Søg

DIREKTE TIL DIG
– BEDRE LYD FOR FÆRRE PENGE

Hi-Fi Klubben handler direkte og eksklusivt hos en række af verdens fineste hi-fi producenter og sparer på den måde avancen til overflødige mellemhandlere og grossister. Gevinsten ryger i din lomme.

Markedets bedste produkter – direkte til dig

“Direkte-til-dig” er en gammel kæphest, som vi i Hi-Fi Klubben har holdt trofast ved, lige siden vi blev grundlagt i 1980. Ved selv at importere produkterne kan vi nemlig sælge dem til dig væsentligt billigere, end hvis vi også skulle finansiere en grossist undervejs. Prøv engang at tjekke udvalg, kvalitet og priser i Hi-Fi Klubben sammenlignet med konkurrenterne. Så vil du hurtigt opdage, at ”Direkte til dig” giver dig bedre grej for færre penge. Vi sælger ikke billige produkter – vi sælger dyre produkter billigt. Og det kan vi gøre, fordi vi sælger mange af dem.

Du kan selvfølgelig også finde gode produkter andre steder end i Hi-Fi Klubben. Men når du sammenligner, så husk at sammenligne med produkter af tilsvarende kvalitet (tjek for eksempel test i den internationale fagpresse). Det er mere reglen end undtagelsen, at du rykker en prisklasse op, når du skal finde reelle alternativer ude i landets konkurrerende butikker.

Hvis du stadig ikke er overbevist, kan du tage en lille rundtur på brugtmarkedet, hvor mange af Hi-Fi Klubbens produkter er blevet klassikere, som handles til gode priser, selvom de tit har mange år på bagen. I modsætning hertil kan brugtprisen på et supermarkeds-anlæg som regel tegnes med en passer.

Kort leveringskæde og minimale omkostninger

Alene ved at springe grossistleddet over kan vi give dig omkring 15 procent lavere priser ude i butikkerne. Men det stopper ikke her. I Hi-Fi Klubben smider vi heller ikke formuer efter dyre sælgere med firmabil og rødglødende repræsentationskonto. Og vi placerer ikke vores butikker og kontorer på byens allerdyreste adresser – vi vil meget hellere bruge pengene på at give dig endnu lavere priser.

Så meget sparer du med direkte-til-dig

I årenes løb har Hi-Fi Klubben talrige gange overtaget forhandlingen af et mærke fra en tidligere distributør i radiobranchen. I langt de fleste tilfælde har vi kunnet nedsætte priserne ganske eftertrykkeligt, og det fortæller bedre end mange ord, hvor mange penge der bliver opslugt i branchens lange fødekæde. For eksempel blev Cambridge Audio helt op til 45% billigere, og Arcam blev op til 20% billigere i Hi-Fi Klubben.

Læs mere om Hi-Fi Klubbens egne mærker


Reelle priser i stedet for rabatter

Når du handler i Hi-Fi Klubben, koster tingene det, som står på skiltet – hverken mere eller mindre. På denne måde er der ingen, der skal spilde deres tid på at tinge om rabat, og ingen bliver snydt,bare fordi de er dårligere til at lege købmand end den næste kunde.

Læs mere om vores prispolitik


Ingen parallelimport

Af og til kan du møde den påstand, at Hi-Fi Klubbens lave priser skyldes, at vi parallelimporterer vores produkter. Dette er ikke korrekt. Vi handler altid direkte hos producenten eller hos den officielle distributør, og derfor har vi fuld producentsupport og garantidækning på alle vores produkter.

Læs her hvorfor du bør undgå parallelimporterede produkter

 


Ved at springe grossistleddet over kan vi give dig omkring 15 procent lavere priser ude i butikkerne.