Softwareopdatering til Zeppelin Air
Bowers & Wilkins har rettet en fejl i softwaren til Zeppelin Air. Du kan let selv klare opdateringen hjemme i din egen stue.
Publiceret: 05.04.2011
Nogle brugere har haft problemer med, at lampen på Zeppelin Air blinker rødt efter konfiguration af trådløst netværk. Dette er sket på grund af en fejl i softwaren, og for at løse dette har man været nødt til at trække strømkablet ud og sætte det i igen. Nu har Bowers & Wilkins lavet en opdatering til enhedens software, som retter fejlen permanent. Opdateringen retter kun denne fejl. Har du andre problemer, bedes du venligst tjekke følgende:
- Routeren skal understøtte 802.11g-modus
- Routeren skal bruge WPA eller WPA2-kryptering (ikke WEP)
- Routerens password skal bestå af mellem 8 og 63 tegn
- Passwordet kan ikke bestå af specialtegn (som %, /, +), kun tal og bogstaver.
Følg nedenstående instruktioner for at opdatere softwaren i Zeppelin Air.
Installation af “Zeppelin Air Programmer”
- Download og installér programmet ”ZeppelinAir_Programmer”.
Download og installér programmet fra denne side Dette program skal du bruge for at installere version 1.1.3 af Zeppelin Air-softwaren. NB: Programmet er OS-afhængigt, så vælg den rette download.
- Fjern strømkablet på Zeppelin Air. Isæt det derefter igen, mens du samtidig holder strømknappen inde. Lyset på Zeppelin Air lyser nu hvidt for at indikere, at apparatet er i opdaterings-mode.
- Tilslut Zeppelin Air til computeren med et standard USB A-B-kabel.
- Et vindue åbnes på computeren med forespørgsel om at installere driveren for ”Zeppelin Air DFU”. I dette vindue vælger du ”Find og installér driver” (eller tilsvarende).
- Computeren leder nu efter den rette driver.
- Dette lykkes sandsynligvis ikke, så du må vælge alternativet manuel søg.
- Et nyt vindue åbnes. Her vælger du mappen, hvor driveren ligger. Driveren er placeret i følgende mappe: c:\Programfiler\Bower & Wilkins\Zeppelin Air Programmer
- Vælg denne mappe og tryk ”OK”.
- Computeren installerer nu driveren (drivernavnet er AT32UC3A). PS: Du får muligvis en advarsel fra Windows vedrørende installation af denne driver. Ignorér advarslen og fortsæt installationen.
- Start programmet ”Zeppelin Air Programmer” og følg instruktionerne.
Den nye software bliver installeret på Zeppelin Air i løbet af få minutter.
Du har nu installert ”Zeppelin Air Programmer” og opdateret softwaren på din Zeppelin Air. Installation af denne driver (AT32UC3A) er kun nødvendig ved første gangs brug af ”Zeppelin Air Programmer”.
|
|
|
|
|
 |
 |
|