DALI IKON ON-WALL MK2 baghøjttaler

2.699,-/stk

DALI IKON ON-WALL MK2 baghøjttaler
Hvor er varen på lager?
Forsikring: 645,-  Finansiering? Læs mere  
(På lager i netbutik: Antal: stk KØB


IKON ON-WALL MK2 er en dedikeret væghøjttaler i fladt design, som passer elegant ind f.eks. ved siden af et flad-tv. Også fin til kompakte stereosystemer eller som side/baghøjttaler i hjemmebiografen. Fås i hvid højglans, lys valnød og sort finish.
Tester af DALI IKON ON-WALL MK2:

DALI IKON ON-WALL MK2 – elegant og velspillende væghøjttaler
IKON ON-WALL MK2 er en elegant og velspillende væghøjttaler, som kan hænge på væggen ved siden af et flad-tv uden at rage for langt ud. Den fungerer også perfekt som kompakt bag- eller sidehøjttaler i et surroundsystem. ON-WALL MK2 er en lukket konstruktion, hvor lyden er specielt tunet til vægplacering. Derfor får du ægte hi-fi lydkvalitet – helt uden den rungende og bastunge gengivelse, som tit bliver resultatet, når du hænger en tilfældig kompakthøjttaler op på væggen.

Med sin 6,5” bas og eksklusive dobbeltdiskant kan ON-WALL MK2 på egen hånd give dig fremragende lyd i et mindre rum, eller hvis du ikke har brug for de helt store lydtryk. Hvis du supplerer med en subwoofer får du et ægte full-range system, hvor ON-WALL MK2 både kan fungere som front-, side- og baghøjttaler. Da ON-WALL MK2 rummer de samme enheder som resten af IKON MK2-serien, kan den kombineres med de andre modeller, uden at du behøver at spekulere på eventuelle klangforskelle. Og designet matcher naturligvis også perfekt.

IKON ON-WALL MK2 leveres i spejlvendte par, og der er integrerede vægbeslag for både lodret og vandret placering. Fås med finish i højglans hvid, lys valnød eller sort.

IKON ON-WALL MK2 – specielle fordele
+ meget detaljeret og præcist lydbillede med bånddiskant
nem ophængning med integreret vægbeslag
+ kompakt og diskret design
klang optimeret til vægplacering
fås også i hvid finish

IKON ON-WALL MK2 – specielle begrænsninger
 ikke finish i ægte træ
– mangler den dybeste bas
– kræver en del effekt for at spille rigtig højt

IKON MK2 – en succes genfødes
Med introduktionen af IKON-serien for fem år siden satte DALI nye standarder for, hvor meget ægte audiokvalitet, du kunne købe for rimelige penge. Den nye MK2-generation er nu klar til at gentage kunststykket.

IKON MK2 præsterer den samme suveræne opløsning og det utrolig præcise lydbillede, som har gjort disse IKON til favoritter blandt alverdens anmeldere og musikelskere. Den største forskel i forhold til de oprindelige modeller er en væsentlig forbedret basformåen samt en mere naturlig og afbalanceret dynamik, som løfter MK2’erne en klasse op, både hvad angår råstyrke og generel musikalitet.

De helt nye bas- og mellemtone-enheder er kraftigt inspireret af den mellemliggende MENTOR-serie, og både membraner, magnetsystem og chassis er opgraderet i den nye generation. Sammen med DALIs low-loss teknologi giver det dig en fremragende detaljering og respons ved alle lydstyrker og ved alle typer musik. En IKON MK2-højttaler skal ikke ”sparkes i gang” som mange andre højttalere – musikken flyder altid let og ubesværet, og det eftertragtede tredimensionelle lydbillede træder tydeligt frem i rummet.

Også designet har fået et løft med den nye sorte frontbaffel, som giver et mere eksklusivt og elegant look. Bag overfladen er udskæringerne til basenhederne optimeret for endnu bedre mekanisk stabilitet og luftgennemstrømning. Det samlede resultat af alle forbedringerne er en fremragende allround-højttaler, som vil få det bedste frem i selv et eksklusivt stereo- eller surroundanlæg.

Et højttalerkoncept med eksklusiv stamtavle
De mest iøjnefaldende features i IKON MK2-serien er de karakteristiske rustrøde bas/mellemtone-membraner med ægte træfiber samt hybrid-diskanten, der er bestykket med en 28 mm letvægtsdome plus en bånddiskant til at varetage de allerhøjeste frekvenser.

Bas/mellemtone-enhederne er udviklet helt fra bunden, og alle detaljer er optimeret til IKON MK2. Det støbte aluminiumchassis er aerodynamisk udformet og tillader ekstreme membranbevægelser uden luftkompression. Samtidig giver den specielle blanding af træfiber og papir en meget stiv og letbevægelig membran uden resonansproblemer.

Hybrid-diskanten kombinerer dyderne fra dome- og båndprincippet, så du både får stor belastbarhed, stor horisontal spredning og en silkeblød og utrolig luftig diskantgengivelse. Brugen af bånddiskanter i denne kvalitet hører normalt til i langt højere prisklasser, og sammenspillet mellem dome og bånd stiller meget store krav til præcis tuning af systemet. Dette vanskelige kunststykke er DALI blevet mestre i gennem udviklingen af de mere eksklusive EUPHONIA-, HELICON- og MENTOR-serier, og resultatet er til glæde for både dine ører og din pengepung.

Gennemtænkt delefilter- og kabinetdesign
Delefilteret i IKON MK2 er konstrueret med point-to-point (hardwired) komponentmontering og er monteret direkte på terminalen for kortest mulige signalvej. Der er anvendt nogle af markedets bedste og kraftigste terminalskruer uanset prisklasse, og de tillader alle tænkelige typer af kabeltilslutninger, samtidig med at de sikrer optimal kontakt i hele højttalerens levetid.

IKON MK2-kabinetterne er solidt opbygget i MDF-plade for optimal stivhed og resonansdæmpning. Forpladerne er udført som en sandwich-konstruktion, hvor de to lag er samlet med en speciel, vibrationsdæmpende konstruktionslim, og tværgående bjælker sørger for at minimere vibrationer i sidefladerne. Gulvmodellerne leveres endvidere med solide spikes, så de kan placeres urokkelig stabilt på underlaget.

Made in Denmark
IKON MK2-serien er håndsamlet i Danmark, hvor DALI både har sin udviklingsafdeling samt egen produktion og montage af kabinetter til de mere ambitiøse højttalerserier. Den store faglige stolthed i dette arbejde og den strenge kvalitetskontrol giver dig en ekstra sikkerhed for, at du får et helt perfekt produkt hjem i din stue.

En anden fordel ved DALIs egen kabinetproduktion er de yderst beskedne fragtomkostninger, både i fremstillingen og under den videre transport ud i butikkerne. Besparelsen går lige i dine ører i form af en lydkvalitet, der ligger i prisklassens suveræne top!



VareID: DALIIKONOWMK2BK
 

Anbefalet tilbehør

DVD
DVE: HD Basics Blu-ray kalibrerings-disk
199,- /stk
DALI
The New Dali CD Vol.2 cd-plade
149,- /stk
VAN DEN HUL
The SNOWLINE kabel
49,- /m

Anbefalede produkter

NAD
C356BEE forstærker
4.499,- /stk
DALI
IKON SUB MK2 subwoofer
5.999,- /stk
DENON
PMA-1510AE forstærker
6.999,- /stk
  • Kategori : Kompakthøjttalere
  • Diskant : 28 mm softdome / 45 mm bånd
  • Bas : 6,5” bas/mellemtone
  • Frekvensgang -3dB) : 58-30.000 Hz
  • Impedans : 6 ohm
  • Følsomhed : 88,5 dB
  • Størrelse : 27,2 x 37,5 x 14,6 cm (BxHxD)
  • Vægt : 5,6 kg
  • Farve : Hvid højglans, sort, lys valnød
  • 2-vejs lukket konstruktion
  • Delefrekvenser: 2.600 / 14.000 Hz
Artikler

Valg af højttalere til hjemmebiografen

Se video

Stereo – Et godt stereoanlæg giver dig fantastiske lydoplevelser

Se video


Hi-Fi Leksikon

Baghøjttaler

Højttaler, som er placeret ude i siden eller bagest i en surround-opsætning.

Balance

Udtryk for forholdet i lydstyrke mellem to forskellige kanaler i et stereo- eller surround-system. Udtrykket bruges også om lydstyrkeforholdet mellem forskellige frekvensområder i samme lydsignal.

Bas

De lave frekvenser i det hørbare toneområde.

Delefilter

Kredsløb, som opdeler det samlede toneområde i frekvensafsnit, som passer til højttalerens forskellige enheder, f.eks. bas og diskant. Et passivt delefilter sidder som regel i selve højtaleren, mens et elektronisk eller aktivt delefilter sidder foran effektforstærkerne og kræver en selvstændig strømforsyning.

Diskant

Lyde med frekvenser over 1280 Hz.

Dynamik

Udtryk for anlæggets evne til at skelne og gengive forskellene mellem svage og kraftige lydniveauer. Her tænkes specielt på de såkaldte "lydeksplosioner", som er afgørende for den endelige hi-fi oplevelse.

Effekt

Oftest brugt som udtryk for en forstærkers styrkemæssige kapacitet. Måles i watt.

Kompression

Metode, der reducerer den mængde af plads, der skal bruges til enten at lagre eller transmittere information. På dvd'er komprimeres billedet ved at anvende en proces kaldet ”variable bitrate encoding”. Antallet af bits, der stilles til rådighed, afhænger af billedets kompleksitet. Scener med store mængder lys eller scener, hvor der ikke er meget action, kræver et mindre antal bits end mørke scener og scener med megen action.

MDF

Medium Density Fibre-board, en usædvanligt tung og resonansdød træfiberplade. Principielt det samme som spånplade, men her er træ spånerne næsten pulveriseret og valset under højt tryk. Glimrende kabinetmateriale.

Opløsning

Detaljeringsevne i lyd- og billedgengivelse.

PA

Eng: Public Address – ”henvendt til publikum” . Bruges om udstyr til forstærkning af lyd, så et større publikum kan høre, f.eks. i forbindelse med koncerter eller sportskampe.

Spikes

Kraftige spidser, som kan sættes under højttalere og pladespillere, så der skaffes optimal mekanisk kontakt med underlaget. Dette kan forbedre lydgengivelsen som følge af større mekanisk stabilitet.

Stereo

Lydsystem med to kanaler.

Subwoofer

Dybbas-højtaler i separat kabinet, som regel med egen, indbygget effektforstærker.
I Hi-Fi Klubben vil vi gerne give dig en god og seriøs demontration af vores produkter. Ved at benytte nedenstående formular sikrer vi os, at det bliver bekræftet om den valgte butik har produktet hjemme, og vi sikre at produktet står klar i butikken til demonstration når det passer dig.

Udfyld skemaet nedenfor, så kontakter vi dig.

Produktanmeldelser

Venligst log ind for at give en anmeldelse af dette produkt

Glemt password?

Har du ikke brugernavn/password?
Du skal være medlem i Hi-Fi Klubbens kundeklub for at anmelde produkter. Det koster ingenting at være medlem, og du får en række gratis fordele ved at være registreret.

Registrer dig her

Mads Mikkelstrup
Score:
Ikon On- wall Mk2. rigtig god baghøjttaler. lyder rigtig godt. Total cool
25.08.2011
spacer

Alternative produkter

Ekstra garanti

Hi-Fi Klubbens Kundeklub har 516.431 medlemmer i hele Skandinavien. Meld dig ind og få op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Medlemskabet er helt gratis.

Læs om dine medlemsfordele her

Administrativt hovedkontor: Hi-Fi Klubben A/S, Mølbakvej 4, 8520 Lystrup, CVR nr DK 89837316. Tlf 7014 0515. online@hifiklubben.dk, etableringsår: 1980.

Vi er e-mærkede - et sikkert sted at handle