B&W DM684 højttaler

3.399,-/stk

B&W DM684 højttaler
Hvor er varen på lager?
Forsikring: 645,-  Finansiering? Læs mere  
(På lager i netbutik: Antal: stk KØB


En rigtig god universalhøjttaler til al slags musik og filmlyd. Gennemført kvalitet, avanceret teknologi og flot design gør DM684 til en oplagt mulighed, hvis det er en mellemstor gulvhøjttaler, som står på ønskelisten.

Med mange af de samme gode egenskaber som topmodellen DM683 er DM684 et meget vellykket kompromis mellem størrelse og ydelse. En gulvhøjttaler vil alt andet lige give dig en mere fysisk oplevelse af musikken end en reol/stativhøjttaler, og med sin moderate størrelse kan DM684 indgå i de fleste normale stuemiljøer uden at blive for dominerende. Samtidig er den rimelig nem at trække, så den kan give rigtig flot lyd på de fleste kvalitetsanlæg.

DM684 er bestykket med 600-seriens gennemgående aluminiumsdiskant plus to 6,5” enheder med Kevlar-membraner. Det er en såkaldt 2,5-vejs konstruktion (to-en-halv), hvilket vil sige, at den ene 6,5”-enhed udelukkende spiller bas, mens den anden varetager mellemtonen og det øvre basområde. Dette giver en renere mellemtone, end hvis begge enheder skulle spille dybbas. Den rene og dynamiske gengivelse af al slags musik og filmlyd beviser med al tydelighed, at konstruktionen er vellykket. DM684 er en virkelig god universalhøjttaler, som du vil få glæde af i mange år.

600-serien - inspiration fra ultimativ high-end
Fjerde generation af Bowers & Wilkins’ 600-serie sætter nye standarder for både finish og musikalske præstationer i denne populære prisklasse. Det nye design er frisk og elegant, og samtlige enheder og delefiltre er væsentligt opgraderet med kraftig inspiration fra den eksklusive 800-serie. Det enorme udviklingsarbejde i forbindelse med 800-serien er kraftigt medvirkende til, at den nye 600-serie kan give dig lige så suveræn valuta for pengene i dag, som den tidligere generation gjorde ved lanceringen.

Elegant look med audiofile kvaliteter
De nye kabinetter i 600-serien er slanke, enkle og skarpskårne med elegant sort frontplade. Uanset om du foretrækker at bruge dine højttalere med eller uden frontstof, vil de fremstå som et smukt møbel, der vil falde naturligt og diskret ind i de fleste moderne boligmiljøer. Den karakteristiske navneplade omkring diskanten er i børstet aluminium med diamantudfræset logo, og alle monteringsskruer på fronten er diskret dækket af.

Kabinetterne er opbygget i solid MDF-plade i hhv. 15 og 18 mm tykkelse for stativ- og gulvmodellerne. Til forskel fra den tidligere 600-serie er frontpladen nu også helt i MDF, og tykkelsen er øget fra 15 til 20 mm. Frontens specielle matsorte gummimaling er lækker både at se på og at røre ved, samtidig med at den hjælper til med til at reducere vibrationer. Den kraftige og gennemtænkte kabinetkonstruktion er en væsentlig del af baggrunden for den forbedrede basgengivelse i den nye generation. Refleksporten er Bowers & Wilkins’ unikke Flowport-type, som er udformet med små hulninger ved portmundingen. Hulningerne ligner dem, du kender fra en golfkugle, og de reducerer luftmodstanden, så luften lettere og mere støjsvagt kan passere. Det giver renere og dybere bas, samtidig med at forvrængning reduceres hørbart.

En diskant med fornem stamtavle
Bowers & Wilkins’ patenterede Nautilus-rør har i en årrække - og i forskellige udgaver - været standard på næsten alle deres diskantenheder. Røret er monteret på enhedens bagside og eliminerer effektivt mislyde og kompressionseffekter herfra. Bowers & Wilkins hviler aldrig på laurbærrene, så de har også udviklet en række andre forbedringer til den nye 600-serie. De nye Neodym-magneter er mindre end de tidligere keramiske typer, og diskanten kan derfor placeres tættere på mellemtonen. Svingspole, polstykke og ophæng er også forbedret, hvilket har gjort det muligt at bruge et simpelt 1. ordens delefilter ligesom i 800-serien. Resultatet af anstrengelserne er en hørbart finere klang og bedre stereoperspektiv i forhold til tidligere.

Kevlar for kraft og præcision
En række af bas/mellemtone-enhederne i 600-serien er udført i flettet Kevlar - et let og stærkt materiale, som bl.a. anvendes i skudsikre veste og Formel 1-racere. Det giver en uhyre præcis og samtidig naturlig gengivelse i det kritiske mellemtoneleje såvel som i de dybere frekvenser. Bowers & Wilkins var pionerer inden for brugen af Kevlar i højttalersammenhæng, og selvom mange andre producenter siden er gået samme vej, har ingen endnu kunne efterligne deres helt specielle resin-behandling af fibrene. En Kevlar-membran fra Bowers & Wilkins spiller derfor bedre end andre Kevlar-membraner.

Til forskel fra den gamle 600-serie er fasepluggen nu fastgjort til magnetsystemet som i  800-serien. Det giver en bedre linearitet og spredning i de højere frekvenser, og det er endnu en forudsætning for brugen af de nye, forenklede delefiltre. Alle bas/mellemtone-enheder har fået et nyt, støbt chassis i zink, som sikrer fri luftgennemstrømning fra enhedens bagside. Magnetsystemernes størrelse er også øget fra 10 til 12 cm i diameter. Alle disse opgraderinger er med til at løfte dynamik og klarhed op på et højere niveau.

Less is more
Delefilteret har stor betydning for højttalerens lydkvalitet, og som i deres dyreste serie har Bowers & Wilkins i 600-serien gjort sammenspillet mellem enhederne så optimalt, at delefilteret kan reduceres til ganske få komponenter. Disse er til gengæld af udsøgt kvalitet og udvalgt gennem en lang række udmarvende lyttetest. Færre komponenter giver en mere direkte signalvej, som igen giver bedre lyd. De kraftige, forgyldte skrueterminaler på bagpanelet sikrer problemfri funktion i hele højttalerens levetid, og du har også mulighed for at bi-wire højttaleren, så du kan vride de sidste ressourcer ud af systemet.



VareID: BWDM684BK
 

Anbefalet tilbehør

VAN DEN HUL
The CS-122 HYBRID kabel
119,- /m

Anbefalede produkter

NAD
C375BEE forstærker
7.999,- /stk
  • Kategori : Gulvhøjttaler
  • Diskant : 1” aluminium-diskantdome med Nautilus-rør
  • Mellemtone : 6,5” mellemtone med vævet Kevlar-membran
  • Bas : 6,5” bas/mellemtone med vævet Kevlar-membran
  • Frekvensgang -3dB) : 44-22.000 Hz
  • Frekvensgang -6dB) : 34-50.000 Hz
  • Impedans : 8 ohm
  • Følsomhed : 90 db
  • Bi-wire : Ja
  • Størrelse : 91,0 x 19,8 x 30,0 cm HxBxD)
  • Vægt : 18,2 kg
  • Farve : Sort, Kirsebær
  • Flowport-refleksrør
  • Delefrekvenser: 150 Hz / 4 kHz
Artikler

Stereo – Et godt stereoanlæg giver dig fantastiske lydoplevelser

Se video


Hi-Fi Leksikon

Bas

De lave frekvenser i det hørbare toneområde.

Delefilter

Kredsløb, som opdeler det samlede toneområde i frekvensafsnit, som passer til højttalerens forskellige enheder, f.eks. bas og diskant. Et passivt delefilter sidder som regel i selve højtaleren, mens et elektronisk eller aktivt delefilter sidder foran effektforstærkerne og kræver en selvstændig strømforsyning.

Diskant

Lyde med frekvenser over 1280 Hz.

Dynamik

Udtryk for anlæggets evne til at skelne og gengive forskellene mellem svage og kraftige lydniveauer. Her tænkes specielt på de såkaldte "lydeksplosioner", som er afgørende for den endelige hi-fi oplevelse.

Effekt

Oftest brugt som udtryk for en forstærkers styrkemæssige kapacitet. Måles i watt.

High-end

Eng: det bedste inden for sit område

Kompression

Metode, der reducerer den mængde af plads, der skal bruges til enten at lagre eller transmittere information. På dvd'er komprimeres billedet ved at anvende en proces kaldet ”variable bitrate encoding”. Antallet af bits, der stilles til rådighed, afhænger af billedets kompleksitet. Scener med store mængder lys eller scener, hvor der ikke er meget action, kræver et mindre antal bits end mørke scener og scener med megen action.

MDF

Medium Density Fibre-board, en usædvanligt tung og resonansdød træfiberplade. Principielt det samme som spånplade, men her er træ spånerne næsten pulveriseret og valset under højt tryk. Glimrende kabinetmateriale.

Modstand

Komponent, der indsat i et elektronisk kredsløb nedsætter strømstyrken. Måles i ohm.

Stereo

Lydsystem med to kanaler.
I Hi-Fi Klubben vil vi gerne give dig en god og seriøs demontration af vores produkter. Ved at benytte nedenstående formular sikrer vi os, at det bliver bekræftet om den valgte butik har produktet hjemme, og vi sikre at produktet står klar i butikken til demonstration når det passer dig.

Udfyld skemaet nedenfor, så kontakter vi dig.

Produktanmeldelser

Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt

Glemt password?

Har du ikke brugernavn/password?
Du skal være medlem i Hi-Fi Klubbens kundeklub for at anmelde produkter. Det koster ingenting at være medlem, og du får en række gratis fordele ved at være registreret.

Registrer dig her

Ole Nielsen
Score:
B&W DM684 er en højttaler der kræver, at den skal spilles til over lang tid. Måske helt op til 1000 timer! Højttaleren har det bedst med en strømstærk forstærker. Lyden er neutral og DM684 kommer helt til sin ret når lyden skrues op. Dog kan der mangle lidt i bunden 20-40 Hz, men der kan kompenseres ved at benytte en ASW610 subwoofer.
I.flg. Product Manager for Skandinavien Ole-Vidar Andersland har Bowers & Wilkins gjort ekstra meget ud af delefilteret i DM684 i forhold til DM683. Jeg kan meget varmt anbefale et sæt B&W DM684 for du får meget for pengene.
03.04.2012
spacer

Alternative produkter

Ekstra garanti

Hi-Fi Klubbens Kundeklub har 516.431 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis.

Læs om dine medlemsfordele her

Administrativt hovedkontor: Hi-Fi Klubben A/S, Mølbakvej 4, 8520 Lystrup, CVR nr DK 89837316. Tlf 7014 0515. online@hifiklubben.dk, etableringsår: 1980.

Vi er e-mærkede - et sikkert sted at handle