Samsung UE46C7705 – 46” Full-HD LED-tv med 3D og USB-optagelse
UE46C7705 er et utrolig elegant ultrafladt LED-tv med teknologi, der sender dig direkte ind i fremtiden. Du vil kunne nyde ægte 3D-billeder, når dette materiale kommer på markedet, og med USB-optagelse kan du sætte direkte udsendelser på pause eller gemme dem til et senere tidspunkt.
På trods af det ultraslanke design (dybde kun 3 cm) er der hverken gået på kompromis med billedkvalitet eller funktionalitet, og du får indbyggede digitale DVB-T, DVB-C og DVB-S tunere til både normal- og HDTV via antenne, kabel-tv og satellit (Canal Digital). Full-HD Ultra Clear Panel, indbygget netværksfunktion, afspilning af fotos, videoklip m.m. fra en almindelig USB-nøgle, plug-and-play funktionalitet og brugervenligt dansk menusystem giver også deres bidrag til en helt unik tv-oplevelse. Det samme gælder den utrolig elegante drejefod og den ualmindelig lækre medfølgende fjernbetjening.
OBS: De indbyggede stereohøjttalere er som følge af det ultraslanke design blevet meget små, men kan dog til nød klare basale daglige formål som nyhedsudsendelser og lignende. Hi-Fi Klubben anbefaler kraftigt at tilkoble et separat stereo- eller surroundanlæg, så lyden kan leve op til den flotte billedkvalitet, når du for eksempel ser film.
3D-revolutionen er over os
UE46C7705 er forberedt til at kunne gengive de nye 3D-formater, når de kommer på markedet. Med ægte 3D-materiale, en kompatibel Blu-ray afspiller/PS3 og de nødvendige elektroniske 3D-briller vil du kunne få en forrygende dybdeoplevelse i billedet, naturligvis i Full-HD kvalitet.
OBS: Standarderne for tv-udsendelser i 3D-format er endnu ikke endelig fastlagt. Derfor kan Samsung ikke garantere, at UE46C7705 vil understøtte denne funktion. Men tv’et er klar til 3D via HDMI fra Blu-ray og PS3 samt ”Virtuel 3D” fra standard-materiale.
USB/HDD-optagelse og pausefunktion
Med UE46C7705 kan du sætte direkte tv-udsendelser på pause, spole tilbage eller optage dem, hvis du ønsker at se dem på et senere tidspunkt. Det kræver blot, at du investerer i en USB-harddisk, som i dag kan fås i fornuftige størrelser for få hundrede kroner. Hvis du vælger en bærbar model med strømforsyning via USB-porten, kan du i praksis tape harddisken fast på bagsiden af tv’et og glemme alt om den.
Optage- og pausefunktionen giver dig en utrolig frihed i din tv-hverdag, fordi du ikke længere er slave af at skulle sidde klar i sofaen ved udsendelsens start. Og hvis telefonen ringer midt under fodboldkampen, sætter du bare udsendelsen på pause eller spoler tilbage, når du er klar igen. Du kan tilmed lynhurtigt programmere ugens optagelser via den elektroniske programguide (EPG).
Kopibeskyttelse og begrænsninger
Der er enkelte begrænsninger omkring USB-optagefunktionen, som du skal være opmærksom på. På grund af reglerne om kopibeskyttelse vil tv’et formatere og kryptere den anvendte harddisk, så den kun kan anvendes på netop dette tv-apparat. Du kan altså ikke brænde optagelserne over på dvd, se dem på din pc eller tage dem med over til vennerne. Men du kan selvfølgelig stadig formatere harddisken påny – og dermed slette alt indhold – hvis du på et senere tidspunkt vil bruge den til andre formål.
UE46C7705 er ikke bestykket med dobbelte tunere, hvilket er en forudsætning for, at du kan optage én udsendelse og samtidig se en anden. Du kan derimod optage en tv-udsendelse og se en Blu-ray eller dvd-film via HDMI, så du er ikke nødvendigvis bundet til at se den udsendelse, du optager lige nu.
Indbygget netværk og Internet@TV giver helt nye muligheder
Den indbyggede netværksfunktion gør UE46C7705 til et rent multimediecenter. Ad denne vej kan du afspille både musik, fotos, videoklip og HD-film fra din computer eller mobiltelefon og selvfølgelig med fuld fjernbetjening. Nu er det endelig slut med at skulle flytte pc’en eller slås med løse monitorkabler på tværs af stuegulvet.*
Med Internet@TV får du direkte adgang til en række internetbaserede online-tjenester – f.eks. vejrudsigter, nyheder og YouTube – helt uden computer.
Disse funktioner kører nu langt hurtigere end tidligere, og du kan vælge mellem et konstant voksende antal tjenester, både gratis og mod betaling. Du kan tilmed have disse tjenester kørende i et hjørne af skærmen, imens du ser en film. Meget mere avanceret og meget flottere end det oldnordiske tekst-tv, du har døjet med i årtier. Og det er bare nogle af mulighederne. Kom ind og hør mere i din Hi-Fi Klubben butik.
Knivskarp digital billedkvalitet via antenne, kabel og satellit
UE46C7705 har indbygget DVB-T, DVB-C og DVB-S tuner til knivskarpt og støjfrit digital-tv (inkl. HDTV) via både antenne, kabel og parabol/satellit (Canal Digital). Du behøver derfor ikke en separat tunerboks med tilhørende fjernbetjening for at nyde fremtidens billedkvalitet.
Tuneren er kompatibel med MPEG 4-sendestandarden, så det eneste, du yderligere kan få brug for, er et programkort og et lille CA-kortlæsermodul, hvis du også vil have adgang til betalingskanaler. Du monterer modulet i tv’et én gang for alle, hvorefter du er kørende. Den helt optimale løsning, både hvad angår kvalitet og betjening. UE46C7705 er godkendt af Boxer, så du kan være sikker på, at DVB-T modtagelsen fungerer optimalt. **
LED-bagbelysning – lysdioder slanker dit flad-tv
Det ultraslanke design på UE46C7705 er blevet muligt i kraft af den nye LED-teknologi, hvor bagbelysningen i stedet for de traditionelle koldkatode-lysstofrør varetages af et stort antal lysdioder monteret rundt om LCD-panelets kant. Disse lysdioder lyser vinkelret ind bag panelet, hvor lyset spredes jævnt ved hjælp af et sindrigt system af filtre.
Ud over at fylde langt mindre er lyskvaliteten fra LED også nemmere at optimere til korrekt farvegengivelse, og energiforbruget er væsentlig lavere. For eksempel bruger et stort 55” LED-tv ikke mere strøm end et traditionelt 32” LCD-tv.
HDMI 1.4 med Audio Return Channel og nye muligheder
UE46C7705 har hele fire HDMI-tilslutninger, så du kan nyde dagens bedste digitale overførsel af billede og lyd med et minimum af kabler. Med den helt nye ”Audio Return Channel”, som følger med HDMI 1.4-standarden, kan du overføre lyd i begge retninger, så du ikke længere behøver et separat audiokabel for at få tv-lyden over på din surround-receiver. Med andre ord kan du nu nøjes med et enkelt HDMI-kabel plus strømkabel til tv’et. Det er virkelig noget, der pynter i stuen – specielt hvis du har tv’et hængende på væggen. Vær dog opmærksom på, at din receiver også skal være HDMI 1.4-kompatibel og understøtte denne funktion.
UE46C7705 er udstyret med det såkaldte HDMI-CEC interface, hvor de tilkoblede apparater kan udveksle fjernbetjenings-signaler via HDMI-kablet. I praksis kan du derfor betjene f.eks. en CEC-kompatibel Blu-ray afspiller eller receiver via tv’ets fjernbetjening. Da det er en åben standard, behøver komponenterne ikke engang være fra samme producent.
USB 2.0 Movie – direkte adgang til musik- og videosamlingen
Med USB 2.0 Movie-funktionen kan du via en almindelig USB-nøgle eller et lignende USB-lagermedie lave et rent multimedieshow for hele familien. Vis for eksempel dine seneste mesterværker fra digitalkameraet eller afspil videoklip direkte fra USB-nøglen.* Med dagens enorme kapacitet og lave priser på USB-hukommelse er denne funktion blevet særdeles brugbar, og den kan give dig og familien mange hyggelige stunder i sofaen.
Placering – Ultra Slim, VESA eller drejefod
Med sin ekstremt lave dybde på kun 2,7 cm er det oplagt at hænge UE46C7705 op på væggen. Samsungs geniale Ultra Slim-vægbeslag og de siderettede tilslutninger tillader montering helt fladt ind mod væggen. Du får dog også standard VESA-monteringshuller, hvis du foretrækker en af de mange alternative løsninger på markedet. Endelig kan du selvfølgelig vælge at bruge det medfølgende drejelige bordstativ.
* De fleste gængse video-filformater – herunder DivX – understøttes.
** Nogle tv-udbydere blokerer stadig for modtagelse af deres tv-signaler via indbyggede tv-tunere. Spørg i Hi-Fi Klubben for at få en aktuel status.