Bemærkninger
Den aktuelle lagerstatus er med forbehold, da ændringer løbende kan forekomme. Øvrige butikker, som ikke står anført på listen, kan kontaktes direkte for nærmere leveringsinformation. Normal bestillingstid er 3-4 hverdage (netbutik 1-2 hverdage), såfremt varen er på hovedlager. Visse varer hjemtages kun på bestilling.
En stor centerhøjttaler, som matcher de største gulvmodeller i 600-serien. Bowers & Wilkins’ unikke FST-mellemtone sikrer en helt eminent gengivelse af filmdialog og effekter, såvel som musik.
Centerhøjttaleren HTM61 er en ægte 3-vejs konstruktion, som rummer en solid 6,5” basenhed med Kevlar-membran, en Nautilus-ladet aluminiumsdiskant og ikke mindst: Bowers & Wilkins’ unikke FST-mellemtone, som giver en uovertruffen gengivelse af dette vigtige toneområde. HTM61 er derfor et oplagt valg til en seriøs hjemmebiograf baseret på B&W DM683 eller evt. DM684 i frontkanalerne. Den spiller så højt, dybt og klart, at den uden problemer kan følge med de store gulvhøjttalere, når begivenhederne tager fart på lærredet. Og de musikalske kvaliteter er af en sådan karat, at du også vil nyde multikanal-musik - f.eks. dvd-koncerter - i fulde drag.
FST-mellemtone giver suveræn klarhed Den største nyhed i HTM61 - og den matchende gulvmodel DM683 - er Bowers & Wilkins’ fantastiske FST-mellemtone, som du her møder for første gang i 600-serien. Enheden blev oprindelig udviklet til den legendariske Nautilus-serie, og den bruges stadig i den kostbare 800-serie. FST-enheden mangler det konventionelle kantophæng, som kendes fra andre enheder. I stedet sidder der en smal skumkant, som umærkeligt absorberer energien i stedet for at sende den retur i membranen som forvrængning. Ved at fjerne kantophænget får enheden - og dermed HTM61- en ekstremt neutral gengivelse af stemmer og instrumenter, som absolut ikke er hverdagskost i denne prisklasse.
600-serien - inspiration fra ultimativ high-end Fjerde generation af Bowers & Wilkins’ 600-serie sætter nye standarder for både finish og musikalske præstationer i denne populære prisklasse. Det nye design er frisk og elegant, og samtlige enheder og delefiltre er væsentligt opgraderet med kraftig inspiration fra den eksklusive 800-serie. Det enorme udviklingsarbejde i forbindelse med 800-serien er kraftigt medvirkende til, at den nye 600-serie kan give dig lige så suveræn valuta for pengene i dag, som den tidligere generation gjorde ved lanceringen.
Elegant look med audiofile kvaliteter De nye kabinetter i 600-serien er slanke, enkle og skarpskårne med elegant sort frontplade. Uanset om du foretrækker at bruge dine højttalere med eller uden frontstof, vil de fremstå som et smukt møbel, der vil falde naturligt og diskret ind i de fleste moderne boligmiljøer. Den karakteristiske navneplade omkring diskanten er i børstet aluminium med diamantudfræset logo, og alle monteringsskruer på fronten er diskret dækket af.
Kabinetterne er opbygget i solid MDF-plade i hhv. 15 og 18 mm tykkelse for stativ- og gulvmodellerne. Til forskel fra den tidligere 600-serie er frontpladen nu også helt i MDF, og tykkelsen er øget fra 15 til 20 mm. Frontens specielle matsorte gummimaling er lækker både at se på og at røre ved, samtidig med at den hjælper til med til at reducere vibrationer. Den kraftige og gennemtænkte kabinetkonstruktion er en væsentlig del af baggrunden for den forbedrede basgengivelse i den nye generation. Refleksporten er Bowers & Wilkins’ unikke Flowport-type, som er udformet med små hulninger ved portmundingen. Hulningerne ligner dem, du kender fra en golfkugle, og de reducerer luftmodstanden, så luften lettere og mere støjsvagt kan passere. Det giver renere og dybere bas, samtidig med at forvrængning reduceres hørbart.
En diskant med fornem stamtavle Bowers & Wilkins’ patenterede Nautilus-rør har i en årrække - og i forskellige udgaver - været standard på næsten alle deres diskantenheder. Røret er monteret på enhedens bagside og eliminerer effektivt mislyde og kompressionseffekter herfra. Bowers & Wilkins hviler aldrig på laurbærrene, så de har også udviklet en række andre forbedringer til den nye 600-serie. De nye Neodym-magneter er mindre end de tidligere keramiske typer, og diskanten kan derfor placeres tættere på mellemtonen. Svingspole, polstykke og ophæng er også forbedret, hvilket har gjort det muligt at bruge et simpelt 1. ordens delefilter ligesom i 800-serien. Resultatet af anstrengelserne er en hørbart finere klang og bedre stereoperspektiv i forhold til tidligere.
Kevlar for kraft og præcision En række af bas/mellemtone-enhederne i 600-serien er udført i flettet Kevlar - et let og stærkt materiale, som bl.a. anvendes i skudsikre veste og Formel 1-racere. Det giver en uhyre præcis og samtidig naturlig gengivelse i det kritiske mellemtoneleje såvel som i de dybere frekvenser. Bowers & Wilkins var pionerer inden for brugen af Kevlar i højttalersammenhæng, og selvom mange andre producenter siden er gået samme vej, har ingen endnu kunne efterligne deres helt specielle resin-behandling af fibrene. En Kevlar-membran fra Bowers & Wilkins spiller derfor bedre end andre Kevlar-membraner.
Til forskel fra den gamle 600-serie er fasepluggen nu fastgjort til magnetsystemet som i 800-serien. Det giver en bedre linearitet og spredning i de højere frekvenser, og det er endnu en forudsætning for brugen af de nye, forenklede delefiltre. Alle bas/mellemtone-enheder har fået et nyt, støbt chassis i zink, som sikrer fri luftgennemstrømning fra enhedens bagside. Magnetsystemernes størrelse er også øget fra 10 til 12 cm i diameter. Alle disse opgraderinger er med til at løfte dynamik og klarhed op på et højere niveau.
Less is more Delefilteret har stor betydning for højttalerens lydkvalitet, og som i deres dyreste serie har Bowers & Wilkins i 600-serien gjort sammenspillet mellem enhederne så optimalt, at delefilteret kan reduceres til ganske få komponenter. Disse er til gengæld af udsøgt kvalitet og udvalgt gennem en lang række udmarvende lyttetest. Færre komponenter giver en mere direkte signalvej, som igen giver bedre lyd. De kraftige, forgyldte skrueterminaler på bagpanelet sikrer problemfri funktion i hele højttalerens levetid, og du har også mulighed for at bi-wire højttaleren, så du kan vride de sidste ressourcer ud af systemet.
Kredsløb, som opdeler det samlede toneområde i frekvensafsnit, som passer til højttalerens forskellige enheder, f.eks. bas og diskant. Et passivt delefilter sidder som regel i selve højtaleren, mens et elektronisk eller aktivt delefilter sidder foran effektforstærkerne og kræver en selvstændig strømforsyning.
Diskant
Lyde med frekvenser over 1280 Hz.
DVD
Digital Versatile Disk. Har samme fysiske størrelse som en cd, men kan indeholde ca. 10 gange så mange data. I sin enkleste form indeholder en dvd 4,7 gigabyte svarende til 133 minuters MPEG-2 komprimeret video og lyd. To-lags dvd-plader kan rumme 8,5 gigabyte, og hvis begge sider udnyttes, kan den rumme i alt 17 gigabyte. Der findes foreløbig 3 standarder: DVD-Video (film), DVD-Audio (lyd) og DVD-Rom (spil og computer-lagermedie) samt DVD-RAM, som har mulighed for optagelse. Herudover findes også brændbare formater som f.eks. DVD-R og DVD-RW.
Dynamik
Udtryk for anlæggets evne til at skelne og gengive forskellene mellem svage og kraftige lydniveauer. Her tænkes specielt på de såkaldte "lydeksplosioner", som er afgørende for den endelige hi-fi oplevelse.
Effekt
Oftest brugt som udtryk for en forstærkers styrkemæssige kapacitet. Måles i watt.
High-end
Eng: det bedste inden for sit område
Kanal (Channel)
En del af et lydspor, som ofte indeholder lyden, der skal afspilles i en enkelt højttaler.
Kompression
Metode, der reducerer den mængde af plads, der skal bruges til enten at lagre eller transmittere information. På dvd'er komprimeres billedet ved at anvende en proces kaldet ”variable bitrate encoding”. Antallet af bits, der stilles til rådighed, afhænger af billedets kompleksitet. Scener med store mængder lys eller scener, hvor der ikke er meget action, kræver et mindre antal bits end mørke scener og scener med megen action.
MDF
Medium Density Fibre-board, en usædvanligt tung og resonansdød træfiberplade. Principielt det samme som spånplade, men her er træ spånerne næsten pulveriseret og valset under højt tryk. Glimrende kabinetmateriale.
Modstand
Komponent, der indsat i et elektronisk kredsløb nedsætter strømstyrken. Måles i ohm.
Stereo
Lydsystem med to kanaler.
I Hi-Fi Klubben vil vi gerne give dig en god og seriøs demontration af vores produkter. Ved at benytte nedenstående formular sikrer vi os, at det bliver bekræftet om den valgte butik har produktet hjemme, og vi sikre at produktet står klar i butikken til demonstration når det passer dig.
Udfyld skemaet nedenfor, så kontakter vi dig.
Produktanmeldelser
Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt
Har du ikke brugernavn/password?
Du skal være medlem i Hi-Fi Klubbens kundeklub for at anmelde produkter. Det koster ingenting at være medlem, og du får en række gratis fordele ved at være registreret.
Hi-Fi Klubbens Kundeklub har 516.431 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis.