås med. Samtidig er det formbart og kan støbes i præcis den form, man måtte ønske. Andre finesser i Linear Drive-designet er aluminiumsringene omkring polstykket, som stabiliserer de elektriske egenskaber i svingspolen, uanset hvor lang vandring den foretager. Den ekstremt gennemtænkte geometri og dimensionering af svingspole og polstykke sætter kronen på værket i en helt unik og velfungerende magnetmotor. Når du hører den krystalklare gengivelse af stemmer og instrumenter fra EPICON, bliver det sat ekstra i relief, hvor meget forvrængning andre konstruktioner genererer i bas/mellemtone-området. Ud over den ekstremt lave forvrængning medvirker Linear Drive også til at give højttalerenhederne en mere jævn og ”forstærkervenlig” impedanskurve uden de dyk og fasevinkler, som kan gøre nogle konkurrerende produkter særdeles strømkrævende. Det betyder dels, at delefilteret arbejder meget mere ideelt, og dels at du får friere hænder i dit valg af forstærker. Du bør selvfølgelig stadig vælge en forstærker i topkvalitet for at få det bedste ud af EPICON, men det behøver ikke nødvendigvis at være et helt kraftværk. Suveræne DALI-enheder er blevet endnu bedre Luftens frie bevægelse og de meget letbevægelige kantophæng er to af grundpillerne i DALIs low-loss-princip, som giver dig en fremragende detaljering og respons ved alle lydstyrker og ved alle typer musik. En EPICON-højttaler skal ikke ”sparkes i gang” som mange andre højttalere – musikken flyder altid let og ubesværet, og det eftertragtede tredimensionelle lydbillede træder tydeligt frem i rummet, også selvom du bare spiller stilfærdig baggrundsmusik. Samspillet mellem dome og bånd stiller meget store krav til præcis tuning af systemet. Et kunststykke, som DALI er blevet mestre i gennem mange års arbejde med netop dette princip. EPICON-domen er af ekstremt høj kvalitet og udført i den helt rette geometri, som får enheden til at rulle smukt af opefter, så bånddiskanten umærkeligt kan overtage de allerhøjeste frekvenser og give den sidste afgørende luft i lydbilledet. Eksklusiv højglansfinish i ægte træ eller sort pianolak Ekstremt stift og resonansdødt kabinet Indvendigt er EPICON-kabinettet opdelt i to separate kamre, så begge basenheder har eget kammer. Herved kan tuningen foretages individuelt for de to 6,5” enheder, og uden at de påvirker hinanden gensidigt. Det er også grunden til, at du finder to basrefleksporte på bagsiden, én til hvert kammer. Dæmpemateriale og afstivning er placeret præcis dér, hvor det gør mest gavn – alle andre steder har den frie luftgennemstrømning første prioritet. Dette tillader både dynamikken og de fornemme low-loss-kvaliteter at udfolde sig maksimalt. Nogle andre producenter har en helt anden tilgang til kabinetdæmpning, men DALI har forlængst bevist, at deres princip fungerer i praksis og kompletter den samlede low-loss-tænkning. I bunden af kabinettet er det hard-wirede delefilter placeret i sit eget separate kammer, så mekanisk påvirkning af komponenterne – og dermed forvrængning – undgås. På bagsiden er anvendt nogle af markedets bedste og kraftigste terminalskruer uanset prisklasse, og de tillader alle tænkelige typer af kabeltilslutninger, samtidig med at de sikrer optimal kontakt i hele højttalerens levetid. Made in Denmark Ved køb i netbutikken leveres via fragtmand VareID: DALIEPICON6HGBK
Stereo – Et godt stereoanlæg giver dig fantastiske lydoplevelserBalanceUdtryk for forholdet i lydstyrke mellem to forskellige kanaler i et stereo- eller surround-system. Udtrykket bruges også om lydstyrkeforholdet mellem forskellige frekvensområder i samme lydsignal. BasDe lave frekvenser i det hørbare toneområde. DelefilterKredsløb, som opdeler det samlede toneområde i frekvensafsnit, som passer til højttalerens forskellige enheder, f.eks. bas og diskant. Et passivt delefilter sidder som regel i selve højtaleren, mens et elektronisk eller aktivt delefilter sidder foran effektforstærkerne og kræver en selvstændig strømforsyning. DiskantLyde med frekvenser over 1280 Hz. DynamikUdtryk for anlæggets evne til at skelne og gengive forskellene mellem svage og kraftige lydniveauer. Her tænkes specielt på de såkaldte "lydeksplosioner", som er afgørende for den endelige hi-fi oplevelse. EffektOftest brugt som udtryk for en forstærkers styrkemæssige kapacitet. Måles i watt. FarvningUdtryk, der på malende vis beskriver de hørbare bivirkninger af forskellige former for forvrængning, f.eks. i højttalere eller forstærkere. High-endEng: det bedste inden for sit område HornTragtformet højtalerkabinet eller forsats til særlig driverenhed med henblik på akustisk forstærkning af lyden. HøjttalerenhedSamlet betegnelse for de aktive lydgivere i et færdigmonteret højttalerkabinet, hvor hver del af frekvensområdet såsom bassen, mellemtone og diskanten ofte gengives af enheder, der er specielt konstrueret til at varetage netop dette område. ImpedansVekselstrømsmodstand. Måles i ohm. KompressionMetode, der reducerer den mængde af plads, der skal bruges til enten at lagre eller transmittere information. På dvd'er komprimeres billedet ved at anvende en proces kaldet ”variable bitrate encoding”. Antallet af bits, der stilles til rådighed, afhænger af billedets kompleksitet. Scener med store mængder lys eller scener, hvor der ikke er meget action, kræver et mindre antal bits end mørke scener og scener med megen action. MDFMedium Density Fibre-board, en usædvanligt tung og resonansdød træfiberplade. Principielt det samme som spånplade, men her er træ spånerne næsten pulveriseret og valset under højt tryk. Glimrende kabinetmateriale. Monitor(1) Et tv uden indbygget tuner (modtagerdel). (2) En kontrolhøjttaler. PAEng: Public Address – ”henvendt til publikum” . Bruges om udstyr til forstærkning af lyd, så et større publikum kan høre, f.eks. i forbindelse med koncerter eller sportskampe. Udfyld skemaet nedenfor, så kontakter vi dig. Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt
Har du ikke brugernavn/password? |
Alternative produkterEkstra garantiHi-Fi Klubbens Kundeklub har 516.431 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis. Læs om dine medlemsfordele her |
Administrativt hovedkontor: Hi-Fi Klubben A/S, Mølbakvej 4, 8520 Lystrup, CVR nr DK 89837316. Tlf 7014 0515. online@hifiklubben.dk, etableringsår: 1980.