B&W CM9 højttaler

8.999,-/stk

B&W CM9 højttaler
Hvor er varen på lager?
Forsikring: 895,-  Finansiering? Læs mere  
(På lager i netbutik: Antal: stk KØB


Gulvhøjttaleren CM9 er topmodellen i B&W’s elegante CM-serie. Højteknologi og møbelkunst er kombineret på suveræn vis, og resultatet er en ren fryd for både øjne og ører, selv i store stuer. Eksklusiv finish i ægte træ, sort pianolak eller Satin hvid.

B&W CM9 – en voksen gulvhøjttaler til kræsne brugere
CM9 er topmodellen i den elegante CM-serie fra engelske Bowers & Wilkins. Hvis du er faldet for CM-seriens lyd og design og samtidig vil have den helt store lyd, har du løsningen her. CM9 kan fylde selv store stuer med musik og filmlyd i suveræn kvalitet, både hvad angår dynamik og finesse. Stemmer og instrumenter er detaljerige og ufarvede, så klassisk musik og jazz er en fornøjelse at lytte til. Den dynamiske, dybe og præcise basgengivelse fyrer samtidig op under pop og rockmusik, så du kan danse med vennerne hele natten, hvis du har lyst til det.

Brug CM9 på egen hånd i et stereosystem eller lad den danne rygrad i en forrygende B&W-hjemmebiograf, for eksempel sammen med CM5, CM Centre 2 og ASW 10CM.

Suveræn møbelfinish i ægte træ eller højglans pianolak
Finishen på CM9 er helt i top og vil falde naturligt ind i en stilrent boligmiljø, uanset om du vælger versionen i ægte træ, sort pianolak eller satin hvid. Frontgrillen monteres ved hjælp af magneter, så du ikke skal se på grimme monteringshuller, hvis du vælger at bruge højttaleren med frit udsyn til enhederne. Den elegante plint sikrer et stabilt fundament for højttaleren, hvilket både gavner lyden og stabiliteten, når der er trafik i stuen.

B&W CM9 – specielle fordele
+ flot finish i ægte træ, højglanslak eller Satin hvid
+ god råstyrke og dynamik
+ velopløst og præcist lydbillede
+ fine allround-egenskaber til alle typer musik

B&W CM9 – specielle begrænsninger
 kræver en del plads for at komme til sin ret
 bør kombineres med en strømstærk forstærker

High-end inspiration
En stor del af forklaringen på CM9’s herlige musikalitet ligger i den fantastiske FST-mellemtone med membran af flettet Kevlar – en løsning, som også bruges i B&W’s eksklusive 800-serie. FST-enheden mangler det konventionelle kantophæng, som kendes fra almindelige enheder, og dette giver en ekstremt velopløst og neutral gengivelse af stemmer og instrumenter.

De to 6,5” basenheder har også membran af Kevlar, i dette tilfælde blandet med papirfibre. I forhold til den billigere 600-serie er CM-basenhederne bestykket med længere svingspoler og kraftigere magneter, hvilket både giver mere råstyrke og lavere forvrængning. Selvom enhederne er af moderat størrelse, har de imponerende dynamiske egenskaber. I kombination med en god forstærker præsterer CM9 en imponerende dyb og præcis basgengivelse, og højttaleren kan uden problemer fylde selv større rum med en flot, dynamisk lyd.

Aluminiums-diskanten bygger også på teknik fra B&W’s dyreste serier, og på bagsiden har enheden den karakteristiske ”pibe”, som oprindelig blev udviklet til de legendariske Nautilus-højttalere. Magneten har et hul i midten, som gør, at luften bagved diskantmembranen kan passere uhindret, og dette er med til at give lavere forvrængning og flere detaljer.

Less is more
Præcis som i 800-serien har Bowers & Wilkins haft held til at optimere samspillet mellem enhederne, så delefilteret kan gøres meget enkelt. I CM9 består delefilteret af ganske få komponenter, som til gengæld er af meget høj kvalitet. Delingen mellem diskant- og mellemregister er af første orden, hvilket giver færre faseproblemer og dermed bedre lyd.

Basrefleksporten er B&W’s unikke Flowport, som har små fordybninger i mundingen. Overfladen minder om en golfbold og reducerer luftmodstanden, så luften lettere kan passere. Det giver en renere og dybere bas og mindsker samtidig forvrængningen. Ved hjælp af de medfølgende skumgummipropper kan du desuden  finjustere basniveauet efter rummets akustik og højttalernes placering.

Ved køb i netbutikken leveres via fragtmand
Bestiller du denne vare i vores netbutik, vil levering altid ske via fragtmand. Du kan angive den ønskede leveringsdag i besked-feltet i ordren (regn med to hverdage til ekspedition). Fragtmanden leverer normalt til første hoveddør på gadeplan i tidsrummet kl. 8-17 på hverdage. Ønsker du hjælp til ind/opbæring (mod tillæg), skal det aftales på forhånd. Billed-id skal normalt fremvises ved modtagelsen for at undgå evt. fejllevering.



VareID: BWCM9HGBK
 

Anbefalet tilbehør

ARGON
5455 bananstik
249,- /sæt
ARGON
Damping Feet
249,- /sæt
DALI
Spikes
299,- /sæt
DALI
Standard spade
69,- /sæt
VAN DEN HUL
The D-352 HYBRID kabel
199,- /m
VAN DEN HUL
The TEATRACK HYBRID kabel
239,- /m

Anbefalede produkter

DENON
AVR-4520 surround receiver
18.999,- /stk
NAD
C275BEE effektforstærker
5.999,- /stk
NAD
C375BEE forstærker
8.499,- /stk
B&W
Center 2 centerhøjttaler
7.499,- /stk
NAD
M3 forstærker
17.999,- /Stk
NAD
T787 surround receiver
21.999,- /stk
  • Kategori : Gulvhøjttalere
  • Diskant : 1” Nautilus-ladet aluminium-dome
  • Mellemtone : 6” FST Kevlar
  • Bas : 2 x 6,5” papir/Kevlar
  • Frekvensgang -3dB) : 56-22.000 Hz
  • Frekvensgang -6dB) : 30–50 000 Hz
  • Impedans : 8 ohm minimum 3 ohm)
  • Følsomhed : 89 dB
  • Bi-wire : Ja
  • Spikes inkluderet : Plint med gummifødder
  • Størrelse : 102,5 x 32,0 x 37,0 cm inkl. plint, ekskl. fødder HxBxD)
  • Vægt : 26,6 kg
  • Farve : Sort, hvid, wenge, rosentræ
  • 3-vejs basreflekskonstruktion
  • Flowport-basport
  • Delefrekvenser: 350 Hz, 4 kHz
  • Mål, ekskl. plint: 99,0 x 20,0 x 32,1 cm (HxBxD)
Artikler

Familien synes, at vi er lidt gale...


I et lille lokalsamfund i udkanten af en større by bor det midaldrende ægtepar Gunn og Øystein. Her har de bygget sig et pragtfuldt hus helt ned til vandkanten, med fantastisk udsigt og egen kaj med bådplads. Så man skulle tro, at indeaktiviteter som film og musik ligger langt nede på listen over deres interesser, men det er langtfra tilfældet. Her står film og musik i god kvalitet nemlig i centrum, og det er Gunn, der tager føringen, når det handler om opgradering af udstyret.

Vi kom først og fremmest forbi for at kigge nærmere på deres hjemmebiograf, men vi endte op med at snakke mindst lige så meget om det udstyr, som de har stående i resten af huset. Ægteparret sætter nemlig pris på at have adgang til god lyd, uanset hvor de opholder sig.

Vil du med hjem og se mine højttalere?

Både Gunn og Øystein har altid været meget glade for film og musik. For Øystein begyndte det i 70'erne, med båndoptager og store højttalere. Lige siden har han været på konstant jagt efter gode musikoplevelser og udskiftet grejet i takt med størrelsen på sin tegnebog. Gunn var faktisk endnu tidligere ude:

”Min interesse for musik begyndte tidligt i 60'erne, da jeg var en tre-fire år gammel. Dengang spillede mine forældre en masse god countrymusik, og det gav smag for mere. Jeg husker, da min far kom hjem fra søen og havde købt stereoanlæg derude. Han havde en masse plader med sig – lp-plader – blandt andet en lp med Klaus Wunderlich, og så var jeg solgt i en grad, så det halve kunne være nok. Efter det har det meget været instrumentalt og country og dansemusik og tysk musik,” fortæller hun. Gunn gik også meget i biografen og ”voksede op” med alle de klassiske skuespillere i den lokale bio. Interessen for god lyd gav faktisk også deres forhold en flyvende start:

”Den første musikoplevelse, jeg havde sammen med Øystein, var dengang han inviterede mig med hjem. Vi havde været sammen i tre-fire måneder, og han syntes, at det var på tide, at jeg skulle hjem og besøge ham. Og da jeg kom ind i hans lille ungkarlehybel og så DE højttalere og DEN båndoptager, var jeg helt solgt – det var så stort, og DEN lyd! Og bassen! Jeg satte mig ned og nød det, det var helt fantastisk!”

Kursen sat mod Hi-Fi Klubben

Med parrets mangeårige interesse for musik er det ikke svært at forstå, at deres fælles hjem er fyldt med god lyd og flotte billeder. Der var tegnet en lille lejlighed ind i deres hus, men det tog ikke lang tid, før de bestemte sig for, at det bedste de kunne gøre med den, var at bygge den om til hjemmebiograf. Der blev lagt tæppe på gulvet, kabelføringen kom på plads, og der kom 100 procent styr på lyset – og så gik turen ellers til Hi-Fi Klubben, hvor de efter lidt diskussion endte op med det setup, de har i dag. Gunn ønskede sig højttalere, som ikke var for dominerende:

”Hi-Fi Klubben anbefalede B&W M-1, og det var lige noget for fruen i huset,” siger hun. Herefter blev syv af netop disse højttalere strategisk placeret rundt om i hele rummet. Der blev valgt 10-tommer subwoofere, fordi de passer perfekt sammen med højttalerne uden at sætte hele huset i bevægelse. Sammen med den næsten lydløse projektor og elektronik fra Denon er dette blevet en pakke, som Gunn og Øystein er så glade for, at de ikke har planer om yderligere forbedringer – og det siger ikke så lidt.

For at illustrere parrets sans for kvalitet og detaljer kan der fortælles lidt om, hvordan de fandt den rigtige Blu-ray-afspiller. Det var lidt af et projekt at finde en afspiller, som kørte fuldstændig glat, men med god hjælp fra Hi-Fi Klubben faldt dette også på plads. Valget faldt på en Denon DBP-4010UD, som de begge er vældig glade for.

Hygge i hverdagen

Det er ikke kun ved specielle anledninger, at hjemmebiografen kommer i brug. Alle film bliver set i filmrummet. Hver søndag har Gunn og Øystein fast filmaften, men det sker tit, at de andre ugedage også bliver brugt i filmens tegn. De to er tit forbløffende enige i, hvad de skal se. De er stort set altædende, når det gælder film, men Gunn får dog ofte lov til at have de allermest romantiske film for sig selv.

Øystein kan også godt lide naturfilm, som er blevet en helt ny oplevelse, efter at det store lærred kom i hus. ”Det her er mit hyggerum,” siger Gunn. Det er let at forstå hvorfor, når man hører hende snakke om gode filmoplevelser og om, hvordan de kan slappe af i en ellers travl hverdag, når kroppen er trygt placeret i yndlingsstolen, ”bio-guffet” er på plads, og mørket sænker sig i hjemmebiografen. Selvom det ikke er musikken, som står i centrum, har den nye hjemmebiograf også givet sit bidrag på dette område. Musikken til filmene blev en helt ny verden i den nye biograf, fortæller de.

Godt med eksperthjælp

Gennem hele processen har parret haft god hjælp fra Hi-Fi Klubben. De har givet gode råd omkring valg af udstyr, og de har installeret og kalibreret hjemmebio-anlægget. På den måde kan Gunn og Øystein være sikre på, at de får maksimal valuta for de penge, de har lagt i deres ”bio-hybel”.

”Dan fra Hi-Fi Klubben har været fantastisk, specielt omkring valget af Blu-ray. Det kalder jeg service,” siger Øystein og tilføjer, at når man er tilfreds, er det let at blive ved med at være kunder. Når der skal købes nyt udstyr, er det Gunn, som tager hånd om udvælgelsesprocessen: ”Da jeg skulle købe nyt, sled jeg næsten kataloget op.” Gunn ser både på design og lydkvalitet, men der er ingen tvivl om, at det er lydkvaliteten, som vejer tungest, når der skal købes ind. Det gælder i hjemmebiografen, og det gælder også i resten af huset.

Det er ganske morsomt at trisse rundt i hjemmet hos Øystein og Gunn. Der står anlæg både her og der, og selvfølgelig har de også surroundlyd på computeren. Da vi besøgte dem, havde de et mere end respektabelt anlæg også i stuen, men siden de begge to også har en brændende interesse for musik, havde de allerede bestilt et nyt stereoanlæg af meget høj klasse hos Hi-Fi Klubben. Så man kunne godt fornemme, at der var nogen, der glædede sig helt vildt til ny og forbedret lyd også i denne del af huset!

Når nu deres søn netop havde købt sig et stort flad-tv, kunne forældrene selvfølgelig ikke nøjes med mindre, så et 55-tommer LED-tv var også en del af bestillingen hos Hi-Fi Klubben. Og da Gunn forlængst har digitaliseret musiksamlingen og fået abonnement på Spotify, var det også naturligt, at et Sonos-system lagde vejen forbi huset. Dermed har de også fået musik på kajen på de varme sommerdage.

Efter at udstyret var kommet i hus, kunne Gunn og Øystein begejstret fortælle, at det gav dem alt det, de havde ønsket sig – og lidt til.


Fra dagligstuen har Gunn og Øystein frit udsyn til den fantastiske natur lige uden for vinduet. Neden for terrassen ligger deres egen kajplads, hvor en trådløs Sonos musikafspiller leverer musikalsk underholdning på varme sommeraftener.

Føler sig heldige

Men hvad siger venner og familie til alt dette?

”De synes jo, at vi er lidt gale, når det gælder denne oplevelse. Men de kender os godt, så det går som regel fint alligevel. Og de ved jo også godt selv, at de ikke rigtig har plads til sådan et hjemmebio-anlæg. Vi er jo så heldige, at vi har et helt rum til det, og det er jo skønt at have, så det går an. Men vi har nu ikke fortalt alle i omgangskredsen, at vi har det. Det er stort set kun børn og børnebørn, som ved at vi har det,” fortæller Øystein.

Så er besøget ovre, og Gunn og Øystein kører samtidig med os for at finde en film til weekenden. I bilen har de selvfølgelig også et anlæg af fineste karat.

Udstyret i huset

Hjemmebiograf 
7 x B&W M-1 højttalere
2 x DALI BASIS 100 subwoofere
Denon AVR-3808 receiver
Denon DBP-4010UD Blu-ray-afspiller
Mitsubishi HC6800 projektor
Tilhørende lærred i gråtone
Stue
Samsung UE-55D8005 flad-tv
Samsung BD-D7500 Blu-ray-afspiller
Sonos ZP90 til stuen og ZonePlayer S5 til kajpladsen
Arcam rDAC D/A-konverter
NAD M3 stereoforstærker
B&W CM9 højttalere


Lyden i hjemmebiografen leveres af syv superkompakte...

Se video

Stereo – Et godt stereoanlæg giver dig fantastiske lydoplevelser

Se video


Hi-Fi Leksikon

Bas

De lave frekvenser i det hørbare toneområde.

Delefilter

Kredsløb, som opdeler det samlede toneområde i frekvensafsnit, som passer til højttalerens forskellige enheder, f.eks. bas og diskant. Et passivt delefilter sidder som regel i selve højtaleren, mens et elektronisk eller aktivt delefilter sidder foran effektforstærkerne og kræver en selvstændig strømforsyning.

Diskant

Lyde med frekvenser over 1280 Hz.

Dynamik

Udtryk for anlæggets evne til at skelne og gengive forskellene mellem svage og kraftige lydniveauer. Her tænkes specielt på de såkaldte "lydeksplosioner", som er afgørende for den endelige hi-fi oplevelse.

Modstand

Komponent, der indsat i et elektronisk kredsløb nedsætter strømstyrken. Måles i ohm.

PA

Eng: Public Address – ”henvendt til publikum” . Bruges om udstyr til forstærkning af lyd, så et større publikum kan høre, f.eks. i forbindelse med koncerter eller sportskampe.

Stereo

Lydsystem med to kanaler.
I Hi-Fi Klubben vil vi gerne give dig en god og seriøs demontration af vores produkter. Ved at benytte nedenstående formular sikrer vi os, at det bliver bekræftet om den valgte butik har produktet hjemme, og vi sikre at produktet står klar i butikken til demonstration når det passer dig.

Udfyld skemaet nedenfor, så kontakter vi dig.

Indtast koden herover
 validate
Produktanmeldelser

Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt

Glemt password?

Har du ikke brugernavn/password?
Du skal være medlem i Hi-Fi Klubbens kundeklub for at anmelde produkter. Det koster ingenting at være medlem, og du får en række gratis fordele ved at være registreret.

Registrer dig her

Jesper Jensen
Score:
Har netop fået mine cm9er hjem. Fantastisk design, men lyden er skøn. Har dem pt på min gamle Sony amp med bi-wiring, men bare på den er der en rigtig god klang. Har før haft CM7 men CM9er slår dem med flere længder, større lydbillede og mere dynamik. Ser frem til at få en ordentlig Nad eller Vincent på dem : Køber du denne højtaler bliver du ikke skuffet.
31.12.2011
spacer

Alternative produkter

Ekstra garanti

Hi-Fi Klubbens Kundeklub har 602.143 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få 1 års ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis.

Læs om dine medlemsfordele her

Administrativt hovedkontor: Hi-Fi Klubben A/S, Mølbakvej 4, 8520 Lystrup, CVR nr DK 89837316. Kontakt os. Etableringsår: 1980.

Vi er e-mærkede - et sikkert sted at handle